The hunger games another story

kapitel 33

Selenas synsfelt

jeg vågner da jeg hører et brag, jeg giver et spjæt fra mig, da jeg ser at døren til værelset er åben, og i døråbningen står... JUSTIN!

"Ha...Harry!?" udbryder jeg, Justin går med faste skridt, og et grumt smil på læben hen imod mig, "Harry!" nærmest skriger jeg nu, Justin er henne ved mig, og i en hurtig bevægelse er hans hånd for min mund, han bruger sin frie arm, til at løfte mig op, jeg skriger ind i hans hånd, Harry sover stadig.

jeg spjætter vildt, da Justin begynder at gå ud af rummet med mig, "Harry!?!" skriger jeg igen, denne gang, vender han sig rundt, på siden, så han vender over imod os, "hvad er FUCK!" råber han, da han ser Justin, han rejser sig hurtigt op, og Justin reagere lige så hurtigt, smider mig over hans skulder, og fjerne hånden fra min mund, jeg spjætter bange.

"sæt mig ned!" skriger jeg, og spjætter vildere, Justin er i løb nu, han løber rundt, og forsøger vidst at finde ud, Harry er væk..?

"HARRY!" skriger jeg, "HARRY! HJÆLP MIG!"

"hold ud! jeg kommer!" hører jeg inde fra sove værelset, Justin har nu fundet hoveddøren, og løber med mig ud af den, og ud imod vejen, jeg læner mig så langt frem jeg kan, og sætter tænderne i hans skulder, "ARGH! FUCK MAND!" udbryder han i smerte, jeg bider hårdere, og han stopper op, hans hånd søger om til mit hoved, og griber fat i mit hår, han river til, og jeg skriger, og slipper ham.

han begynder at løbe igen, hvor bliver Harry af? frygten for at han har ladt mig i stikken, stiger, "HARRY!?" skriger jeg igen, der er stille.

"Justin... sæt mig ned..." siger jeg, lavere end planlagt.

"hvorfor skulle jeg gøre det? så stikker du jo bare af... hvorfor er det lige pludselig ham nu..? det var mig..." siger han, hans ord forbløffer mig, hvad end jeg havde troet han ville sige, så var det her i hvert fald ikke det...

"du spørger hvorfor?" griner jeg, "tja... måske fordi du er for meget..! har du helt glemt hvad du har gjort imod mig!?" skriger jeg ind i hovedet på ham, han stopper op et øjeblik, men sætter så farten op igen. hvor er Harry?

pludselig ser jeg en skikkelse bagude, Harry.

han har pistolen i hånden, og løber nu med 100 km i timen lige imod os, (ikke bogstavelig talt...)

"STOP SÅ DIT SVIN!" råber han imod Justin, i stedet, sætter han farten op, "Justin... han har en pistol, sæt mig ned" jeg prøver at overtale ham.

han ignorerer mig, og løber videre. et brag lyder fra pistolen, og en kugle flyver lige imod os, Justin løber hurtigt til den ene side, og undgår skuddet.

en tårer triller ned af min kind, jeg er bange, hvis Justin slipper væk med mig... jeg tør ikke tænke på hvad han vil...

"Justin..." nærmest græder jeg, han tøver et øjeblik, men løber videre.

"jeg vil ikke have at du ender med ham... du er min..!" siger han, og jeg gisper, jeg er da ikke hans! han taler om mig som var jeg en ting!

Harry er kommet tættere på, kun få meter fra os nu, og han har pistolen rettet imod Justin.

endnu et brag lyder, "ARGH!" udbryder Justin, og vi falder til jorden, jeg lander hårdt på jorden.

...

jeg vågner op i en seng, Harry sidder ved siden af på en lille skammel.

"er.. hvad skete der...?" spørger jeg med en lav stemme, han retter opmærksomheden imod mig, og smiler.

"du mistede bevidstheden da du ramte jorden.." siger han, men... hvor er Justin.

"Justin slap væk..." besvarer han mine tanker... døde han ikke?

"men.. du skød ham?" siger jeg.

"ja... men kun i benet, da i faldt, skyndte jeg mig at få dig væk fra ham, og da jeg kom tilbage var han væk..." siger han, og jeg giver et lille nik.

"hvor længe har jeg været væk..?" spørger jeg træt.

"kun et par timer, det er lyst udenfor, Justin kom jo da det var lige ved at være lyst..."

"Okay... Men, hvor er vi?" Spørger jeg undrende.

"I et hus tæt på det vi var i tidligere, så ved Justin ikke at du er her..." Siger han, og jeg nikker.

Jeg mærker på min pande, den gør ondt igen, og bløder også... Jeg kigger på min hånd, den er blodig, fra min pande, jeg skæver over til Harry, som kigger på min pande.

"Ehm... Dit sår, jeg... Blodet." Siger han, og rejser sig op, og går ud af rummet. Han kommer tilbage lidt efter, med et håndklæde, og er viskestykke. Han går hen til mig, og sætter sig på sengekanten, han tager fat i min hage, og dupper forsigtigt det våde håndklæde imod min pande.

Da han er færdig tager han viskestykket, og binder det om min pande. Han giver mig et lille kys kinden og et kram.

"Jeg elsker dig Selena" siger han, og jeg smiler.

"Jeg elsker også dig Harry" vores læber mødes, og slipper ikke før et par minutter efter.

"jeg skal nok sørger for at Justin ikke kommer i nærheden af dig." siger han fast, og jeg kigger på ham med store øjne, jeg vidste at han ville det, men at høre ordene komme ud af hans mund, det er bare... vidunderligt.

"tak Harry" nærmest hvisker jeg.

"er du sulten..? skal vi fortsætte med at søge? eller skal vi bare blive her og... være primitive? du kunne godt trænge til hvile..." siger han, jeg overvejer hams ord lidt, men vælger at blive, mit hovet dunker, og som Harry sagde trænger jeg til hvile.

"kan vi ikke blive til i morgen? mit hoved.. og sådan," siger jeg, og han giver et lille nik.

han går hurtigt over til mig, og til min forbavselse, løfter han mig op, så jeg lægger i hans arme, og begynder at gå ud igennem huset, og videre ind i stuen, han lægger mig forsigtigt på sofaen, og der går et lille øjeblik hvor han rækker over efter en lille fjernbetjening til det lille tv der står på bordet, før han lægger sig ved siden af mig, og løfter mig op, for at lægge mig blidt på hans bryst, jeg sænker hovedet lidt, og giver ham et lille kys på munden, før han tænder tv'et, den står på Animal planet, men han sapper hurtigt videre til en anden kanal, som jeg ikke kender, det er et eller andet reality program, det er egentligt lidt mærkeligt, vi sidder og ser tv... i en arena, hvor folk kan komme og dræbe os hvert øjeblik det skal være, jeg kigger hurtigt rundt, for at sikrer mig at pistolen er i nærheden, den ligger på stuebordet.

 jeg lægger mit hoved på Harrys brystkasse, og han lægger en arm om på min ryg og aer mig langsomt, jeg lukker øjnene, og før jeg ved af det, er jeg væk.

_______________________________

kapitel 33!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! der kommer flere og flere læsere! elsker jer! del og stem!!! please..?!

hvad sker der nu...? læs videre i min bog! skriv gerne en komment!

min instagram er: emilie_me

see you!!! ;) ;D