Nattens skygge

Kapitel 3

Det var blevet morgen. Fuglene pippede og man kunne mærke luftens kølige brise. Bella var allerede oppe. Hun listede sig ud af sit telt og løb ud i skoven.
"Isabel? Isabel!" Råbte bella efter hende. Bella kunne se en fod der var ovre ved et træ. Hun løb der over, og jo tættere hun kom på træet jo mere kunne se af personen.
"Isabel, hvorfor løb du her ud?"
"Jeg kan ikke mere.. Jeg kan ikke mere. Jeg bliver ved med at tænke på min drøm Bella! Jeg er så bange for at den bliver til virkelighed" Sagde Isabel. Bella satte sig ved siden af Isabel. De sad bare der og kiggede ud i skoven. De så et egern med store runde kinder, og så så de på hinanden og begyndte at grine. Så da Isabel kiggede ud i skoven så hun en mand. Isabel rejste sig op og kiggede på manden. Manden kom nærmere og det så Bella også, så hun rejste sig også op.
"Øh hej." Manden svarede ikke tilbage. De gik nærmere på hinanden. Manden skulle sige et eller andet.
"Hedder i Isabel og Bella?" Spurgte manden.
"Øh ja, hvorfor da?" Manden begyndte at smile og sagde så noget igen.
"Vær' forberedt på jeres værste marridt blive til virkelighed!" Isabel og Bella kiggede underligt på manden, indtil de hørte nogle bag dem. De vendte sig om og SLAM! De blev slået i hovedet af nogle andre mænd. De var begge bevidstløse..

Bella slog stille sine øjne op og kiggede rundt. "Hvor er vi?" Spurgte Bella. De var kommet et eller andet sted hen vor der ingen lys var. De rejste sig op og gik lidt rundt. De kunne mærke nogle vægge.
"Er der ikke noget lys her et eller andet sted?" De mærkede efter en stikkontakt, og fandt en. De trykkede på den men intet skete.
"Fedt, bare fedt, vi er fanget i et rum der ingen lys har og vi aner ikke hvor vi er!" Udbrød Bella. Hun hørte ikke noget fra Isabel.
"Isabel? Isabel?"
"Her! her er et stearinlys, vi skal bare finde nogle tændstikker. De ledte og så fandt Bella noget.
"Her! Det føles som nogle tændstikker. Isabel åbnede den lille æske og mærkede nede i den. Det var tændstikker. Hun tændte for stearinlyset og lyste omkring. Der var en seng i rummet og en lille reol. Henne i hjørnet kunne de se en masse dukker. De var grimme. Nogle af dem havde kun et øje. Der var også nogle der ikke havde et hovedet. De kiggede lidt på dukkerne. Dukkerne begyndte at dreje deres hoveder over hvor de stod. De kiggede på dem. Der var nogle der begyndte at rejse sig. Bella og Isabel Skreg. De skyndte sig at løbe hen til døren og ud. De løb ned ad gangen. De kunne se at der stod noget på væggen: skrid! du skal dø! løb! i skulle aldrig, aldrig komme her!
Da Isabel kiggede over mod døren var der en skygge af en mand. Han var helt sort. Så sort som når der ingen måne var og alt lys i verden var gået ud. Isabel kiggede på Bella og puffede til hende.
"Bella se der står en mand i dør kammen." Da Bella og Isabel kiggede der over, var han væk.
"Okay vi bliver nød til at komme væk herfra nu!" Da de lige var begyndt at løbe kom der en underlig lyd. Det var noget musik af en art. La, la, lalalala, la, la, lalalala. De begyndte at løbe igen. Bag ved dem kom dukkerne gående, men de var langsomme. De løb videre. De var lige kommet ud af rummet da der var noget der tog fat om Bellas ben. Det var en død mand. Man kunne se huden at den var æld gammel og rynket og han havde kun et øje.
"I skal dø!" Sagde han. Bella skreg og isabel kom over til hende. Hun slog den gamle man i hovedet og han gav slip. De løb videre og fandt udgangen. De løb hen imod den men, lige pludselig forsvandt den. De stoppede op.
"Hvad skal vi gøre nu?" De løb en anden retning og fandt en anden udgang. De løb igen over imod den men så lukkede der en  væg med gamle rynkede viftene hænder op foran dem. De skulle til at løbe tilbage men så kom der også en væg med de hænder. Vægge begyndte at komme tættere og tættere på, og hænderne var ved at røre dem. Der var en hånd der fik grebet om Isabels hals. Hun blev kvalt. Bella prøvede med alt hvad hun kunne men hånden gad ikke at give slip.
"Tænk at jeg gør det her!" sagde Bella og bed så i hånden. hånden gav slip på Isabels hals. Isabel kunne igen få vejret og hev efter luft. Væggende begyndte at stoppe med at gå tættere og tættere på. Isabel og Bella kiggede på væggende og Isabel kunne se at der var en dør inde i væggen. Hun gik over og tog fat om håndtaget. Hun åbnede døren og gik ud sammen med Bella. Det var også i sidste sekund, for væggende smækkede hurtigt sammen. De løb videre, og fandt udgangen igen igen. De løb over til den og tog i håndtaget. Døren var låst. Imens de stod der, kom der en mand haltende med en økse.
"I skal dø! I skal dø! Døøøø!" Sagde han imens han kom nærmere.
"Skynd dig nu lidt"
"Ja ja prøv du nu lige selv at få en dør op når den er låst" Hun blev ved med at prøve at få døren op men den rokkede sig ikke. Så så Isabel en nøgle der hang på en knage lige ved siden af døren. Isabel tog nøglen og låste døren op. De var ude, ude for det mørke og dræbende hus. De løb og da de var nået lidt længere væk fra huset stoppede de op og trællede vejret dybt efter at have løbet. De så sig tilbage. Der var ingenting. Huset var væk. Man kunne kun se skoven.
"Hva? Hvor huset?" Sagde Bella.
"Jeg ved det ik.. men lad os skynde os tilbage.." De gik tilbage til lejren..

"Hvor har i så været?" Spurgte læren dem om. De svarede hende ikke, de kiggede bare ned i jorden.
"Vi skal altså ikke være her i så lang tid og i kan ikke bare sådan være væk en hel dag.. Gå ind i jeres telt." Isabel og Bella gjorde som hun sagde og gik ind i deres telt.
"Foregik alt det der med huset en hel dag?" Spurgte Isabel Bella om.
"Ja åbenbart" De lagde sig under deres sovepose og lå der. Alle var gået i seng. Man kunne hører alle deres åndedræt. Isabel og Bella var ikke fladet i søvn. De kunne ikke sove på alt det der havde sket i huset. Så de lå bare der og fik ikke lukket et øje..