The hunger games another story

Kapitel 19

Kristens synsfeldt

Og så står man der... Alene. Bange. Ved ikke hvad man skal gøre.

Jeg er udenfor, i en gyde imellem to huse, jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre...

Men... Jeg kunne prøve at finde nogen der gerne vil være allierede med mig...? Kunne jeg det? Jeg kunne prøve at finde Robert, eller Taylor... Eller måske... Katy??

Jeg ved ikke rigtig... Robert og jeg.. Vi skulle jo giftes... Så...

Jeg beslutter mig for at prøve at finde Robert, jeg ville være sammen med ham det sidste stykke tid jeg har tilbage.

Jeg går ud af gyden, det er ved at blive mørkt, der er vidst ikke nogen døde endnu, så ville kanonen vidst have lydt.

Jeg går i kanten af en rimelig stor vej, bange for at nogen ser mig...

Jeg har kun en lille kniv at forsvare mig med, jeg nåede ikke at tage mere, jeg var bange for at nogen ville dræbe mig. Husene blive højere hen af den vej jeg går af, det bliver stadig mørkere, og mere skummelt, jeg kigger ind i en ny gyde, der er noget der lyser, jeg går langsomt hen til det, det er... En slags kasse eller kiste, jeg åbner den langsomt, gad vide hvad der er i den???

Jeg åbner den, og min mund flyver op da jeg ser indholdet, det... Det er en pistol,måske har jeg en chance fo at vinde alligevel nu!!!!

Jeg har øvet mig i at skyde da vi trænede, det var den samme slags pistol som den her, jeg fik af vide hvordan man kunne tjekke hvor mange skud der er i, så det gør jeg lige... Jeg tæller, den er fuld! Der er 20 skud i!!!! Det... Det er nok til at jeg har muligheden for at vinde!!! Men... Kan jeg virkelig dræbe de her mennesker?

Det... Det bliver jeg nød til.

Jeg lader pistolen, så er jeg klar hvis der kommer nogen, jeg lister stille ud af gyden, der er ikke nogen!

Jeg går hen til en smal side gade, der er mange små huse på begge sider, jeg udser mig et rødt et, jeg har brug for hvile, jeg går hen til huset, og tager tøvende fat i dør håndtaget, jeg skriger! Stød! Jeg får stød! Jeg kan ikke slippe!!! "ARGH!!" Skriger jeg, stødet stopper, og jeg hiver min hånd til mig, jeg har tabt pistolen og samler den op, mit hoved gør ondt nu, jeg vakler videre, jeg... Skal.. Hvile...

Jeg falder og mit hoved rammer vejen hårdt, jeg er væk.

--------------

Jeg vågner op, mit hoved dunker, men... Jeg er ikke på vejen længere, jeg er i et hus!? Hvem har slæbt mig herind?!!?? Jeg glipper med øjnene, og tager mig forsigtigt til hovedet, der er bandage på...? Jeg kigger rundt i lokalet, jeg ligger i ej en seng, men... Hvor er mig pistol!!?? Jeg har indet at forsvare mig med!!!

Jeg hører fodtrin, de kommer nærmere...

Døren til værelset bliver åbnet, og Robert stikker hovedet ind! "Robert!" Nærmest råber jeg af glæde, og rejser mig op, for at løbe hen til ham. Det mislykkedes, og jeg ligger på gulvet, mit ben syder i smerte.

Robert skynder sig hen til mig, og løfter mig op på senge kanten, jeg læner mig frem og kysser han blidt på munden, han kigger på mig, og omfavner mig straks, "Kristen... Jeg elsker dig, jeg kan ikke leve uden dig...! Du er mit liv!" Siger han, jeg rødmer... "Årh Robert, jeg elsker også dig!" Siger jeg glad, og kysser ham på panden.

Hvis jeg vinder det her... Kan jeg umuligt blive lykkelig, for hvis jeg vinder... Er Robert her ikke... Der er kun en vinder...

Men... Vi kan hjælpe hindanden.

"Robert, hvor er min pistol?" Spørger jeg forvirret, "nårh... Den har jeg... Så kunne jeg skyde nogen, hvis de kom imens du sov." Siger han stolt.

"Okay... Hvad fik du af ting, i starten? Spørger jeg nysgerrigt, "jeg fik et spyd, og nogen kaste knive," siger han og rejser sig for at hente det.

Han kommer tilbage et par sekunder efter, med sine våben, jeg tager mig til maven, jeg er egentlig helt vildt sulten, "har vi... Noget mad?" Spørger jeg usikkert, han nikker og går endnu en gang, han kommer tilbage med en lille taske, han lyner den op, og stikker hånden ned i den, han roder lidt rundt, og tager nogen kiks op, han kigger på mig, jeg er ikke just imponeret, "det er hvad vi har... Jeg ved godt det ikke er meget" siger han og åbner pakken, han tager nogen kiks ud til mig, og jeg tager imod dem.

Jeg spiser dem langsomt, en efter en. Nyder det mad vi nu har...

"Hvis vi skal vinde det her... Så må vi finde noget mere mad." Siger jeg, hvor finder man mad i en by? køleskabet? (Lol)

"Har du kigger i køleskabet? Hvis der er et?" Spørger jeg håbefuldt, "der er et køleskab, men der er ikke noget mad, men... Måske kan vi finde et supermarked?" Siger han, det... Det kunne da godt være. Jeg nikker.

"Men... Vi må vente, du er ikke klar endnu, du skal hvile." Siger han, jeg surmuler, lidt skuffet, han kysser mig på kinden. Jeg giver ham et laaaangt knus.

I det samme hører jeg noget der brager ude i et af de andre rum, der er en herinde!!!??? Jeg kigger bange op på Robert, han har taget pistolen, og rejst sig op.

Han går langsomt og stille hen imod værelses døren, han vender hovedet og mimer noget, som jeg tror er jeg elsker dig, jeg mimer der samme.

Han vender sig tilbage imod døren, og tager forsigtigt fat i dørhåndtaget, han åbner døren, langsomt, og lister ud, jeg er bange... Han.... Han må ikke dø! Skån ham!!! Jeg kryber sammen i sengen, spidser øre.

I det samme hører jeg en råbe (skrige), han bevæger sig rundt i huset, det kommer et skud, og et smerte hyl, jeg ved ikke hvem der gør hvad, jeg er bange, en person stønner, og pistolen fyrer igen... Kanonen lyder, en er død... Er det Robert? Eller en anden?! Min vejrtrækning blive hurtigere, Robert lod knivene og spydet ligge herinde, jeg samler knivene op, og gør mig klar til at kaste, det kan være at personen kommer herind, men... Hvis det er Robert, så... Så er der en mindre at bekymre sig om.

Jeg kan høre fodtrin derude, døren åbner langsomt, jeg sigter, et hoved kommer frem, det... Det er Liams, han.., han har dræbt Robert! Han... Han skal dø! Jeg kaster den første kniv, men Liam trækker sig om bag døren, han... Han har måske taget pistolen!!!

Jeg før klar til at kaste igen, pistolen bliver stukket ind af døren, og han skyder! Jeg kaster mig ned bag sengen, han skyder igen, og igen, derefter hører jeg fodtrin, han er herinde... Jeg kigger mig omkring, knivene ligger lidt fra mig. Jeg rækker ud efter dem, men kan ikke nå dem... Jeg rykker mig lidt, og får fat i en af knivene, Liam er tæt på... Jeg... Jeg kan dræbe ham, ligesom han dræbte min forlovede!

Jeg... Jeg rejser mig langsomt op, kniven er i min lomme, jeg har hænderne over hovedet, han kigger på mig. Pistolen er rettet mod mig, "du... Jeg... Jeg bliver nød til at dræbe dig..." Siger Liam skælvene, jeg ryster langsomt på hovedet, jeg er bange...

"Liam, du behøver ikke at være den du tror du bliver nød til at være, vær dig selv, lad være med at buk under for de højere magter," siger jeg langsomt, jeg bliver nød til at snyde ham, jeg tager langsomt min hånd ned i lommen, og i en hurtig bevægelse trækker jeg kniven op, og kaster den, den rammer Liam lige i brystet, og han falder, jeg halter hen til ham, og tager pistolen, han er ikke helt død endnu, "du dræbte min forlovede! Nu skal du selv lide samme skæbne!" Skriger jeg ind i hovedet på ham, og fyrer så et slut fra pistolen af, kanonen lyder, og han ligger død på gulvet.

Hvad... Hvad har jeg gjordt?!

Jeg har dræbt et menneske!

Jeg... Jeg er et monster!!!!!

_________________

Endnu et kapitel!!!! To døde!? Uhu nu er det spændene begyndt!!! Læs videre!

Elsker jer 220 læsere!!!

STEM, LÆS, DEL OG KOMMENTER!!!

See you!!!!