1.3 - Sæbesø? - MARATON

354 16 1
                                    

- Søndag -

Jeg vågnede og gned mig lidt i øjnene. Jeg kunne mærke en hovedpine dulme svagt, og minderne fra festen igår kom tilbage. Marcus havde faktisk været... Helt okay?

Jeg besluttede mig for at finde min telefon. Klokken var 12:46, og jeg havde fået en masse beskeder. De fleste var sms'er, mere præcist fra Marcus.

Marcus Gunnarsen
iMessage
Søndag 11:19

Er du vågen?
Nok ikke
Havde du det fedt igår?
Du lignede ihvertfald ikke en som havde det nederen
Jeg regner med at du sover, så jeg behøver ikke at skrive mere.-.
Hej hej

12:47

Hej
Læst kl. 12:50

Wow se hvem der endelig er vågnet!

Ha-ha
Læst kl. 12:50

...
Vil du lave noget idag?

•••

Ville jeg det? Havde jeg lyst til at være sammen med ham? Han havde jo faktisk ikke være så slem igår?

•••

Ja
Kl. 14:00??
Læst kl. 12:53

Det er helt fint.
Ved Maccen?

Yes, vi ses
Læst kl. 12:55

Vi ses
---
Han er måske ikke så slem alligevel ham Marcus Gunnarsen? Han var ihvertfald ikke særlig "narcissistisk" igår, og jeg tvivler på han er det idag.

Men vi skal aldrig være mere en venner, hvis vi overhovedet er det. Vi er ALT for forskellige!

-

Jeg stod af bussen, og begyndte at gå mod McD. Den lå på gågaden, så jeg gik forbi en masse butikker. Da jeg endelig nåede derned, så jeg Marcus sidde på en bænk.

"Hejsa" sagde jeg. Han vendte hovedet om mod mig og et lille smil dukkede op på hans ansigt.

"Hey" sagde han og rejste sig.

Vi gik indenfor, og bestilte vores mad. Så fandt vi et ledigt bord, hvor vi satte os ned.

"Hvad synes du så om festen igår?" Spurgte han.

"Hmm den kunne have været værre" sagde jeg. Han nikkede og tog en bid af sin burger. Stilheden sænkede sig over os, og det blev en smule akavet.

Jeg skulle lige til at bryde tavsheden, da en bekendt person trådte ind ad døren. Sandra. Hun fik øje på mig og Marcus, fnøs, og gik op for at bestille. Jeg havde aldrig lagt mærke til det før, men hun vrikkede unaturligt meget med røven. Og hendes bryn idag, så heller ikke for gode ud.

Jeg vendte blikket mod Marcus igen og så ham kigge på Sandra. Han lænede sit hoved tættere på mit.

"Hvorfor går hun som en and?" Spurgte han. Jeg trak på skuldrene og et grin slap ud af mig. Jeg fik øjenkontakt med ham, og han havde mindst lige så svært ved at holde masken som mig. Og det gjorde det bare endnu sværere ikke at grine.

Sandra kiggede irriteret ned på os. Vores øjne fulgte hver en bevægelse hun lavede, hvilket lyder lidt klamt ahah. Hun vendte sig om for at gå mod sodavandsautomaten med bakken i hænderne, men der var lige blevet vasket gulv. Hun jokkede ned i en sø af sæbevand, som ikke var blevet tørret ordentligt op, og faldt lige på røven. Hendes bakke landede perfekt, så der skete intet med maden. Men hun havde til gengældt fået HELT våde bukser.

Mig og Marcus kæmpede virkelig for ikke at grine, men det lykkedes ikke så godt. Trine og Katja styrtede over til hende for at hjælpe hende op. Men hun var pisse sur. Hun sendte mig det sygeste dræberblik, og jeg tog fat i Marcus hånd for at gå ud. Han tog jakken under armen, og fulgte med.

Da vi kom ud, brød vi ud i grin. Jeg tror aldrig at jeg har grint så meget. Især ikke med Marcus. Men hold kæft hvor var det sjovt!

"Så du det dræberblik hun sendte mig?" Spurgte jeg kvalt i et grin.

"Mon ikke, hun var pisse sur" skrald grinede han. Ja mon ikke?!

Det var faktisk ikke så slemt at være sammen med ham Marcus Gunnarsen der. Ihvertfald ikke indtil videre.

Someone like you : M.G.Tahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon