Fremmede eller kendt?

Resturanten

Jeg lagde mig hen i liggestolen. Jeg tog mine høretelefoner frem og fandt noget musik.

Det blev aften og jeg skulle både nå i bad og lægge makeup, jeg var bare overhoved ikke klar, og slet ikke til at være sammen med Martinius.. Jeg tog et hurtigt bad, og valgte så noget tøj, det blev en hvid blondekjole fordi jeg var blevet ret brun, så det så godt ud. Jeg lagde min daglige makeup, og sørgede for at have massere strøm på min telefon. Det bankede på døren til badeværelset, det var min mor. "Anna? Er du snart færdig? Vi skal gå nu, de venter på os" "ja jeg kommer nu" svarede jeg og tog min mobil ud af opladeren og gik.
Vi gik lidt rundt, alle snakkede med alle, og jeg gik bare der bagerst for mig selv. Jeg tror vi gik rundt i 10 minutter før vi fandt et sted. Vi gik ind og fik et bord til 7, selfølgelig skulle jeg sidde overfor Martinius.
Jeg sad og snappede med Liva da min mor afbryder mig, "Anna læg den telefon væk!" Hun kiggede med et bedene 'kom nu' blik. Jeg gjorde det, men havde egentlig bare lyst til at sige jeg havde det dårligt.
Det var en restaurant hvor der var buffé så vi kunne selv vælge mad. Jeg ventede på alle de andre havde taget mad, også gik jeg derop. Der var virkelig meget mad, jeg ikke anede hvad var. Jeg fandt frem til noget kylling og ris, fordi det vidste jeg hvad var. Jeg skulle lige til at gå tilbage da Martinius støder ind i mig, og alt maden falder ud over mig "ej det må du altså virkelig undskylde" grinede han. "Syntes du det er sjovt?! Kan du forhelvede ikke   Lære at kigge dig for!" Råbte jeg ham op i hoved og var på vej til at gå. "Anna hvor går du hen?" Spurgte min mor. "Det ved jeg ikke, væk herfra!" Råbte jeg tilbage i vrede. "Martinus følg lige efter hende" sagde Gerd Anne.

Jeg løb ned af gaden med tåre i øjenene, ikke fordi jeg var ked af det, men jeg var virkelig vred. Jeg satte mig ned på badebroen på stranden med min telefon, og snakkede med Liva over FaceTime.
Jeg kunne høre en komme bag mig, det var Martinius. "Hvad vil du martinius?" Spurgte jeg koldt. "Jeg hedder Martinus! Ikke Martinius!" Sagde han irriteret. "Men jeg vil egentlig gerne sige undskyld for det hele. Vi er kommet skævt ind på hinanden"  jeg rullede bare med øjnene, seriøst troede han virkelig alt var godt nu? "Hej Martinus, min tid er alt for kostbar til at spilde den på dig, så hvis du lige gider rykke dig så jeg komme forbi så ville det være super." Sagde jeg flabet. Han sad bare og kiggede overrasket på mig, med munden åben.
Hov! Jeg havde glemt at lægge på, Liva havde hørt det hele. Hun så lige så overrasket ud som ham. "Anna? Du godt klar over hvem du lige har givet den største sviner ikke?" Spurgte hun med endnu større øjne. "Ja en eller anden idiot." Svarede jeg og rullede med øjnene. "Og den idiot er Martinus Gunnarsen, som i Marcus og Martinus!" Udbrød hun. Jeg anede ikke hvem de var, men Liva havde da nævnt dem et Par gange. "Jeg er ligeglad.." sagde jeg koldt og lagde på fordi forbindelsen røg. FEDT.... da jeg kom tilbage på hotel værelset besluttede jeg mig for at Google deres navn.
Jeg gik på Google og søgte 'Marcus og Martinus' der kom en masse artikler frem og billeder. Var de så kendte? Ej det kunne de ikke være siden jeg ikke vidste hvem de var. Jeg hørte deres sange, okay jeg kunne ikke lide dem, nu forstår jeg hvorfor han var overrasket over jeg ikke kunne lide ham, men det kan jeg altså stadig ikke. Der poppede en besked frem det var Liva
Liva: hvad syntes du så om dem?
Anna: altså jeg har hørt lidt af deres sange
Liva: jaer? Hvad så?
Anna: jeg kan stadig ikke fordrage dem.

Jeg lagde mobilen fra mig, lagde den til opladning, fjernede min makeup og gik i seng.