Fremmede eller kendt?

Festen!

Kjell Erik kom løbene ind og trak os ud, vi spurtede ud mod bilen, og satte os ind.

"Martinus er du klar over Hvad du har gjort?!" Halv råbte Kjell Erik
Jeg kiggede bare ud af vinduet mens de skændes. Jeg sad i mine egne tanker, alle havde set det.... jeg mistede mit første kys til en som jeg ikke var vild med, eller var jeg?
Jeg tog mine høretelefoner i ørene og faldt stille i søvn.

"Anna du skal vågne vi er næsten hjemme" hviskende Marcus til mig og ruskede i mig.
Jeg gned mig i øjnene. Jeg tog min telefon og kiggede på mine nofikationer. Jeg var blevet tagget i en masse billeder på insta, jeg gik ind og tjekkede og så at det var mig og Martinus der kyssede.
Marcus kiggede opmuntrende på mig, ikke at det hjalp noget, men det var en sød tanke.
BLING!! jeg modtog en SMS fra Jonathan, det var en dreng fra 10.

"Hey Anna
Tænkte på om du ville med til fest, min adresse er Skovvejen 422
Den starter i aften kl 20, håber på at se dig"

Jeg skulle lige til at svare, da Marcus afbrød mig. "Anna det er altså ikke en god ide" "Jonathans fester siges at være ret, hvad siger man? Voldsomme"
Voldsomme? Hvordan kunne en fest være voldsom? Jeg havde godt nok aldrig været til en, men altså alligevel.
"Mmmh" svarede jeg bare og gik ud af bilen.
Jeg begyndte at gå over mod Martinus, "hvad er det du har gjort?! Du vidste det var live?!" Sagde jeg med tåre i øjenene, han kiggede måbende på mig, også KLASK!! Jeg stak ham en lussing, imens jeg bakkede bagud. "Vent Anna?!" Var det sidste jeg hørte han råbte før jeg var væk. Okay jeg tog til festen nu!

Martinus/::::
Hvad havde jeg dog gjort? Jeg gik ind og direkte op på mit værelse, seriøst jeg havde lige ødelagt alt imellem os.
Det bankede på døren, "kom ind" sagde jeg stille.
Det var Marcus. Han satte sig på kanten af min seng og begyndte at snakke, jeg lyttede ikke rigtig efter.
"Vent hvad sagde du?" Udbrød jeg. "Hun var blevet inviteret til fest hos Jonathan" svarede han
"Jeg skal finde hende nu!"råbte jeg og spurgte ud.

Da jeg ankom til festen var der en masse fulde mennesker, jeg kunne ikke se Anna.
"Har du set Anna?" Spurgte jeg en masse mennesker, men ingen havde set hende.
Jeg gik ud i baghaven og kiggede. Der var virkelig mange mennesker, så det var helt uoverskueligt. Der sad hun.. hun sad skide fuld bag et træ.
"Hvad laver du her?" Spurgte hun surt. "Anna du skal med hjem nu" svarede jeg bestemt, og tog hende op i armene, da hun ikke kunne stå på benene selv. "Undskyld Martinus" hviskede hun. "Det okay, men nu skal du bare slappe af" Vi var nået halvvejs, da jeg blev nød til at sætte hende ned, fordi hun skulle brække sig. Jeg holdte hendes hår indtil hun var færdig, og så fortsatte vi hjem.
Klokken var blevet mange så hele huset sov, det var nok også meget godt, så de ikke så hvor fuld hun var.
Vi gik op af trappen, eller rettere sagt jeg gik op og Anna blev båret.. af mig selvfølgelig.
Jeg lagde hende i sengen og hjalp hende ud af hendes tøj, hvor efter jeg kyssede hende på panden og sagde godnat. Jeg skulle lige til at ligge mig på gulvet da hun sagde "vent Martinus, vil du ikke sove her?"
Jeg nikkede og lagde mig op til hende, vi lå nu i ske. Seriøst den bedste følelse i verden.
Jeg er forelsket i Anna!