Never fall in love with a player

Kapitel 22. Hvorfor?!

(Victoria's synsvinkel)

Vi sidder lidt og kigger hinanden ind i øjnene inden, at Cameron læner sig ind mod mig, vi kysser, og det udvikler sig hurtigt til et snav. Der går længe inden jeg trækker mig, jeg kigger hurtigt på Cameron og så trækker han mig ind til ham, og hiver mit og hans tøj af. Jeg ligger under Cameron, og jeg føler, at jeg er klar til det nu, så jeg gør ikke modstand. Han stikker den ind, og det gør vildt ondt det første minut, men derefter bliver det bare dejligt. Jeg begynder så småt at stønne, og Cameron kigger mig bare dybt ind i øjnene, og lidt efter smiler han kekt. Han kommer sig og trækker sig ud af mig. Hvad har jeg dog gjort?! Jeg har lige haft sex med skolens største player, og han tog min mødom! Hvorfor lige ham? Jeg er ikke jomfru længere!!! Jeg kan ikke fatte det, hvorfor stoppede jeg det ikke?

Tankerne flyver rundt inde i hovedet på mig, og jeg er ved at gå i panik, men Cameron ligger sig ned ved siden af mig og holder om mig, så jeg føler mig tryg. "Vi må nok hellere få tøj på, inden de andre kommer igen" siger jeg efter lidt tid. "God idé".

Vi får vores tøj på, og pludselig siger Cameron "så snart vi kommer hjem, skal vi have købt fortrydelsespiller". Fuck! Det havde jeg ikke tænkt på. "Ja selvfølgelig!" Mere når jeg ikke at sige, inden de andre kommer brasende ind på værelset. "Har I hygget jer alene?" Spørg Amalie grinende. "Nej" siger jeg uskyldig, det er bare ikke så overbevisende. "Hvad?" Spørg jeg forvirret, selvom jeg godt ved, hvorfor de kigger underligt på mig. "Ik noget" siger Isabella hurtigt og begynder at pakke. De andre begynder også, imens mig og Cameron bare slapper af.

Vi kommer endelig af båden igen, og jeg løber nærmest hen til min mor, som skal køre mig og Cameron hjem, nu hvor vi bor lige ved siden af hinanden.

Vi er kommet hjem, og jeg siger hurtigt til min mor, at mig og de andre piger tager en lille tur ned i byen, men rigtigt skal jeg bare på apoteket sammen med Cameron, så jeg kan få den fortrydelsespille.

Jeg ser Cameron ude foran hans dør, så jeg går bare hen mod ham, og da jeg kommer hen til ham, begynder vi bare at gå. Der er en underlig stilhed imellem os, men jeg tænker først over det, da vi står uden for apoteket.

Vi får købt pillerne, og igen på vejen hjem, er der en underlig stilhed imellem os. Det her begynder virkelig at blive akavet.

Jeg er hjemme igen, og jeg har allermest lyst til at se en film lige nu, så jeg smider mig i sengen med min computer og finder en film på Netflix.

Hey❤ Sry for et kort kapitel, men ja...her er der så et nyt kapitel❤
Hilsen Miig❤