1.2 - Festen - MARATON

359 17 0
                                    

Jeg åbnede døren, og der stod stod Marcus.

"Moar? Jeg går nu!" Råbte jeg.

"Okay hyg dig, og vær forsigtig!" Råbte hun tilbage.

Jeg lukkede døren og gik med Marcus hen til hans sorte knallert.

Han kiggede på mig, og et smørret smil bredte sig på hans læber.

"Du siger ikke et ord" sagde jeg koldt.

Han sukkede og rakte mig en hvid styrthjelm, og jeg satte mig om bagpå. Jeg ikke var meget for at holde mine arme rundt om hans talje.

Han startede knallerten, og vi kørte afsted. Det var lidt ubehageligt at side der bagpå, men vi var hurtigt fremme. Han parkerede, og vi steg af.

Jeg skævede op mod huset. Det var enormt. Men det undrer mig ikke. Det er trods alt hans hus. Jeg kiggede tilbage på Marcus, og jeg fik en klump i maven.

Fanden hvor jeg kommer til at fortryde det her..

-

Vi kom ind, og der var unge teenagere over det hele. Der hang en tung lugt af alkohol i luften, og festen var i fuld gang. Vi gik hen til baren, og Marcus tog en kop og gav mig en.

"Drik" sagde han.

"Alkohol?" Spurgte jeg nervøst og kiggede ned i den røde plastikkop.

"Lige fra mors og fars kammer" svarede han stolt.

Jeg kiggede tøvende ned i koppen igen.

"Kom nu Alma, ha' det lidt sjovt" klagede han og lagde en arm rundt om mine skuldre. Jeg så alle andre have en kop magen til. Endda Sandra! Jeg trak koppen op til munden og tog en stor slurk. Hvis hun kan, kan jeg også!

Jeg kunne mærke hvordan væsken brændte på vej ned i halsen. Føj hvor klamt.

Han tog min hånd og førte mig med ud på danse gulvet. Og vi dansede i takt til musikken.

Det her bliver en laaang aften!

-

Musikken var roligere, og jeg dansede tæt sammen med Marcus. Der var ikke så mange folk tilbage.

Han var måske slet ikke så dårlig alligevel? Men nu ved jeg så heller ikke, hvor meget jeg har drukket.

Han tog min hånd og førte mig med ovenpå. Han gik ind på et rum, som nok var hans, og ud på altanen. Jeg gik også derud, og jeg satte mig på en lille bænk ved siden af ham.

Den friske luft susede igennem min krop, og jeg kunne pludselig tænke klarere. Til gengæld kunne jeg mærke hvordan gåsehuden spredte jeg på min krop.

"Fryser du?" Spurgte Marcus og kiggede på mine arme. Jeg nikkede stille, og han gav mig sin jakke. Præcis som på film. Hvad tror han der kommer til at ske? At vi skal sidde og snave under stjernerne??

Jeg lænede mig op ad husmuren med øjnene fæstnet på den sorte himmel.

"Så hvad laver du i fritiden?" Spurgte Marcus.

"Ikke så meget. Dig?" Spurgte jeg.

"Udover at synge, spiller jeg fodbold" sagde han. Vi blev stille igen, og jeg sad bare og kiggede lidt rundt.

"Synes du virkelig, at jeg er sådan?" Spurgte han efter en stund.

"Hvordan?"

"Ja som du har beskrevet mig?" Sagde han og vendte sig om mod mig. Hans mørkebrune chokoladeøjne kiggede ind i mine, og en underlig følelse spredte sig i min mave.

"Måske lidt?" Sagde jeg.

"Lidt?" Sagde han. Og jeg tænkte lidt over, hvad filan jeg skulle sige.

"Hmm faktisk? Så er du ikke heeelt så slem alligevel" sagde jeg og trak lidt på smilebåndet. Og et lille smil bredte sig på hans læber.

"Jamen tak, tror jeg" sagde han. Jeg rejste mig op. Jeg ville gerne hjem nu, og klokken var mange.

Han hev i min arm inden jeg gik, og jeg vendte mig om imod ham.

"Vi ses" sagde han.

"Jep" sagde jeg og vendte mig om og gik.

-

Jeg gjorde mig klar til at gå i seng. Børstede tænder, fjernede makeup osv.

Jeg slukkede lyset og lagde mig i sengen. Aftenen var nu ikke blevet helt så dårlig, som jeg havde troet?

Someone like you : M.G.Where stories live. Discover now