Hjem igen - citybois

du skal jo ikke lade din drømmeprins vente alt for længe på dig"

endelig har vi fri, og endelig skal jeg hjem til Anthon. jeg har bare siddet og trippet for at klokken ville ringe her den sidste time. og endelig har vi fri. "hvad skal du lave i dag julie?" spøger mads mig om "jeg skal hjem til Anthon. hvorfor da?" "ville bare spørger om du ville med hjem til mig, sammen med laura og tobias, men det kan jeg jo så regne ud at det kan du ikke" " nej det har du ret i" siger jeg med et lille grin" "nå men vi ses i morgen, du skal jo ikke lade din drømmeprins vente alt for længe på dig" siger han og begynder stille at grine imens han nikker sit hoved bag mig som om jeg skal kigge. jeg vender mig rundt og ser Anthon stå og vente på mig. den dreng bliver da bare sødere og sødere for hver dag der går. jeg går hen og krammer ham, vores læber mødtes også i et lille kys. men vi trækker os da vi kan hører folk omkring os sige "nuurg" og sådan noget. jeg bliver lidt rød i hovedet da jeg aldrig har kunne lide at s mange mennesker kiggede på mig. " kom lad os gå før det her bliver alt for akavet" visker Anthon til mig. altså kan den dreng bare læse mine tanker eller hvad? det skulle man da næsten tro. Anthon tager mig i hånden og vi begynder at gå ned til stationen. "hvordan vidste du at jeg havde fri nu egentlig?" spørger jeg "skat, vi har været sammen i næsten 3 måneder? hvordan skulle jeg ikke kunne vide hvornår du har fri?" siger han "det har selvfølgelig ret i" siger jeg og klemmer hans hånd "jeg kan stadig huske første gang jeg mødte dig.. det var for ca. 4 måneder siden, hvor du sad og spiste sushi med laura. lige fra der var jeg helt skudt i dig. jeg kan huske jeg ikke talte om andre end dig i en hel måned. men da jeg så så dig på oc tænkte jeg at det ikke var ren tilfældighed at jeg så dig igen, så jeg tog chancen og nu er jeg verdens lykkeligste dreng." siger han og kigger ned i jorden "så du har faktisk været forelsket i mig inden at jeg lærte dig at kende? nurg hvor er du sød. jeg elsker dig fandme" siger jeg og trækker ham ind i et kram. sådan står vi i lang tid..

vi begynder at gå videre, jeg kan stadig ikke komme mig over det som Anthon sagde. hvor er han bare sød. hvorfor kan jeg ikke være sådan en god kæreste? gid alle var som ham.. efter noget tid når vi endelig til Nørreport hvor vi tager S-toget til Gentofte. vi skal jo være hjemme ved Anthon i dag og derfor forstår jeg ikke at han gad at tage over for at hente mig når vi alligevel skal hjem til ham. men igen, han er bare verdens bedste kæreste. togturen går hurtig og vi er hjemme ved Anthon efter kort tid. der var overraskende nok ingen der ville have billede eller noget. men det er jo også hverdag og sådanne.

med det samme jeg kommer ind på Anthons værelse smider jeg mig i hans seng, det er noget jeg altid gør, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. men det er nu meget hyggeligt.  "jeg går lige op og laver en toast. vil du have en med, din dovne skid?" spørger Anthon mig om "ja meget gerne! hent mad til den dovne madglade skid" siger jeg og klapper mig på maven. han går op og imens vælger jeg at tage en af hans bluser på, fordi de bare dufter så fkn godt altid. jeg skynder mig og skifte til den og ligge mig over i sengen da jeg kan hører han er på vej ned. med det samme han komme på værelset spotter han at jeg har hans bluse på, og siger "hvorfor tager du altid mine bluser på" med et lille grin og lægger sig ved siden af mig "de er sååå dejlige at have på!" siger jeg og krammer mig selv "ja det er jo sjovt ok derfor jeg har købt dem ik" siger han så "hov hov skal du være flabet hr.edwards" siger jeg og ligger mig ovenpå ham og begynder at kilde ham. Anthon er mega kilden så han spjætter med benende ud til begge sidder og skriger op. på et tidspunkt får han så vendt mig om så han ligger ovenpå mig og nu er han godt i gang med at kilde mig "ej skat stop det gør helt ondt i maven" siger jeg færdig af grin "kun hvis jeg må få et kys" siger hsn "du må få alle de kys du vil have" siger jeg og laver trutmund. han bugger sit hoved ned og vores læber mødes i et langt romantisk kys. kysset udvikler sig til et stille snav, men så heller ikke mere.

"vi burde nok spise vores mad inden den bliver kold" siger jeg og rækker ud efter det. jeg giver Anthon hans toast og vi begynder t spise dem. vi snakker i lang tid om alt mellem himmel og jord. Anthon kan jeg virkelig snakke om alt med.

hey håber i stadig kan lide at følge med og hvor er det sindssygt at vi har ramt 15k læsere. kan vi få den op på 20 inden jeg slutter historien måske? og ja i læste rigtig, historien er ved at nå sin vejs ende. men jeg vil selvfølgelig begynde at skrive på en ny lige efter jeg har afsluttet denne. tænker at den enden skal slutte når jeg har skrevet 50 eller 60 kapitler. men det kommer meget an på hvilke ting jeg begynder at skrive om. men jeg vil samtidig ikke have at historien går død 20 kapitler før at den slutter så derfor synes jeg de 50-60 er et godt udgangspunkt. håber det er fint at jeg stopper den der, og hvis i er helt imod ideen om at historien skal slutte der så lad mig vide det, smid gerne en kommentar med din mening.

men jeg håber i kunne lide kapitlet