The hunger games another story

Kapitel 31

(OMG 1000 læsere! Elsker jer!)

Selenas synsfeldt

Jeg vågner, efter en lang nat sammen med Harry, han sover, det må have været hårdt for ham at finde ud af at to af hans bedste venner er døde... Måske tre, jeg vågnede i nat da jeg hørte kanonen, men jeg ved ikke hvem der døde, den skød bare to gange, så vi må være... 6 tilbage?

Så det vil sige at vi er halvvejs igennem det her mareridt?

Harry vender sig om på siden, så han kigger på mig.

"G'morgen" siger han med sin morgen hæse stemme, jeg giver ham et lille smil, "godmorgen søde..." Hvisker jeg.

Han lægger armene om mig, og trækker mig tættere på ham, hans læber møder min pande, og han kigger på mig, jeg smiler.

"Vi må have samlet noget mad i dag... Vi har næsten ikke noget..." Siger Harry, og jeg giver ham et lille nik.

"Hørte du kanonen i nat..?" Spørger jeg for at skifte emne...

Han rynker øjenbrynene, "kanonen? Er nogen døde...?" Spørger han uforstående, og muligvis også lidt bange...

Jeg nikker, "men... Jeg ved ikke hvem, men måske kan vi se det på himlen i aften..?"

Han kigger ned, bare det ikke er en af hans venner, det ville være uudholdeligt, han er lige gået igennem at to af hans venner er døde, og han fik det lige at vide i går...

Jeg giver Harry et kram, han skal vide at jeg er med ham ligemeget hvad der sker...

"Jeg elsker dig" hvisker han ind i mit øre, "jeg elsker ogs dig"

"Vi skulle også finde det der sted vi startede, måske er der mad og våben der..?" Foreslår jeg, han nikker.

"Skal vi så komme af sted? Måske er det stadig så tidligt at vi ikke risikerer at støde ind i nogen..?" Siger han, jeg rejser mig op, og går hen og trækker gardinet fra, det er ikke helt lyst endnu så måske har han ret.

"Det må vi hellere..."

Han rejser sig op fra sengen, og kigger undersøgene rundt i lokalet, hvad kigger han efter...?

Det ligner at han får øje på noget da han pludselig skynder sig over til kommoden, han klatrer op på den, og kigger op?

Bjælkerne der er i loftet er ret tykke, hvad vil han deroppe? Han slår pludselig en knytnæve hårdt op i lofter, jegvhopper tilbage i forskrækkelse, da der ryge tre planker ned, og hvad er det...? Noget ligger oppe på de andre planker?

Harry har set det, og stikker øjeblikkeligt hånden op og tager det ned, what!? En pistol! Min mund står på vis gab, i overraskelse, jeg klapper mine hænder hurtigt sammen, og hopper op og ned, som et lille barm.

"Awesome Harry! Hvordan vidste du det..?!" Spørger jeg forbløffet.

"Der er et hul i en af plankerne, jeg kunne se den igennem..." Siger han, og peger på en af de planker der ligger på gulvet, mega fedt!

"Ej... Vi... Harry, vi kan ske at vinde det her..." Siger jeg glad, han smiler og nikker.

han undersøger langsomt pistolen, han klikker på en eller anden knap, og ud popper, et eller andet jeg tror er til skud...

han kigger på det, "altså den er fuld, men der er kun omkring 10 skud..." siger han, 10... det var ikke mange, men... det er bedre end ingenting, og der er ikke 10 tilbage så... måske kan vi klare os...

"altså vi skal bare ramme" siger jeg, og han smiler.

"nå... skal vi komme af sted..?" spørger han, jeg nikker, og samler kniven op fra natbordet, det kan godt være at vi har en pistol, men den er ikke specielt god i nærkamp...

vi går ud i gangen, og videre udenfor, bileholder der stadig, den havde jeg helt glemt vi havde..:)

vi sætter os ind, (Harry på førersædet) og han bakker ud af indkørslen, jeg kigger godt rundt omkring, jeg kan ikke huske en brik af det her sted...

jeg mærker en smulen smerte i min pande, jeg mærker efter på mit sår fra bilruden, det gør ondt, men det er til at holde ud, i det mindste fjernede Harry glasset, ellers havde det her været uudholdeligt, Harry holder godt øje med vejen, han sider sikkert og tænker ligesom mig...

"husk og se om du kan genkende noget..." siger Harry, og kigger på mig, jeg kigger også op på ham, men han ser hurtigt væk igen, hen på vejen.

det er egentlig mærkeligt at vi er på hold... det kan godt være at vi overlever længere, og elsker hinanden, men vi bliver alligevel adskilt i sidste ende... der er jo kun en vinder...

vi er ved at være væk fra alle de store huse, de begynder så småt at være tættere og mindre... nogen få højhuse kommer vi også snart forbi kan jeg se..

det er helt vildt, Harry fandt en pistol... en af os kan ske at vinde..! vi har i hvert fald en god chance nu...

Harry kigger kort over på mig, men så tilbage på vejen, "hvad tænker du på?" spørger han helt uventet.

jeg kigger over på ham, "Ehm... bare at en af os måske kan vinde... nu hvor vi har pistolen..." svarer jeg, og kigger ned i mit skød, jeg kan skimte ud af øjenkrogen at han giver et lille nik.

pludselig lyder et ordentligt brag, og alt bliver slørret, "Harry!?" råber jeg bange, jeg kan se at der er ild, bare ikke hvor eller hvor tæt på, mit syn er lidt slørret lige nu.

"Selena?! Vi må ud af bilen... NU!" råber han, jeg mærker rundt om mig for at finde døren, noget meget varmt strejfer min hånd, og jeg skriger... ild! over det hele! jeg fumler efter håndtaget, og finder det endelig, jeg åbner døren på vid gab, og smider mig ud af bilen... jeg lander hårdt på asfalten, og mærker med det samme et greb under mine arme, en person løfter mig op at stå.

"SELENA VI MÅ VÆK! BILEN KAN SKE AT EKSPLODERE NÅR SOM HELST!" råber han lige ind i hovedet på mig, jeg nikker, og griber ud efter hans arm, han begynder at løbe, og jeg følger klodset efter, mit syn er stadig slørret, "LØB!" vi sætter farten op, og lige pludselig hiver Harry mig ind til siden, så jeg mister balancen, og falder til jorden, Harry løfter mig igen op, og løber med mig over bag noget der ligner et skur, mit hoved dunker, og jeg tror såret fra bilruden har åbnet sig lidt igen.

Harry sætter mig ned på jorden op af skuret, "er du okay?" spørger han og sætter sig på hug ved siden af mig.

"nej... jeg kan næsten ikke se noget, og mit hoved tager livet af mig..." svarer jeg.

"kan du ikke se..?"

jeg ryster på hovedet, "kun lidt..."

lige pludselig lyder et kæmpe brag, det... må være bilen der sprang i luften, "hvad skete der...?" spørger jeg uforstående, bilen kunne da ikke bare gå i brand af sig selv... kunne den?

"altså... hvis jeg ikke tager meget fejl så røg der en form for ildkugle ned i fronten på bilen, vi er heldige at være i live..."

han læner sig frem, og jeg giver ham et kram, et par tårer løber ned af mine kinder, og jeg giver et lille snøft, hans hånd aer langsomt mit hår, jeg lægger mit hovet på hans bryst, og gør krammet lidt hårdere.

jeg glipper et par gange med øjnene, mit syn er stadig ikke vendt tilbage... jeg kan kun se få ting...

"Harry...? hvad hvis mit syn aldrig vender tilbage...?"spørger jeg, bange for at hører svaret, jeg kan mærke at han vender hovedet imod mig.

"hvis du ikke får synet tilbage, så er du stadig en lige så smuk og sød pige som du er nu." siger han, og jeg smiler, "tak.."

___________________

kapitel 31 ude!!!!! hvad synes i? var det godt eller skidt at de ikke døde i bilen..? hvad sker der nu...? læs videre i de næste kapitler! jeg opdaterer hurtigere hvis i deler og stemmer!!!

elsker alle jer læsere!!! kan vi komme op på flere...?

see you!