Hjem igen - citybois

Hvorfor gik du bare?

Klokken ringer og min lære kommer ind. Vi har biologi, og jeg elsker biologi. Det har altid været mit ynglings fag.
Midt i timen ringer min telefon og skynder mig at tage min telefon frem og sætte den på lydløs. Jeg kan se det er Anthon? Hvad vil han Nu? Jeg rækker hånden op "ja Julie?" "Min mor ringede lige må jeg godt ringe tilbage?" Løg jeg "ja bare gå ud" svarede han. Jeg gik ud på gangen og ringede tilbage til Anthon. Jeg venter lidt inden han tager den
*SAMTALE*
J "Hey skat du har ringet?"
A " øh ja det er fordi min mor er lige kørt på hospitalet med Asta.."
Han holdte en kort pause, jeg kunne høre han græd
J " du behøver ikke at sige mere skat jeg kommer over med det samme"
A "tak" svarede han stille
*SAMTALE SLUT*
Jeg går ind i klassen og pakker mine ting sammen uden at sige et ord. Det eneste jeg tænker på lige nu er at komme over til Anthon. "Undskyld men jeg bliver altså nødt til at gå" siger jeg inden jeg går ud af døren og lukker den efter mig inden min lære når at sige noget. Jeg går bed på stationen, men kommer i tanke om at jeg ikke har penge med til toget. Fuck hvad gør jeg? Jeg kan jo ikke nå hjem. Jeg vælger bare at stige på toget uden at købe en billet. Omans jeg sidder i toget banker mit hjerte. Hvad nu hvis jeg bliver opdaget? Jeg når heldigvis hurtigt til Gentofte station og skynder mig ud af toget inden der kommer nogle.
Jeg går med meget hurtige skridt mod Anthons hjem da jeg mærker jeg får en besked. Den er fra Laura.
& Laura
@ Julie
& Hey Julie hvorfor gik du bare?
@ Anthon ringede og var helt ude af den fordi hans lillesøster lige var blevet kørt på hospitalet
& nå okay ville bare lige være sikker på at du ikke var ked af det eller noget

Jeg slukker min telefon og går videre ned til Anthon.
Da jeg når Anthons hus går jeg om bag deres hus hvor døren til Anthons værelse er. Jeg banker på og høre en sige "kom bare ind" jeg går ind og ser en helt færdig Anthon sidde i sin seng med røde øjne. Jeg skynder mig at smide min taske på jorden og går hen og krammer ham ind til mig. Vi sidder længe bare og krammer indtil han er blevet nogenlunde normal igen. "Hvad er der sket?" Spøger jeg han stille om "Asta.. Asta blev kørt på hospitalet.. fordi.. fordi hun ikke kunne trække vejret" sagde han og græd igen. Asta og ham har altid haft et rigtig godt forhold, så jeg kan godt forstå han græder. "Jeg er glad for at du kom.. jeg følte virkelig bare jeg havde brug for dig lige nu" "jeg kommer ligemeget hvad! Husk det" "tak".
Jeg sad længe og bare trøstede Anthon men det var nu også meget hyggeligt
"Skal jeg ikke gå ned i netto og købe en masse slik også kan vi se en film?" Spurgte jeg anthon om "jo jeg finder lige nogle penge til dig" "ej det behøver du ikke jeg har mobilpay" svarede jeg. Unden at sige et ord lade Anthon 200kr i min baglomme. Jeg grinte kort at ham.
Jeg tog min jakke og sko på og gik hen til Anthon og kyssede ham kort på munden "vi ses skat" "ja vi ses om lidt" og med de ord gik jeg ud af døren og fortsat ned mod netto.

Jeg står nu ved alt slikken. Jeg vælger bare at tage lidt af det hele. Da jeg har lagt alt ned i min vogn går jeg op til kassen. Ham i kassen klor ret dumt på mig da jeg kommer op med alt det slik men sådan er det jo bare.
Jeg betaler og går tilbage til Anthon med alle tingene.
Jeg går ind af døren og ned til Anthons værelse da jeg kommer der hjem. Han er jo alene hjemme så hvorfor banke på?
"Åh jeg troede aldrig du ville komme" "tog det så lang tid?" Grinte jeg
"Ja"
Vi gik op i køkkenet og lade alle tingene i skåle og tog nogle glas til sodavanden jeg tog.
Med lidt besvær når vi ned på Anthons værelse med alle tingene. Vi lægger os til rette i hans seng og Anthon tager sin MacBook frem.
Han vælger en film heldigvis vælger han ikke en gyser.
Vi starter filmen og jeg putter mig godt ind til ham. Han lægger armen om mig og kysser mig i håret. Jeg elsker den dreng.
Vi kan høre døren gå op ude i gangen og vi går ud for at se hvem det er. Det er 2 piger?
"Øh Hej piger hvad laver i her?"
"Vi skulle være sammen med Asta"
"Asta kan Dsv ikke være sammen i dag.. hun er syg"
"Nå okay" siger pigerne og går igen.
Mig og Anthon kigger på hinanden og begynder at grine. Man kunne tydeligt se på pigerne at de ikke var kommet for at være sammen med Asta. De var her kun fordi Anthon bor her. Respektløst egentlig.
"Var jeg den eneste der kunne se det?" Spurgte Anthon mig om
"Nej" grinte jeg. Han begyndte at grine med. Efter vi havde grint gik vi ned på Anthons værelse igen og så resten af filmen færdig.

Da filmen er færdig får Anthon en besked. Det er hans mor
& Anthons mor
@ Anthon
& hay skat de ved ikke helt hvad der er galt med Asta. Jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem så