Victoria kommer fra Danmark, men hun flytter til USA med hendes mor. Victoria bliver snart 16, og hun begynder på en ny skole. Der en player ved navn Cameron. Han er og har altid været skolens største player. Victoria hader ham, fordi hun ikke bryde...
Jeg bliver så glad, og jeg begynder at pakke ud med det samme. Jeg kigger over på nabohuset igen, og jeg kan slet ikke fatte hvor stort deres hus er. (Billedet ovenover er nabohuset).
-
(Cameron's synsvinkel)
Jeg kommer cyklende, jeg har lige været til fodbold, og jeg kan se, at der er nogle, der er ved at flytte ind i nabohuset. Det holder en stor flyttebil der, så dem der flytter ind, må nok have ret mange ting. Jeg sætter cyklen ind til muren, og går op mod mit værelse.
(En del af Cameron's værelse)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
-
Jeg går ud på min altan, for der kan jeg se over til nabohuset. Jeg kan se et værelse med en altan, der peger lige imod min altan. Der er ikke særlig meget afstand mellem min og den altan. Jeg ser en pige gå forbi døren til altanen. Det eneste jeg kan tænke er, WOW hun er pæn. Jeg sidder og kigger lidt, men hun ser mig ikke, jeg tror hun har travlt med at pakke ud, så jeg går bare ind igen.
-
(Victoria's synsvinkel)
Da jeg endelig er færdig med at pakke ud, kommer min mor ind på mit værelse. "Vil du være sød, og begynde at gøre dig klar?" "Hvorfor?". "Vi skal have gæster". "Okay".
-
Jeg går i bad, og lægger noget makeup, og tager noget andet tøj på. Jeg har ingen anelse om hvem der kommer på besøg, men jeg er ligeglad.
-
En halv time senere, banker det på døren. Min mor går ud og åbner, der står en kvinde, en mand og en lille dreng. Jeg står lidt væk fra døren, imens min mor byder dem velkommen. Bag dem kommer en ældre dreng ind, jeg tror, at han cirka er på min alder.
-
"Mit navn er Karen" siger kvinden, da hun kommer over og hilser på mig. "Victoria" siger jeg, imens jeg giver hende hånden. "Mit navn er Carsten" "Victoria" siger jeg, imens jeg hilser på manden. Jeg kigger ned, og der står den lille dreng, jeg tror, at han cirka er 5 år gammel. "Mit navn er Sebastian" siger han, imens han hilser på mig. "Victoria" svarer jeg med en sukkersød stemme. Ham den sidste går bare hen til mig, efter de andre er gået ind i køkkenet. Han giver mig elevatorblikket, og jeg ruller bare øjne af ham, går ind og derefter sætter jeg mig ved bordet.
-
Da vi er færdige med at spise, går jeg op på mit værelse. Det banker på lidt efter, at jeg har sat mig. "Kom ind". Jeg sidder i min vindueskarm, da jeg ser Cameron stå i døren. "Hvad vil du" spørg jeg koldt. "Jeg vil bare spørge hvilken skole du skal gå på" siger han med et smørret smil på læberne. "Den der ligger to gader herfra" svarer jeg koldt. "Okay" siger han men et selvfedt smil på læberne. Han går hen imod mig. "Så skal vi gå på samme skole" hvisker han mig i øret. "Og?" svarer jeg. "Det skal nok blive godt" siger han med et selvfedt smil, og han går derefter ud og lukker døren.
-
Et par timer senere råber min mor, at jeg skal komme ned og sige farvel. Da jeg har sagt farvel til dem, går jeg bare op på mit værelse og tjekker de sociale medier. Jeg kan høre lyde ude på min altan. Jeg rejser mig og går derhen. Jeg ser Cameron, på vej ned af rebstigen, som han på en eller mærkelig måde har fået svinget herover. Jeg åbner og spørg, hvad fanden han har gang i. "Jeg ville bare se dig". "Kunne du ikke have ventet til, at jeg kom i skole imorgen?" svarer jeg irriteret. "Jeg fik aldrig fat i det navn" siger han med et smørret smil på læben. "Victoria Smith, var der andet?" svarer jeg koldt. Han skubber mig med ind på værelset, og presser mig op ad en væg. "Hvad har du gang i ?" spørger jeg surt, men jeg råber ikke, for så vil min mor bare høre det. Han læner sig ind mod mig, og jeg prøver, at skubbe ham væk, men jeg er for svag. Hans læber rør mine, og wow hvor har han bløde læber, og han er mega god til at kysse. Efter han har kysset mig, prøver han at rive min trøje af mig, men jeg giver ham et knæ i maven og får revet mig fri. Han står sammenfoldet og kigger ned i gulvet. Jeg skynder mig at skubbe ham ud på altanen, men han tager fat i min arm. "Ved du godt at du er en vildt god kysser?" siger han pludselig. "Skrid ud fra mit værelse" siger jeg meget surt. "Okay" siger han og går ud. Jeg ser ham klatre over til sin altan.
-
Jeg lægger mig til at sove, for imorgen skal jeg nemlig begynde på den nye skole.
