En helt normal pige...

Kapitel 3

Vi sidder lidt i stilhed, og utroligt nok, er det overhovedet ikke akavet. "Hvor gammel er du?" spørger han efter lidt tid. "17, Jeg fylder 18 til oktober" svarer jeg "dig?" spørger jeg ham. "Jeg er 18." "Hvad har du til valgfag?" spørger jeg. "Jeg har drama" svarer han. "Fedt så har vi også det sammen," siger jeg med en glad stemme. Hans øjne lyser lidt op, åh, hans smukke brune øjne. 

"Jeg hørte slet ikke hvad du hed inde i klassen" siger jeg. "Xavier" svarer han. Han har endda et perfekt navn. Hvordan er det muligt? Hele hans væsen er bare perfekt. Jeg har aldrig haft denne her følelse i kroppen før. Det føles som om... som om jeg er ved at forelske mig i ham. Hvordan kan jeg det, jeg kender ham jo knap nok. Han kunne jo være en sindssyg morder uden jeg ville vide det.

Jeg glemmer helt at jeg sidder og stirrer på ham, og opdager det for sent. Jeg ser hvordan han og sidder og kigger på mig. Jeg skynder mig at tage en bid af mit æble. Jeg bliver så nervøs når jeg er sammen med ham. Jeg forstår det ikke jeg har aldrig været nervøs, som sådan sammen med en dreng før. 

"Hvorfor flyttede du hertil?" spørger jeg ham. Jeg vil rigtig gerne sætte samtalen i gang igen. "Min familie flytter ret meget" Det virker ikke som om han vil, snakke særlig meget om det. "Undskyld hvis jeg virker lidt indelukket" siger han lidt efter. "Det gør ikke noget. Du er trods alt ny" svarer jeg. "Nej, jeg er slet ikke indelukket, jeg bliver bare så...nervøs, sammen med dig." Jeg skal til at svare men inden jeg når det ringer klokken ind til time. Tankerne flyver rundt inde i hovedet på mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke. Jeg ved ikke helt om det kunne være en joke. En så lækker som ham, kunne umuligt lide mig og da slet ikke blive nervøs på grund af mig. 

Vi går ind til time og sidder sammen igen. Vi skal have biologi, et af mine yndlingsfag. I dag skal vi have noget om dyre- og planteceller. Vi arbejder sammen resten af timen. Han virker også interesseret i biologi, hvilket kun er et plus. vi har en kort dag i dag, så vi har fri efter biologi. Han spørger mig hvor jeg bor henne, jeg forklare det og han fortæller mig at han faktisk skal samme vej som mig, og at han nok kun bor 1 minut væk fra mig.