Kapitel 6

327 9 4
                                    

”….. Slås imod hende. Du skal tæske hende, så hun er gul og blå bagefter.” Sagde Jason ondt med et smørret smil på læben.

”Okay, så gør jeg det” Sagde jeg til dem alle sammen. Hvis jeg skulle gøre det for at bevise at jeg ikke kunne lide hende så gjorde jeg det.

Jeg begyndte at gå hen imod ringen hvor folk slåsser. Jeg gik hen til Tyler.

”Hey Tyler, jeg vil godt slås nu” Sagde jeg til Tyler

Han kiggede på mig ”Okay, har du en bestem du vil slås imod?” Spurgte han mig om.

”Ja, jeg vil gerne slås imod Simone”

”Okay, du skal få det som du vil have det”

”Hør mennesker, Justin udfordrer Simone til en slåskamp, Tager du imod udfordringen Simone?”

Simone kom ind i ringen. ”Ja jeg tager imod udfordringen”

”Gør jer klar” Sagde Tyler til os.

Vi tog begge handsker på og gjorde os klar i kampstilling

Tyler kiggede på os begge for at se om vi var klar.

”Okay i er klar. Så en, to, tre, slås”

Nu skulle jeg bare tæske hende gul og blå og jeg skal selvfølgelig vinde.

Vi gik imod hinanden, hun slog ud efter mig men jeg undvigede det. Jeg slog hende hårdt og tog mit ben hen til hendes så hun faldt hårdt ned på jorden. Folk begyndte at råbe. Hun rejste sig op.

Hun kiggede på mig ”Kan du klare mere” Sagde jeg til hende med et frækt smil.

Hun grine ”Haha, selvfølgelig jeg giver ikke op”

”Okay, så er du selv ude om det”

***

Simone synsvinkel

Jeg vågnede op med hovedpine. Jeg kiggede mig omkring mig. Jeg havde en nål i hånden med en slange i og jeg havde noget hvidt tøj på.

”Hvor er jeg henne?”

”Du er på New Yorks hospital”

”Øøøh, hvem sagde det?”

”Det gjorde jeg”

Jeg kiggede hen på en dame.

”Jeg er sygeplejerske. Jeg hedder Katryn.”

”Okay? Men hvad laver jeg på et hospital?”

”Du er kommet på hospitalet fordi der var nogen der fandt dig slemt til skade. De tog dig med på hospitalet. Kan du huske hvordan du er kommet til skade?”

”Nej, ikke helt”

”Okay, det er også helt okay at du ikke kan huske alt. Men sig til hvis du kan huske noget. Jeg går ud og venter på at din plejemor kommer”

”Okay”

Fuck, når Katie kommer, bliver hun helt vild sur!! Hvad er det der er sket?

Justin synsvinkel

”Haha, du tæskede hende virkelig meget” grinede Jason og alle de andre.

”Ja, det gjorde jeg. Jeg sagde jo at jeg ikke kan lide hende”

”Ja, det gjorde du. Når men jeg skal hjem så vi ses”

”Det gør vi”

”Det skal jeg også, også mig, me too” Sagde Nick, Zac og Mike.

”Okay vi ses drenge”

Vi gik alle sammen hver for sig. Nu havde jeg bevist at jeg ikke kunne lide hende. Men jeg håber at hun er okay for jeg tror at jeg slog hende virkelig hårdt. Nå, hvad så? Nu havde jeg bevist det.

Simone synsvinkel.

”Hej, er du okay?”

Jeg kiggede hen imod døren. Der stod en dreng.

”Hvem er du?”

”Når ja, du ved jo ikke hvem jeg er. Jeg hedder Daniel. Det var mig der fandt dig”

”Okay? Jeg hedder Simone. Hvordan fandt du mig?”

”Du lå henne i vej kanten, du så virkelig ikke godt ud. Jeg prøvede at vække dig, men du vågnede ikke, så jeg tog dig hen på hospitalet”

”Tak tror jeg nok. Det var sødt af dig”

”Det var så lidt. Er du okay?”

”Ja det tror jeg nok. Men jeg har virkelig meget hovedpine”

”Simone, din plejemor er her” Sagde Katryn henne ved døren

Katie kom ind. ”Er du okay Simone?” hun kom hen og krammede mig.

”Ja? Det er jeg”

Katryn gik ud af døren.

”Mmmh, jeg tror jeg går. Jeg kom bare for at se om du var okay, og det er du” Sagde Daniel.

Jeg kiggede hen på Daniel. ”Okay, tak fordi du fandt mig” Smilede jeg til ham.

”Det var så lidt” Han smilede tilbage til mig, og gik så ud af døren.

Jeg kiggede hen på Katie. Hun så ikke lige så ked af det ud som hun gjorde før, hun så mere sur ud nu.

”Hvorfor skal du altid ødelægge alting!”

”Det har jeg heller ikke gjort, det var ikke min skyld”

”Nej, nej det skal du sige. Tag dit tøj på du skal hjem og lave dine lektier til skolen i morgen. Er det forstået?”

”Ja, jeg har forstå det” Sagde jeg trist.

”Du har 10 min til at vi kører” Hun gik ud af døren.

Jeg gik hen til et skab for at finde mit tøj. Jeg åbnede skabet, mit tøj var derinde. Mit tøj så ikke alt for godt ud, der var blod på og det var gået i stykker. Men jeg havde ikke andet så jeg begyndte at tage det på. Da jeg tog det på gik jeg ud på badeværelset Jeg gik hen til spejlet. Jeg ser forfærdelig ud, jeg har sår i hovedet og min læbe er hævet. Hvorfor ser jeg sådan ud???..

Jeg tænkte tilbage på hvad der sket.. Når ja det var Justin der tæskede mig. Hvorfor gjorde han det? Jeg ved godt at det var en slåskamp men man tæsker altså ikke folk på den måde hvis der ikke var nogen grund til det. Jeg begyndte at kunne mærke tårer løbe ned af min kind. Hvorfor? Jeg troede at han var begyndt at kunne lide mig…

____________________________________________________________

Hej læsere, Jeg håber at i kan lide kapitel 6. Hvis der er noget jeg kan gøre bedre så skriv det:) Mig og min veninde Bella S. har lavet en facebook side som hedder Ann og Bella S. tjek den ud. Vi vil skrive om bøger vi skriver på og alt muligt andet. - Ann 

Not as expectedWhere stories live. Discover now