A guy like you | (dansk)

Kap 44

Jeg krøller endnu et stykke papir sammen og kaster det over i bunken. Hvem havde troet at det kunne været så svært at skrive et brev. "Jeg kan altså ikke," beklager jeg mig, Nate ser op fra computeren og sender mig et sødt smil, "Selvfølgelig kan du det, du skal bare lige finde de rigtige ord," siger han. Jeg griner, "Men jeg ved ikke hvad jeg gerne vil sige til ham, at han er en kæmpe nar? det er måske ikke en så god ide," Han griner, "Er det nemmere hvis jeg går? Så kan du sidde og tænke i fred?" spørger han, først ler jeg, men stopper da jeg opdager at han mener det. Han lukker computeren i, kysser mig og går ud i gangen. "Jeg er tilbage om en time," siger han, og så er jeg overladt til mig selv og et nyt stykke blankt papir. Jeg ser ned på det tomme papir, og pludslig begynder minder at vælte frem på indersiden af mine øjenlåg. Den dag da vores øjne mødtes og vi så hinanden for første gang i parken, da han startede på skolen, vores date ombord på båden, alle de gange vi har gået hånd i hånd gennem byen med en kop kaffe i hånden og udvekslede vores drømme om en fremtid sammen. Og ikke mindst vores tur til London, hvor han var der for mig, da jeg virkelig havde brug for ham. Dear Joe, this is my goodbye, skriver jeg, og en tåre triller ned af min kind. You were my first true love. Endnu en tåre forlader min øjenkrog. I remember the first time I saw you in the park, the moment were our eyes meet. Jeg skriver og skriver og inden længe er brevet færdigt. Jeg folder det sammen på midten og putter det i en kuvert. Derefter ringer jeg til Nate. - Hey søde, hvordan går det med dit brev? - Jeg er blevet færdig, tænkte på om jeg skulle gå ned og afleverer det på posthuset.. - Hvad med at du møder mig ude foran Starbucks? Så kan vi købe en kaffe og afleverer det sammen? - Lyder som en god ide, vi ses om lidt.

-

Han vinker til mig, da han ser mig. Jeg giver ham et kram, da jeg når hen til ham, "Tak," siger jeg. "For hvad?" spørger han og smiler. "For at være så sød og forstående," siger jeg. Han kysser mig. "Altid," vi går ind på Starbucks og køber to kopper kaffe, derefter går vi hånd i hånd ned mod byen. Vi går ind på posthuset og jeg køber et frimærke, da jeg pludslig kommer i tanke om noget meget vigtigt, "Shit," udbryder jeg, "Jeg ved jo ikke hvor han bor," Nate tager sin mobil frem, "Alle mennesker findes på google," siger han og smiler, hvorefter han få sekunder udbryder, "hold da op, fyren har sku sin egen wikipidia?" Han ser spørgende på mig. "Han er en kendt Youtuber i England," siger jeg. "Det var satans," siger Nate og jeg ler, "Hans adresse står lige her," han peger på skærmen og jeg skriver adressen på kuverten. Jeg afleverer brevet og vi forlader posthuset. Vi går tilbage mod hans lejelighed- stadig hånd i hånd. "Du har slet ikke spurgt om, hvad jeg endte med at skrive i brevet?" siger jeg, han smiler, "Nej, for jeg behøver ikke at vide det," siger han kærligt. "Hvad nu hvis jeg har skrevet, at han skal komme tilbage?" siger jeg, han ser på mig og smiler skævt, "Men det har du ikke, så hvorfor skulle jeg tro det?" siger han. Jeg ryster på hvoedet, "Hvordan kan du være så sikker?" spørger jeg. Han stopper op og lægger mine hænder i hans, "Hør Sophie, jeg ved ikke hvad du har skrevet i det brev, og det betyder heller ikke noget for mig, at vide hvad der står," han smiler, "Det vigtigste for mig er, at du ikke er ked af det, og at du er her sammen med mig," hans ord får mit hjerte til at smelte. Vi står i stilhed og ser hinanden i øjnene, inden jeg tager mig sammen og kysser ham. Han lægger hænderne omkring mine hofter og sådan står vi i lang tid. "Lad os fortælle Ashton om os," udbryder jeg. Han smiler, "Jeg troede ikke at der var noget os?" han ler, det samme gør jeg. "Er du sikker på at du vil fortælle ham det?" spørger han. Jeg nikker, "Lad os gøre det idag, faktisk synes jeg, at vi skal gøre det lige nu!" Han nikker og kysser mig igen. Jeg tager min mobil op af lommen og sender ham en besked -Er du der hjemme? Han svarer få sekunder efter, - Ja? Jeg lægger mobilen tilbage og vi sætter kursen mod min og Ashton's lejelighed.

-

Vi sidder overfor ham ved køkkenbordet. Nate og jeg på den ene side, Ashton på den anden. Efter et par minutter beslutter Ashton, at bryde den akavede stilhed. "Såå, i er altså sammen," siger han og jeg nikker. Han tog det meget pænere end jeg havde turde regne med, jeg mener, selvfølgelig kan han stadig være lidt i chok, men alligevel. "Du virker ikke specielt overrasket," siger Nate, "Hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg set den komme," siger han. "Du har opført dig virkelig mærkeligt her på det sidste, og har spurgt mere og mere til Sophie, jeg havde sku' regnet ud at der var et eller andet," siger han og ler. Derefter ler vi allesammen. "Men tillykke med jer eller hvad man nu siger, og lad nu være med at fucke det op," han smiler. Det her er alt hvad jeg kunne drømme om.

-

Nate blev og snakkede i flere timer, vi handlede alle tre ind og lavede aftensmad sammen, hvorefter han blev nødt til at tage hjem. Endelig kunne jeg kysse ham, mens Ashton var i nærheden uden at skulle tænke over noget som helst.

Jeg siger godnat til Ashton, og giver ham et kæmpe knus. Derefter går jeg ind på mit værelse, hvor jeg tager nattøj på og lægger mig i min seng. Jeg tager min mobil fra mit natbord, og bladrer igennem Facebook. Min finger stopper ved et billede, et billede af Joe. Jeg klikker ind på hans profil og beundrer den et kort sekund. Og så sletter jeg ham som ven.

----

Undskyld for den sene opdatering.. 

Tusinde tak fordi at du læser med<3

Vi ses snart igen, 

XXX Laura