Never fall in love with a player

Kapitel 29. Pakke

(Victoria's synsvinkel)

Det her er den dag, som alle har ventet på. Sidste dag inden sommerferien. Jeg glæder mig faktisk mere, end jeg havde regnet med. Cameron gjorde slet ikke noget igår, så ferien skal nok blive god, hvis han stadig er, som han var igår. Når, men jeg må nok hellere finde pigerne.

Jeg finder pigerne, som står henne ved Isabellas skab. "Hej!" Siger jeg glad. "Hej" svarer Amalie trist. Mit ansigtsudtryk ændrer sig hurtigt fra glad til bekymret, hvorfor er Amalie så trist? "Hvad sker der?" Spørg jeg bekymret. "Øhm...jeg...øhm...skal," hendes stemme knækker og hun begynder at græde. "Øhm sådan lidt...flytte" siger hun med tårerne løbende ned af kinderne. Jeg er i chok, hun kan da ikke bare flytte, hvorfor skal hun flytte?! Jeg panikker inde i mig selv, og jeg begynder selv at fælde nogle tåre. "Hv...hvorfor?" Spørg jeg panisk. "Min far har fået...et nyt job" siger hun grædende. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, igen står jeg bare som frosset til jorden. "Kan han ikke bare beholde hans gamle?" Spørg jeg og prøver ikke at græde. "Nej" siger hun og kigger ned i jorden. "Skal I flytte langt væk?" "Vi flytter til New York." "Men det er jo...i den anden ende af USA!" Jeg begynder igen at græde helt vildt. "Jeg ved det!" Græder hun. Nu står vi alle og græder, og dem der går forbi os kigger mærkeligt på os, men det er ligegyldigt lige nu. Det ringer ind til time, og vi krammer hinanden farvel og går så til time.

Efter timen har vi fri, og jeg skynder mig hjem, så jeg kan pakke.

"Hej mor" råber jeg, da jeg går ind af døren. "Hej skat, begynder du at pakke nu, for vi flyver jo imorgen?" Spørg hun. "Ja, selvfølgelig" siger jeg hurtigt og løber op på mit værelse for at pakke.

Da jeg kommer op for at pakke, kigger jeg over mod Cameron's værelse, men han er der ikke. Jeg er stadig lidt forvirret over, hvorfor han er blevet så kold over for mig. Når, men det er også ligegyldigt nu, jeg skal til MALDIVERNE!!! Jeg har altid gerne villet til Maldiverne, for der er bare så smukt. Jeg glæder mig til at skulle dykke og bo ud over havet! Det bliver uforglemmeligt, det er jeg sikker på!

"Mor?!" Råber jeg oppe fra værelset. "Ja Skat?!" "Hvor er min nye bikini?!" "Det ved jeg ikke," det burde hun da vide?! "Prøv at tjekke ude på dit badeværelset!" "Okay, men jeg har tjekket en gang!" "Så tjek igen!" "Okay!" Jeg smutter ind på mit badeværelse, og hvad ligger allerforrest i skabet?...Selvfølgelig min bikini. Ups. "Jeg har fundet den nu!" Råber jeg til min mor. "Var den på badeværelset?" "Måske." "Hvad sagde jeg!" Råber hun og begynder at grine. "Jaja grin du bare, men næste gang du mister noget, så griner jeg da også bare!" Jeg begynder at pakke videre.

"Endelig!" Hvisker jeg for mig selv, da jeg er færdig med at pakke. Det er den 23. Juni idag og vi skal rejse den 24. Juni, så der et allerede imorgen! Vi skal være afsted i tre uger så så længe, at Cameron ikke irriterer mig, så skal det nok blive en god ferie.

"Jeg går i seng!" "Allerede? Klokken er jo kun 9?" Råber min mor. "Ja, vi skal jo afsted imorgen, og jeg vil ikke være træt!" "Okay, men så godnat til dig!" "I lige måde!"

Hejsa allesammen!
Til at starte med vil jeg lige sige tusind tak for 14k læsere! Det er helt vildt!❤️ Derefter vil jeg sige, at jeg er virkelig ked af de langsomme opdateringer her for tiden, men jeg skal konfirmeres om en måned, så der er en hel del, som skal forberedes. Jeg har også siddet lidt fast, så ja...men her er der langt om længe et nyt afsnit. De langsomme opdateringer fortsætter nok indtil efter min konfirmation, så jeg undskylder på forhånd.
Hilsen Miig❤️