Hjem igen - citybois

Der gik han.. ud af min dør.. ud af mit liv..

Jeg er lige kommet hjem fra skole. Jeg gik før hjem da jeg brød helt sammen. Egentlig ikke fordi der er sket alt det her med min far, denne gang handler det om Mille.. Mille postede et billede af hende og Anthon. Det var fra i går af og hun havde skrevet "ham jeg elsker" på. Jeg ved ikke hvorfor, men efter det der skete før ramte det mig bare lidt hårdt. Især fordi Anthon og jeg var sammen i går og han nævnte intet om at han skulle hjem til Mille. Jeg fandt min mobil frem og fandt billedet. Bare selve billede skar i mit hjerte. Det var et billede hvor de ligger under hendes dyne jeg kan se Anthon ingen trøje har på.. han laver kysmund til kameraet. I kommentaren kan jeg se at han har svaret "verdens dejligste" der kunne jeg ikke holde til mere. Jeg er ligeglad med om de har noget eller ikke har. Men Anthon er min kæreste så derfor skal han ikke skrive sådan til andre piger. Jeg vil ikke bringe noget op til en stor diskution. Jeg må vel hellere bare stole på ham og ikke tro der er noget mellem dem, selvom det er svært..
jeg vælger at skrive til Lauritz for jeg ved han er syg i dag
& Lauritz
@ Julie
@ Hey Lau. Kan du ikke komme over..
& jo selfølgelig. Hvad er der sket?
@ bare noget med Anthon...
& jeg kommer med det samme
@ tak

Jeg ligger bare i min seng indtil han kommer ind af døren. Lauritz ved at når jeg er ked af det skal han bare gå ind. "Hvad er der galt?" Spøger han og krammer mig "Anthon og Mille var sammen i går" siger jeg og kan mærke tårnene presse på.. "de lavede sikkert intet!" Siger Lauritz trøstede til mig "så har du ikke set billedet.." siger jeg og finder min telefon frem "billedet?" "Ja de lagde et billede ud i går.." jeg viser Lauritz billedet "hvis jeg var dig ville jeg nok ringe og spørge Anthon" "jeg vil ikke have han skal tro jeg ikke stoler på ham" siger jeg og begynder stille at græde "skal jeg skrive til ham?" "I kender jo slet ikke hinanden?" "Jeg kunne bare skrive "Hey Anthon det er Lauritz Julie er lige løbet grædende hjem fra skole.. tror gerne hun lige vil snakke med dig" skal jeg det?" "Ja det må du meget gerne" svare jeg..
"Så er beskeden sendt.. jeg bliver her lige indtil at han svare" "tak det betyder meget for mig at du gider at hjælpe mig med mine små kæresteproblemer bare fordi jeg er dum" "skulle det være en anden gang" siger han og krammer mig. Vi kan høre en *bling* lyd ovre fra lauritz' telefon. Han tager den op og det er Anthon der har svaret "tak fordi du skriver til mig! Smutter hjem til hende nu.. tror godt jeg ved hvad der er galt.." jeg begynder stille at smile. Jeg blev lidt glad over at han faktisk gad at komme. "Nå men vi ses Julie. Jeg må hellere smutte" siger Lauritz og krammer mig "ja vi ses og tak for hjælpen" "det var så lidt" også var han ellers ude af døren.

*****
"Hvorfor er du sådan mod mig?!" Skriger jeg op i Anthons ansigt.. han har lige fortalt mig at ham og Mille sov sammen og at de mulighvis lavede mere end bare at sove.. "kan du ikke bare skride?.." siger jeg og kan mærke tårne ned af mine kinder. Tænk at jeg er så svag at jeg sidder og græder over for ham.. "du må da forstå at jeg er ked af det" siger Anthon som stadig sidder i min seng "skrid nu bare.. ligesiden du kom ind i mit liv har der ikke været andet end problemer" siger jeg men fortryder hurtigt mine ord. Jeg elsker ham jo og jeg har aldrig været gladere i hele mit liv.. "Julie kan du ikke Plz tilgive mig?" "Ud af mit hus nu!" Siger jeg grådkvalt "Julie.." han når ikke at snakke færdigt inden jeg afbryder ham "ud af mit hus nu! Eller jeg ringer til politiet" "fint.." siger Anthon og rejser sig.. jeg kan se han ikke kan holde han tåre inde mere.. de hænger langs hans kinder og ned på hans bluse.. jeg ved at han fortryder det, men det er anden gang han gør det og nu kan jeg bare ikke holde det ud mere... "farvel.. det var hyggeligt at kendes ved dig" siger Anthon og lukker døren. Der gik mit livs støreste kærlighed ud af min dør.. og ud af mit liv.. måske vi aldrig kommer til at se hinanden? Jeg ved ikke havd det her fører til.. men lad mig håbe på at der kommer et mirakel så vi finder gnisten igen....

Hey Sry for den lange pause! Men jeg havde en lille skriveblokering men nu er jeg klar med endnu flere ideer! Glæd jer og jeg håber i kunne lidt kapitlet.
Husk at stem! Det betyder altid meget for mig alle de stemmer jeg får