The Truth

Kapitel 3

Heii igen People's her er mit 3 kapitel!💌
Jeg håber i vil synes om det Jeg kan sige der sker nogle lidt Akavede ting💗🙈❌ hehe...Spoiler😁.       XX Katarina

Og Jeg Falder Selvfølgelig  over Charles ben, som den klodsede person jeg er ...hehe  og falder Direkte ned på jorden, med mit hoved begravet ned i alt den Cremede pastasalat. Så det jo bare lækkert >3

Charles vender sig om, og flækker selvfølgelig af grin. Jeg ved virkelig ikke om jeg skal grine eller græde, det er simpelthen SÅ PINLIGT!! Alle står bare og kigger Dømmende på mig.

  Jeg kan mærke en hånd tage fat under min skulder, og jeg bliver langsomt trukket op. Det er min far heldigvis.

Henrik aka min far: "Er du okay skat skal jeg ikke hente noget papir til dig, du er fuldstændig Cremet ind i pastasalaten"

Katarina <3: "Nej det er fint"

Svarer jeg irriteret, Jeg tager min hånd og prøver at få det værste væk.
"undskyld" Siger jeg Med en hulkende stemme. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor jeg siger undskyld, kunne jo egentlig ikke rigtig gøre for det. tænker bare at  folk måske ville lade mig være, men det virker tydeligvis ikke . Alle står Virkelig bare og flækker af grin omkring mig.

Henrik: "Nå men Skat Klokken er også ved at
være mange, lad os bare tage hjem"

Katarina <3: "Nej det er fint far jeg er altså okay"

Henrik: "Okay hvis det er fint nok med dig"

Jeg ruller med øjnene, og kigger op på alle de mange mennesker der stadig står dømmende omkring mig det er som om min mave krummer sig Sammen.

.....Ding ding ding..

Hold nu op en god timing, Charles Rejser Sig op Og Klinger på glasset. Han skal sikkert holde tale eller noget. Yees Thank god
Så slipper jeg for at Skulle rejse mig op, og møde alle folks dømmende ansigter rettet direkte mod mig. Alle folk Sætter sig heldigvis bare op på sine pladser, og kigger Spændte op på Charles.

Nu når jeg tænker over det tror jeg faktisk aldrig! Nogensinde Jeg har hørt Charles Holde en tale. eller for den sags skyld, vise nogen form for interesse for andre mennesker end ham selv udover Lækre piger Selvfølgelig<3 ...Hehe Nå men Som man siger skal en gang jo Være den første. Jeg Smider min Plastiktallerken ud i Skraldespanden bag bordet, og sætter mig Op på min plads ved siden af min far.

Charles begynder.....

"Hej nu er jeg jo ikke ligefrem den store taler som i nok har lagt mærke til, men jeg vil nu stadig lige prøve at sige et par ord. Først og fremmest 1000 1000 tak fordi i er kommet her idag til min 18års fødselsdag. det betyder rigtig meget for mig, Og Selvfølgelig også mange tak for alle gaverne. Og de Kærlige kort I Har givet, mig jeg håber i Synes det er en god fest. Og at i vil nyde Resten af aftenen"

..."Skåååål".. Klirk klirk..

Alle hæver deres glas, og Skåler.
Charles far Rejser sig derefter op, og råber meget højt. "Hip hip hurra og stort tillykke gamle mand, nu er du rigtig blevet en voksen mand "

Hehe Nu er det ikke fordi jeg skal sidde her og Spille hellig eller noget. Men Det var Squ Godt nok en god joke han lavede der, Charles er Godt nok den sidste i dette lokale jeg tænker på som "voksen"

Han lever Som en eller anden hjernedød Reality stjerne, som man ser på tv og den eneste grund til at han har nogle venner, er hans forældres Kreditkort. Og hvis jeg lige skal Køre den helt ud. Var den Tale han holdte enten Skrevet af sin far, Ellers Kommer den fra en eller anden Kedelig hjemmeside På Google.... hehe.<3

Folk skåler færdig, Og Alt Bliver som før. Folk falder i snak Charles pakker flere gaver op, Og børnene sidder Og griner. Puha Det var godt nok heldigt.
Jeg var virkelig bange for en eller anden ville Komme med en dum kommentar til mig. efter mit Såkaldte "Lille uheld" Tidligere, Men nej heldigvis ikke.

Jeg er stadig Virkelig sulten jeg kan næsten høre min mave knurrer...Hehe. 
Der er ikke så mange oppe ved bufeen, Så jeg tager chancen, og smutter derop op igen. På vej derop møder jeg min Farfar Charlie.

Charlie: " Jamen Heii Katarina Står du der"

Katarina: "Ja  Jeg tager chancen, Og prøver at få noget mad igen igen. Det gik jo ikke så godt sidste gang, som du nok så..hehe"

Charlie: "Jamen det er godt du tager chancen igen så"

Min mave knurrer, Det er endu et tegn på at min mave forlanger at få noget mad...

Charlie: "Nå men hvad med Din lillebror, hvordan har han det?"

Katarina: "Han er desværre ikke med idag, lægerne gør alt hvad de kan. Men jeg skal nok hilse ham fra dig"

Jeg Smiler venligt til ham, og prøver at holde facaden. Med at jeg er ok  selvom jeg langt fra er. Jeg smutter op Til Buffen, Og møder. Ham igen de Smukkeste brune Øjne møder.....

Heii People's 💌🙈
       Jeg håber i nød det 3 kapitel!!
Er det bare Miig Eller går det Mega. stærkt Jeg har kun været Her i Ca 3uger
OG JEG HAR ALLEREDE 55 Læsere!!💗
Jeg synes ihverfald det er gået stærkt🕑
Håber Virkelig i nød det her Kapitel <3
Husk at i meget gerne👌🏼🌸 Må vote hvis
I synes den er go' nok ☀️ og Skrive en
Lille kommentar hvis det lyster💌
Vi ses i næste Kapitel👉🏻
XX Katarina