Half a Smile

Kapitel 10 - 27 Marts 2013

Jeg tager min arm væk, som jeg havde omkring min lillebror. Han smiler og rykker tætter på mig. Jeg lader mine fingre danse over tangenterne en gang mere ind jeg begynder på en ny melodi. Jeg smiler, og tænker på minderne om farmor som lærer mig den som lille. Alexander rykker sig tætter igen, og putter sig indtil mig. 

"Der er lys fra åbne døre
og musik der ta'r på vej,
råb og latter giver genlyd i mit øre.

Gennem alle disse stemmer,
er der en, der når til mig
i en stilhed, som bare jeg fornemmer.

Skal vi ikke være venner
kom og sæt dig her hos mig.
Jeg kan mærke, du er nogen, som jeg kender!

Og jeg ser omkring i rummet,
og jeg søger efter dig,
og det er, som alle stemmer er forstummet.
Gennem støjen fra de andre
i den stilhed, der er min,
kan jeg mærke den bløde stemme vandre:

Skal vi ikke være venner
kom og sæt dig her hos mig.
Jeg kan mærke, du er nogen, som jeg kender!

I de nattemørke gader,
er der ikke en at se,
og på torvet står de tomme bænkerader.
Jeg ser gadelyset falde
i en vandpyt for min fod,
og jeg hører den samme stemme kalde:

Skal vi ikke være venner
kom og sæt dig her hos mig.
Jeg kan mærke, du er nogen, som jeg kender!"

Jeg tager mine fingre væk fra klaveret, og krammer Alexander. Jeg hopper forskrækket, da der kommer en klapsalve bag mig. Jeg vender mig og Alexander om, som stadig krammer mig. Der står min far, Luna og den elskede hættetrøje-bande med ham der Ashton-fyren. Min far bryder stilheden: "Det var den farmor lærte dig?" Jeg nikker, hættetrøje-banden ser forvirret ud. "You are a great singer, even though i didn't understood it." Komplimentere ham der sad ved siden af Ashton-fyren i flyet. Jeg smiler halvt som tak. "This is my daughter, and this is the band i talked about." Forklarer min far, jeg nikker. "Kom Alexander, vi skal ned til Luna." Siger jeg i mit utrolig høje toneleje. Jeg rejser mig fra klaver bænken, og Alexander rejser sig med mig. Jeg tager ham under min arm, så jeg går og halv krammer ham. Jeg kigger ned på ham, og kan se han nyder det. Vi går forbi min far på vejen ud af døren. Jeg smiler, og han gengælder det. 

Udgivet: 04/05-17