Jeg smider mine ting på sengen i mit værelse. Jeg har savnet det her sted. Jeg går rundt og kigger på væggene, intet har ændret sig siden jeg tog afsted for 2 år siden. Jeg har savnet at være her. Jeg går hen til væggen og køre mit fingre over graffitien jeg har lavet. Jeg plejede at male et nyt værk hver dag, hvergang jeg besøgte min far. Indtil jeg havde fyldt mine vægge. Derfra... Begyndte jeg at male ude i byen. Jeg ved jeg lavede hærværk, men fandt hurtigt ud af at folk kunne lide dem. Jeg begyndte at se billeder af turister og kendte der havde poseret ved dem jeg lavede. Jeg var kendt,men ingen vidste hvem jeg var. Jeg sukker. Jeg har savnet det. Min moster havde aldrig råd til mine spray dåser, og mit dårlig betalte job? De penge gik til druk til hendes mand...
Jeg går ud ad værelset og ned af gangen. En dør... En mere... En til... Sidste... Her inde... Jeg åbnet døren forsigtigt og kigger ind. Studiet ligger her stadig. Jeg smiler. Der står det hele. Selv det gamle klaver. Jeg går hen til det og sætter mig til rette. Jeg lader mine finger kører over tangenterne. Jeg begynder på en lille melodi. Jeg husker ordene jeg skrev i min node bog.
"It's been a long day, without my friend.
And I'll tell you all about it when I see you again..."
Der kommer en stemme henne fra døren. "Jeg kan se du stadig spiller." Jeg får et chok og hopper lidt i bænken. "... Ja..." Min stemme er igen blevet til et hviske toneleje. Jeg smiler hen til min far, og han smiler tilbage.
Udgivet: 04/05-17
ВЫ ЧИТАЕТЕ
Half a Smile
ФанфикEt halvt smil var alt det tog... *Når de taler engelsk er det engelsk. Når de taler dansk er det dansk.*
