Kapitel 2.

359 2 0
                                    

Alle inde i kantinen blev helt stille og kiggede på os.

”Justin det er hun virkelig ked af ikke Simone?” sagde Isabella bange.

”Hun kan nok godt svare selv bitch” sagde drengen som åbenbart hed Justin og kiggede surt på mig

”Som Isabella sagde så er jeg ked af det” sagde jeg bare koldt tilbage til ham. Han skulle ikke tro at han kunne gøre mig bange. Det var jeg heller ikke, hvad skulle jeg være bange for?

Han gik tættere på mig så vi stod helt tæt på hinanden.

”Når så det er du?” sagde han.

Jeg skulle lige til at svare ham, da en at hans ven siger ”Justin, hun gjorde det ikke med vilje og hun er ikke det værd”

Justin kiggede på hans ven ”Hold kæft Nik, jeg bestemmer om hun skal have tæsk eller ej” sagde Justin sure end han have gjort før.

Han kiggede tilbage på mig vi stod stadig helt tæt på hinanden. ”Du må håbe at du ikke irriterer mig igen, for så er der ikke nogen til at redde dig!”

Han gik væk fra mig og over til hans venner. Jeg kiggede over på Isabella hun stod stadig og så bange ud.  Jeg grinede af hende fordi jeg kan stadig ikke forstod at hun var så bange for ham.

***

Jeg var på vej hjem efter skole. Jeg grinede stadig lidt over at Isabella var så bange for Justin. Han var da ikke rigtig uhyggelig. Jeg kom ind i indkørslen til vores hus, og da jeg kom hen til døren til huset var der en seddel hvor der stod:

Hej Simone, jeg at taget hen for at købe mad. Så jeg kommer ikke hjem før om en halv time. Katie er heller ikke hjemme.

Kys og Kram fra din Sofie!<3

Fedt så har jeg hele huset for mig selv (NOT!) jeg kedede mig altid hjemme når Sofie ikke var hjemme. Hvad skal jeg så lave? Jeg gider ikke lave lektier lige nu.. Jeg kan tag i byen for at finde ud af hvor man kan slås henne? Det tror jeg at jeg vil. Men jeg bliver nødt til at hente mine handsker oppe på mit værelse.

(Når ja i ved ikke rigtig hvad jeg mener når jeg siger at jeg vil finde de steder hvor man kan slås. Nu skal jeg forklare jer det. Man skal have nogle handsker på for at man ikke slår ens hænder når man slås.

Der er nogle regler når man slås sådan som jeg gør, altså der er ikke nogen regler for hvordan man skal slås, men man skal have ens modstander til at tapoute ved at man skal få det til at gøre ondt på modstanderen så ham/hun giver op. Personen tapoute ved at slå to gange med flad hånd ned i jorden eller hvor personen lige kan gøre det eller slå modstanderen i gulvet så han/hun ikke kan komme op igen)

Jeg låste døren op til huset. Jeg gik op på mit værelse og hentede mine handsker og så gik jeg ned og låste døren igen.

***

Jeg havde gået rundt i byen for at finde et sted hvor de slås. Jeg havde fundet et sted der hed Fight Fight. Det lyder meget som at man kan slås derinde. Jeg var på vej derind lige nu, jeg var næsten der inde da jeg hørte at der var skrigeri der inde. Jeg kom helt ind og gik hen imod hvor alle menneskene stod. Jeg kom derhen men kunne ikke se noget så jeg ville mase mig igennem menneskerne. Jeg begyndte at mase mig igennem dem, jeg kom helt hen til dem der slås. Jeg fik et chok jeg så Justin stå og slås med en. Justin havde lagt ham ned så han lå på gulvet og stod lige nu og slog ham. Han lagde sig på ham så han ikke kunne komme op, han tog hans ben og bøjede hans ben den modsatte vej af hvad det normalt skal. Det gjorde så ondt på ham at han tapoute. Justin stod og så helt vild glad ud over at han havde vundet. Der kom en mand ind i midten hvor Justin lige havde stået. ”Justin vinder. Hvem vil nu slås?”

”Det vi jeg godt” sagde jeg og gik ind i midten.

”Okay, hvem ved slås imod…” ”Hvad hedder du?” sagde han til mig

”Jeg hedder Simone” sagde jeg

”Okay, hvem ved slås imod Simone?”

Der kom en pige ind i midten ”Det kan jeg godt” sagde hun

”Okay, det er Simone imod Camilla”

Jeg gik hen i hjørnet får at tag mine handsker på.

”Jeg vidste ikke du kunne lide at slås” sagde en stemme bag mig jeg kiggede bag mig og der stod Justin.

”Ja, men det kan jeg godt” sagde jeg koldt til ham.

”Er i klar? Nu skal der slås” sagde ham manden som stadig stod i midten for at sige klar til at vi måtte slås.

Vi sagde begge to ”Ja”

”Okay, en, to, tre, slås”

Hej mennesker, håber at i kan lide kapitel 2. Jeg syntes det var et godt sted at stoppe fordi det blev spændende. Skriv hvad i syntes om det. Kunne ikke få et billede ind så hvis i vil se et billede af hvordan handskerne så ud så kan i se det på twitter hedder Rapperpigen97 der inde  -Ann  

Not as expectedWo Geschichten leben. Entdecke jetzt