Kaptiel 1.
Simones synsvinkel
Jeg vågnede ved at mit ur på min mobil ringede kl. var 06:00. Jeg skulle op og gøre mig klar til at jeg skulle på min nye skole. Vi var flyttet fra Los Angeles til New York og når jeg siger ”vi” så er det ikke mine forældre jeg mener, så var det min plejemor Katie og vores stuepige Sofie jeg mener, fordi mine forældre ikke lever mere, de døde i en ulykke da jeg var 12 år, og siden da har jeg boet hos Katie. Hvis det stod til Katie så kunne jeg bare skride, jeg var her kun fordi hun fik penge få at have mig boende her. Sofie var det noget andet med, hun er altid sød mod mig og behandler mig som om jeg var hendes egen datter. Vi var flyttet fra Los Angeles til New York fordi jeg havde fået nogle problemer i Los Angeles. Jeg havde været oppe og slås rigtig meget, kom næsten altid sent hjem og lignede lort fordi jeg havde blod i hele hovedet. En gang havde jeg brækket min næse fordi jeg havde været oppe og slås, havde også prøvet at brække mit ben og hånd før. Jeg var stået op af min seng og var nu på vej ud i køkkenet for at få morgenmad. Jeg fik altid morgenmad inden jeg gjorde mig klar. Da jeg var kommet derud kunne jeg dufte bacon, ristet brød og æg. Det gjorde det næsten hver morgen fordi Sofie havde lavet mad til os. Vores køkken var ret stort og pænt vi havde hvide låger og grå borde og sådan noget pænt noget…
Jeg fik øje på Sofie. Hun stod ved komfuret og havde lige taget baconen af panden.
”Jeg smilede til Sofie ”Godmorgen” sagde jeg til Sofie
”Hun smilede tilbage ”Godmorgen, har du sovet godt?” svarede Sofie mig.
”Okay nok, hvad med dig?” sagde jeg med en lidt ligeglad stemme.
”Har også sovet godt” smilede hun igen.
”Vil du have noget af maden eller vil du have noget andet?” Spurgte hun smilende
”Jeg vil gerne have noget af det, det dufter helt vildt godt Sofie”
”Tak skal du have, glæder du dig til at komme hen på din nye skole?” Spurgte hun imens hun smilede. Hun havde givet mig noget af maden. Det var meget svært at ødelægge hendes humør hun var næsten altid glad. Kunne godt tænke mig at have hendes humør, måske hjælp det lidt på min egen humør så, men kunne næsten aldrig være sur når jeg var sammen med Sofie. Hun fik mig i så godt humør når vi var sammen.
”Nej egentlig ikke” sagde jeg lidt trist…
”Hvorfor ikke det” Nu begyndte hun at ser bekymret ud.
”Jeg gider bare ikke i skole og du ved lige så godt som mig at jeg ender med at komme i problemer lige meget hvad jeg gør” sagde jeg trist igen og tog noget af det mad hun havde givet mig, i munden.
”Måske skulle du lade være med at sige din mening til alting henne på skole og lad være med at komme op og slås, så skal det nok gå” sagde hun ligeså smilende som hun havde gjort før.
Katie kom ind i køkkenet, hun så ikke alt for glad ud, så jeg skyndte mig at spise færdig, så jeg kunne komme ud af køkkenet for jeg havde ikke lyst til at snakke med hende når hun ikke var glad. Det var det dummeste jeg kunne gøre fordi det altid endte med at vi begyndte at skændes. Ja som du kan hører så er mig og Katie ikke bedste veninder og har aldrig været det. Jeg var på vej op på mit værelse for at få tøj på. Jeg tog et par mørke blå jeans på, en hvid top på med en blå bluse ovenpå toppen. Jeg gik ud på badeværelset for at ligge make-up på. Jeg lagde bare en helt normal make-up på fordi jeg ville ikke ligne en dulle på min første dag. Jeg var heller ikke meget for at ligne en dulle. Jeg havde altid ville gå i noget mere drenget end piget. Nu var jeg klar til at komme i skole. Jeg gik ud af mit værelse og var på vej ind i køkkenet igen men ikke for at spise denne her gang. Nej, jeg var på vej ind i køkkenet for at sige farvel til Sofie, det gør jeg altid vær morgen inden jeg går i skole. Jeg kom ud i køkkenet og sagde farvel til Sofie. Nu var jeg bare på vej til skole, jeg gik i skole fordi at jeg ikke boede langt væk derfra. Jeg nærmede mig skolen, den så ud som alle andre skoler, en kedelig og grim skole. Jeg kom ind af døren efter at havde mast mig igennem af mennesker. Nu skulle jeg bare finde kontoret det var lidt svært, men fandt det da. Jeg gik ind af døren og mødte lugten af kaffe og kage.
”Er det dig der er Simone Ravn?” Spurgte en dame mig om henne ved et bord hun sad ved.
”Ja det er” sagde jeg bare. Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige.
”Okay kom med mig så du kan få dine bøger, din nøgle til dit skab, dit skema og et kort over skolen”
Vi gik ind på et kontor. Jeg fik mine bøger, min nøgle, mit skema og et kort. Nu var jeg ved at prøve og finde mit skab. Jeg fandt det. Jeg lagde alle mine bøger ind i det og fandt de bøger jeg skulle bruge i min første time. Jeg fandt den klasse jeg skulle være inde i, og gik ind. Der var ikke rigtig kommet nogle. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle side så jeg gik hen til lærerens bord, Nu stod jeg bare og vente på at klokken vil ringe så jeg kunne komme i gang med første time. Jeg havde mest lyst til at pjække, men jeg havde lovet Katie at jeg ville komme i skole fordi hvis jeg ikke gjorde det så vil jeg ikke få nogen lommepenge og så havde jeg ikke nogle penge til noget som helst. Jeg kunne ikke leve ude nogen penge så jeg ville gøre hvad hun sagde. Klokken ringede endelig. Folk kom ind og satte sig på en stol ved et bord. Læren kom ind.
”godmorgen” sagde han.
Vi sagde alle sammen ”godmorgen” til ham.
Han fik øje på mig.
”Du må være Simone”
”Ja det er jeg”
Han kom hen til mig.
”hør her alle sammen det her er Simone Ravn hun er ny her så i skal tage godt i mod hende. Simone du kan bare sætte dig hos Isabella”
Jeg gik ned og satte mig ved siden af hende. Vores lærer begyndte at snakke.
***
Vi havde frikvarter nu. Jeg gik sammen med Isabella hun var rigtig sød.
”Vil du med ind og spise?” Spurgte hun
”Ja det vil jeg godt. Men skal lige hen til mit skab med mine ting”
”Okay jeg går med dig”
Vi var kommet hen til mit skab og jeg havde lagt mine ting ind. Nu var vi på vej hen for at spise. Vi kom ind i kantinen. Der var virkelig mange mennesker, og der duftede heller ikke ret godt. Vi gik hen og fik vores mad. Jeg gik efter Isabella. Hun satte sig ved et bord og begyndte at sidde og snakke med dem. Jeg satte mig også bare der.
”Venner det her er Simone hun er ny”
”Hej” sagde de alle sammen til mig
Nu sad vi alle og snakkede sammen. De var alle rigtig søde. Lige pludselig hørte jeg nogle komme ind i kantinen og alle blev helt stille. Jeg kiggede over på døren og så at det var nogle drenge der var kommet ind. Jeg kiggede mærkeligt på Isabella, men hun sagde ikke noget. Lige indtil at drengene begyndte at snakke, så snakkede alle igen.
”Det er skolens bad boys” sagde hun så.
Så kunne jeg bedre forstå at da var blevet stille.
”Hvorfor blev der helt stille da de kom ind?” spurgte jeg hende om
”Det ved jeg ikke det gjorde der bare. Skal vi gå?” Spurgte hun om
”Ja det kan vi da godt”
Jeg skulle til at tage min mad for at smide det ud. Da jeg kom til at tabe det udover en. Da jeg kiggede op så jeg at det var en af de drenge som lige var kommet ind. Det eneste jeg tænkte var at nu var jeg død! Ikke virkelig død men nu havde jeg fået problemer igen og endda på min første dag.
________________________________________________________________________
Hej Læser. håber at i kan lide første kapitel. det er min første bog jeg har skrevet så i må godt skrive hvad i synes om det - Ann
YOU ARE READING
Not as expected
FanfictionResumé: Alt ændrede sig da Simones forældre døde da hun var lille. Det var slut med kærlighed fra forældrene, og hun flyttede ind hos hendes plejemor Katie i Los Angeles. Katie og Simone har ikke det bedste forhold, og den eneste som Simone har et g...
