Nattens skygge

Kapitel 2

"Arghh!"  Isabel rejste sig op. Hun kiggede sig omkring. Hun kunne se et bord og et tv foran sig.
"Hvor er jeg?" Hun kiggede videre. Hun så at hun lå i sin seng med nattøj på og dyne over sig.
"Var det hele bare en drøm. Et maridt?" Hun så helt forbavset ud, men hun var da glad for at det hele bare var en drøm. Hendes mor kom løbende.
"Hvad sker der?" sagde moren med en høj stemme.
"Jeg havde bare maridt mor. Ikke noget du skal bekymre dig om."
" Når okay men skynd dig i tøjet, du skal snart i skole, hvor du skal i skoven og sove i telt!" Moren gik ud af værelset. Isabel havde helt glemt at hun skulle i skoven i dag og sove i telt. Det var nok derfor at hun havde den sære drøm.. Isabel begyndte at finde noget tøj hun skulle have på. Efter det, pakkede hun sine ting hun nu skulle bruge til telt turen. Hun pakkede nattøj og sovepose og alt det andet hun nu behøvede. Og så skulle hun af sted.
"Har du nu husket alt?" Spørger moren hende om.
"Ja mor, jeg har husket alt." Isabel tog sin cykel og cyklede ned til skolen hvor der ventede en bus. Der var ikke så langt til skolen fra hende af. Da hun var ved skolen kunne hun se at hun ikke var den første. Den første der var kommet var en dreng som hedder Tobias, som hun var helt vild med. Isabel gik over og stilte  hendes cykel. Hun gik over og stilte sig ved siden af Tobias. Hun var stille. Hun turde ikke at tale til ham for hun var bange for at sige noget dumt. Da Tobias skulle til at sige noget til hende kom Isabels bedste veninde, Bella.
"Hej Isabel!"
"Hej Bella!" De gik over og krammede hinanden. Og Tobias stod bare der, tavs. Han håbede på at der snart kom en af hans venner. Og der var han heldig. Der kom en af hans tætte venner, Martin. Der begyndte så småt at komme flere og flere fra klassen. Og den næst sidste der kom var læren. Hun kom altid forsent. Men da hun var kommet begyndte hun at råbe op.

" Okay dem der bliver råbt op går ind i bussen. Alberte. Albert. Anne. Anne? ingen Anne."Anne var altid den der kom forsent.  Lidt senere kom Anne gående langsomt.
" Hej Anne, dejligt at du ville møde op" Sagde læren.
"Jeg kommer når det passer mig!" Svarede Anne snoppet tilbage. Læren blev sur i ansigtet men sagde så ok for hun vidste at Anne altid kom for sent. Anne, læren og de andre gik ind i bussen. Isabel sad helt bagerst sammen med sine venner.
Isabel sad i sine egne tanker. Hun blev ved med at tænke på sin drøm hun havde. Alle i bussen kastede med  papirskrald og alt muligt andet mærkeligt. Mange af tingene ramte Isabel, men Isabel lagde ikke mærke til noget.
"Isabel?" Spurgte Bella. Isabel svarede ikke.
"Isabel!" Sagde Bella og puffede til hende.
"Var hvad?"
"Er du okay?"
"Ja ja, jeg har det fint" Sagde Isabel så tilbage og vendte blikket ud mod vinduet. Der var lidt lang til skoven fra deres skole af. Det tog ca. 45 minutter at kører der hen. Da bussen var kørt ind på parkeringspladsen, steg vi alle sammen ud. Vi tog alle vores kufferter og tasker, og begyndte langsomt at gå ind i skoven. De skulle finde det rigtige sted som de alle kunne slå deres telte op. De gik i lidt lang tid, fordi teltpladsen ligger midt inde i skoven.

"Her! her er det vi slå lejr" Råbte læren. Læren råbte nogle grupper op som man skulle være på hold med. Isabel kom selvfølgelig sammen med de dumme piger Anne, Christina og Lea,  men hun var heldig for hun kom også sammen med Bella. alle begyndte at slå deres telte op rundt omkring.
" Hallo skal i ikke hjælpe os!" Spurgte bella surt til Anne og de andre. "Nej vi laver ikke slave arbejde!" Bella og Isabel kiggede på hinanden, og samlede teltet videre. Anne og de andre gik for dem selv, og hjalp overhovedet ikke til.
"Så er vi færdige med at rejse vores telt." Sagde Isabel og Bella til læren.
"Godt så kan i jo måske finde noget brænde til bålet her i aften" Bella og Isabel gjorde hvad læren sagde og fandt noget brænde. Der var kun nogle små tynde grene ude i skoven men nogle gange var de heldige at finde nogle tykkere. Da Isabel og Bella kom tilbage var alle blevet færdig med at slå deres telte op.
"Okay alle sammen, i må godt gå ud og lege eller udforsk stedet, imens jeg og en anden gruppe laver mad. Og den gruppe som skal lave mad er. Hmm, jeres Isabel." Isabel kiggede ned i jorden af skuffelse. Hun gad ikke at lave mad med de dumme tosser. Hun ville hellere i skoven sammen med Bella og lave noget sjovt. Det tog sin tid med at lave maden. Men når man var så mange var det lidt nemmere, selvom hun var på hold med de tosser.

Da maden var færdig skulle Isabel og Bella ud i skoven til de andre og sige at der var mad. Da vi så alle var samlet, spiste vi. Maden smagte godt. Alle guffede det i sig. så  da alle var færdige skulle Isabels hold tørrer af. Men Isabel og Bella var heldige at læreren sagde at Anne, Christina og Lea skulle tage opvasken.

Isabel og Bella satte sig omkring bålet. Da mørket næsten var faldet på, var vi alle samlet omkring bålet. Læren sagde at de skulle fortælle nogle historier før de skulle i seng.
"Okay hvem ville starte med at fortælle en historie?" Der var ingen der rakte hånden op, alle sad bare der og kiggede på bålet og snakket med hinanden.
"Når men okay så lader vi vær' med at fortælle historier. Men i skal gå ind i seng om 5 minutter fordi vi skal tidligt op i morgen." Alle gjorde hvad læreren sagde og gik ind i sengen efter 4 minutter. det var for koldt til at være ude også selvom de var ved bålet.
"Skal du med ind  Isabel?" Isabel sad stadig der på jorden og kiggede på bålets flammer. Hun tænkte. Hun tænkte hele tiden på drømmen.
"Isabel?"
"Ja hvad?"
"Hører du overhovedet efter?" Isabel sad bare der og stirrede på Bella. Bella gik ind i deres telt. Isabel sad bare der ved bålet og kiggede på det. Hun tog en pind og rodet i træet. Mens hun var koncentreret på bålet opdagde hun ikke nogle bag sig.
"Bøh!!" lød der en lyd og isabel fik et kæmpe chok og svingede med pinden så den ramte personen.
"Arv!" Råbte Anne op og holdte der hvor pinden ramte hende. Anne begyndte at græde. Pinden var jo glødende på spidsen. Læren og alle andre kom ud af teltene. Isabel løb. Hun løb ind i den mørke skov.
"Hvad skete der?" Spurgte læren til Anne.

"Isabel slog mig med en pind som var glødende også løb hun bare uden at sige undskyld!" Sagde Anne vredt. "Hvilken retning?" Spurgte Bella. Anne pegede i en retning og Bella skulle
til at løbe da der var noget der tog hendes arm.
" Du går ikke ind i den mørke ende af skoven. Jeg ved godt at hun er din bedste veninde, men der kan altså ikke være flere der bliver væk. Du kan vente til i morgen" Bella blev sur og gik ind i teltet igen..