Not as expected

Kapitel 12

Simones synsvinkel.

Jeg sad udenfor skolen sammen med Isabella og to af hendes venner som hed Carly og Hannah som også var blevet mine venner.  

”Vil i med på stranden i dag?” hørte jeg Isabella sige. Der var virkelig godt vejr i dag, solen skinnede meget.

Jeg kiggede på hende. ”Ja det kunne blive hyggeligt, hvorfor ikke” Svarede Carly og Hannah, Isabella. Hun kiggede hen på mig med et spørgende blik som sagde at jeg skulle sige om jeg vil med.

”Ja, jeg kan godt tage med” Svarede jeg hende.

”Jaaa, fedt så tager vi på stranden efter skole” Sagde hun glad.

Jeg var lige glad med det. Jeg tænkte kun på hvornår jeg får en besked fra D så jeg kunne finde ud af, hvem han var. Jeg vidste godt at jeg kun havde fået to beskeder af ham, men der var noget over hans beskeder jeg godt kunne lide. Lige da jeg sad og tænkte på ham, fik jeg en besked. Jeg tog min hånd ned i min lomme og tog min mobil op. Jeg låste den op, og gik ind på beskeder.

Det var fra D, der stod:

Du ser virkelig godt ud i dag, jeg kan næsten ikke for mine øjne væk fra dig! Du må have en god dag i det her gode vejr. Fyre er som stjerner. Der er millioner af dem, men kun én kan gøre dine drømme til virkelighed. Det er den stjerne, der falder for dig -D

Jeg kiggede op fra min mobil og kiggede rundt på alle menneskerne som var udenfor. Der var ikke nogen som kiggede på mig. Pludselig var der en som gav mig et kram bagfra. Jeg vendte mig om for at se, hvem det var. Det var Daniel som havde gjort det. Selvfølgelig var han her, det gjorde bare min tanke om det der var ham der var D større.

”Hey smukke” Smilede han til mig

”Hey” Svarede jeg og gav ham et lille smil.

”Hvor ser du godt ud i dag”

”Tak. Hvad laver du her?” Spurgte jeg ham om med et løftet øjenbryn.

”Fik tidlig fri i dag så ville lige sige hej til dig”

”Okay. Det er sødt at dig, men jeg skal til time lige om lidt, så jeg vil gå ind og finde mine bøger til timen”

”Okay, Så ses vi bare”

Jeg begyndte at gå ind imod døren for at komme hen til mit skab. Jeg hørte at der var en som gik efter mig, men gad ikke se, hvem det var så jeg gik bare videre til jeg kom hen til mit skab. Jeg åbnede det og begyndte at tage mine bøger til engelsk frem.

”Hvorfor gik du bare sådan, han er jo mega sød imod dig?” Jeg vidste godt, hvem det kom fra. Jeg vendte mig om, og som jeg tænkte stod Isabella bag mig.

”Det ved jeg ikke” Svarede jeg hende. Jeg vidste ikke, eller? Jo måske vidste jeg godt, hvorfor jeg ikke lige gad ham lige nu.

”Hvad er der galt med dig, du lukker dig inde, fortæl mig nu hvad der er galt?”

Jeg løfte det ene øjnebryn for at for hende til at droppe det, men det hjælp ikke. Hun blev ved med at kigge på mig med et fortæl-mig-det-nu ansigtsudtryk. Jeg gav op.

”Det er bare fordi at jeg får nogle beskeder fra en fyr jeg ikke ved, hvem er. Det lyder som om at han kan lide mig.”

Hun fik et overrasket ansigtsudtryk ”Kan han lide, lide dig?”

”Ja det tror jeg”

Justins synsvinkel.

Jeg stod udenfor og røg sammen med mine drenge.