Never fall in love with a player

Kapitel 4. Ham igen?!

(Victoria's synsvinkel)

Da jeg kommer derind, ser jeg Cameron sidde der. Alle retter øjnene mod mig, og jeg bliver lidt nervøs. "Hej, du må være Victoria, jeg er Elizabeth, og du skal sidde ved siden af Isabella". Jeg går ned på min plads, og sætter mig ned ved siden af Isabella. "Hej" hvisker hun. "Hej". "Vi skal skrive en stil, som handler om vores liv" siger vores lærer pludselig. Jeg hader stil, det er bare det værste, og jeg er også mega dårlig til det. Det var ikke engang det værste, det værste var, at jeg sad lige foran Cameron. Han sad og gloede på mig hele tiden.
-
Efter en lang og kedelig time, med en der stirrer på en, har vi endelig frikvarter. Der var en kantine, hvor alle sad og spiste. Jeg fik noget mad, men jeg vidste ikke hvor jeg skulle sidde, men så kom Isabella, og spurgte om jeg ville sidde med hende og hendes venner. "Det vil jeg gerne" siger jeg med et smil på læben. "Fedt, det her er Amalie og det her er Silja". "Hej" siger Amalie og Silja i munden på hinanden. Jeg går hen mod et bord, men da vi kommer derhen, står de andre og glor på mig med et forvirret ansigtsudtryk. "Hvad?" Spørg jeg forvirret. "Det der er Cameron og hans venners bord" siger Silja hurtigt. "Og?". Jeg kigger selvsikkert op på de andre. "De sidder altid der, og det er ikke en god idé at lægge sig ud med dem" siger Amalie lidt skræmt. "Jeg er ligeglad, sæt jer nu bare". "Okay" siger de stille i kor. Da vi har sat os, kommer Cameron og nogle andre drenge ind i kantinen. 

-

Da drengene har fået deres mad, kommer de over imod os, og Amalie, Silja og Isabella ser lidt bange ud. Jeg håber ikke, at det giver problemer, men jeg er ikke bange for Cameron og hans venner. Cameron er bare en eller anden mega smuk og muskuløs dreng. Hvad er det dog, jeg tænker på. Cameron er  bare en klam og irriterende playboy som bare skal holde sig væk fra dig!  De sætter sig ned ved siden af os, og Cameron tager armen rundt om mig. Jeg prøver at flytte den, men han er for stærk. Til sidst giver jeg op og begynder at spise min mad. 

-

Vi har siddet i et stykke tid, og endelig fjerner Cameron armen. Han sidder og kigger lidt på mig, men så starter han igen. Han tager hans hånd, og lægger den på mit lår. Han begynder at køre hans hånd op og ned af mit lår. Han kommer lidt længere op, og jeg får kuldegysninger. Han udstøder et lille grin, men det virker som om, at jeg er den eneste der lægger mærke til det. De andre sidder stadig og spiser i stilhed, men jeg har mistet appetitten. Hans hånd kører længere og længere op, og nu er den på vej op under min trøje.

-

Jeg håber, at I kan li det her kapitel. I må meget gerne smide en kommentar, om hvad I synes om den her historie, for vil gerne høre jeres mening.

KH Mig