Half a Smile

Kapitel 3 - 27 Marts 2013

"I'm gonna pick up the pieces and build a Lego house"

Ed sheerans bløde stemme flyder ud af mine hørertelefoner og ind i mit øre.

"And it's dark in a cold December, but I've got you to keep me warm"

Jeg elsker hans sange... Men mest fordi de minder om hjem. Ikke min moster, eller min far... Mit rigtige hjem. Når jeg er sammen med min lillebror. Det er mit hjem.

"Do you know what's worth fighting for
When it's not worth dying for?"

Green Day... 21 Guns... Også en af min Ynglings sange. Jeg begynder at nynne med helt af instinkt. Jeg føler et prik på min skulder. Jeg vender mig om. Det er første gang jeg kigger på min flymakker. Jeg studerer vedkommende. Vedkommende har en grå hættetrøje på og solbriller. Hætten er på hovedet. Af det jeg kan se af ansigtet. Det er en dreng. Ved siden af ham sidder der også en dreng. Klædt på præcis samme måde. På nær at hættetrøjen er sort. Jeg smiler et halvt smil. Det er alt hvad jeg magter. Min flymakker signalere at jeg skal tage mine hørertelefoner ud af ørene. Jeg gør det.

"Hi." Siger han. Han er Australsk. Det er 100%. Jeg smiler igen et halvt smil til ham. Han prøver igen. "Hello." Jeg smiler bare et halvt smil igen. Han ser ikke tilfreds ud. "Hey." Prøver han for tredje gang. "Um... Hi..." Svarer jeg. Men ikke meget over en hvisken. "I'm Ashton." Smiler han. Jeg nikker bare. "Well, what's your name?" Spørger han. Jeg trækker på skuldrene. Jeg vender mig mod vinduet igen, og sætter min musik i ørene igen. Jeg hører to sange inden jeg bliver afbrudt igen. Jeg vender mig om og tager mine hørertelefoner af. Jeg kigger spørgende på ham. "Why won't you talk to me?" Spørger han. Jeg trækker op skuldrene og vender mig om igen. Jeg kan hører en ny stemme sige. "ASH! You can't just ask people why they don't talk!" Og så et grin. Nej, mere som et lille pige fnise grin. Det var bare underligt.

Udgivet: 03/05-17