I Actually Really Like Him

Kapitel. 44

^^Anna og hendes bror^^

"Du kan altid komme forbi, når du har lyst" jeg kysser Lucas, og stiger derefter ud af bilen.
Jeg tager mine kufferter ud af bagagerummet, og tager min cykel.
"Skal jeg ikke hjælpe dig" spørger Lucas og tager min cykel, det var åbenbart ikke et spørgsmål.

Jeg banker på døren til Fars og Antons hus. Anton gav mig adresse til mig, da vi forladte cafeen.
Døren bliver hurtigt åbnet, og min far kommer med åbne arme ud af døren.
"Dejligt at se dig" han giver mig en stor krammer, og kysser mig på panden.
"Og du er...?" spørger han undrende, og kigger på Lucas.
"Øøh, mit navn er Lucas...Anna og jeg er kærester" Lucas giver hurtigt min far hånden.
"Nå nå..vil du spise med? Jeg har lavet nogle store bøffer, og nogle grønsager" min far kigger med store øjne på Lucas, og smiler stort.
"Jo tak"
Vi træder alle sammen ind af døren. Da vi kommer ind er bordet dækket, og maden står klar. Anton sidder klar ved bordet, men han rejser sig hurtigt, da han ser mig.
"Skal jeg ikke vise dig dit værelse?" spørger han og smiler stort til mig.
"Det må du meget gerne" jeg tager ordenligt fat i mine kufferter, og følger efter Anton op af trapperne.
Da vi når enden af trapperne, kommer der en lang gang.
Da vi er gået et lille stykke, drejer Anton til højre, og vi kommer ind i et stort rum.
"Her er dit værelse" siger Anton og rækker hånden ud for at præsenterer værelset.
Jeg kigger rundt i rummet.
Det er et helt neutralt værelse, med en seng, en reol, et skrivebord og et natbord. Det er pænt stort ud fra mit øjekast, men ikke større end det jeg havde før. Men det gør ikke ikke noget.
Jeg træder længere ind på værelset, og sætter mine kufferter.
Da jeg kommer ned i spisestuen igen, høre jeg min far og Lucas snakke sammen, jeg når ikke at høre hvad de snakker om men, men jeg høre mit navn blive nævnt flere gange.
Snakker de om mig?
Hvad snakker de da om?
Der er helt stille da jeg går over til spisebordet.
"Det ser lækkert ud!" jeg sætter mig til bords, og det samme gør alle de andre.
Vi spiser alle sammen, og du kan tro det smager godt. Min far er så godt til at stege bøffer. De er stegt perfekt! Og jeg mener PERFEKT! 

Efter vi har spist spiller vi kortspil.
Vi spiller lidt fisk og 5 hundred. Jeg taber alle gange, da jeg er så dårlig til alt der har med kort at gøre.
Da vi er færdig tager Lucas hjem, han giver mig en stor krammer inden han går.
"Du er heldig at du har sådan en sød far" siger han og vi bliver ved med at kramme.
"Jeg elsker dig, vi ses" siger ham så og kysser mig let på panden.
"Jeg elsker dig højere" siger jeg og kysser ham på munden.
"Umuligt" siger han og kysser videre.
"Intet er umuligt" jeg stopper kysset, og han træder ud af døren.
Jeg vinker til ham da han kører, og han vinker tilbage.
Da han er kørt lukker jeg døren.
Jeg smiler stort, og min far kigger med store øjne på mig.
"Du er virkelig vild med den her fyr" han lægger de sidste par bukser sammen.
"Ja" jeg rødmer, og går op på mit værelse.
Mine kufferter står lige mit i rummet.
Jeg skynder mig at pakke tingene ud, og skifter hurtigt til nattøj.
Jeg er så udmattet, det har været en hård men god dag.
Jeg falder hurtigt i søvn.