True Friendship, does exist | M.G

FJELDABER!

Jeg smilede tilfredst til mig selv inden jeg lagde mig til at sove. Igen.Kapitel 4

Jeg vågnede ved at mærke et hurtigt åndedrag lige oppe ved mit trætte og blege morgenansigt.

"Jamen godmorgen Tessa!" Sagde jeg og grinede samtidig med at jeg kløede hende lidt bag øret.
Jeg rejste mig langsomt fra sengen og gik hen og fandt noget tøj, ligesom jeg havde gjordt dagen før, og dagen før den. Jeg lagde min daglige makeup og smuttede ud til køkkenet hvor Mathias – igen – sad med sin iPad og spillede.
Min mobil – som var sikkert i min baglomme – begyndte at vibrere. Hvem kan tage sig den frækhed at skrive så tidligt? Jeg nåede hurtigt at tænke Marcus da jeg så at beskeden var fra ham.

***

Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!
Godmorgen med dig (glad smiley)

***
Det at han skriver sine smileys har lige gjort min morgen dårlig!
***
MIG
Det er ikke en god morgen
Længere

Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!
Hvorfor ik?
Hvad r der da sket? (Forvirret smiley)

MIG
Det at du skriver dine smileys!
Dét har ødelagt min morgen! :-(
Og at du skriver 'r'

Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!
Ahahaha!
Jeg gætter på at du snart skal i skole?

MIG
rigtig godt gættet!
Jeg skal til helvede!

Den irriterende fremmede som ikke vil Lade mig være i fred
D ka' da ikke være så slemt?

MIG
åh jo! Det kan det!
Men jeg bliver nød til at smutte! Jeg skal afsted lige omlidt!

Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!
Held og lykke Mia!

MIG
Jo tak, det får jeg brug for!
Ses Markus XD

Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!
Jeg hedder Marcus... (sur smiley) (grine Smiley)

***

Jeg kunne ikke lade være med at grine. Det irritere hm virkelig at jeg kalder ham Markus. Måske mere end det irritere mig at han skriver sine smileys?

Jeg ankom til skolen og satte mig på min sædvanlige plads bagerst i klassen. Kaya kom hen til mig og irriterede og mobbede mig ligesom hun gjorder hver dag, så denne dag var ikke anderledes end de andre i mit lange liv.

"I dag skal i fremlægge om jeres valgfrie politiske parti," sagde Paul, vores samfundsfagslærer. "Og den første bliver..." han holdte en lang pause. Jeg havde helt glemt opgaven, jeg havde lavet den, men jeg var slet ikke klar. "Mia Carter." Jeg rejste mig langsomt fra min stol og gik op til foran smartboardet.

"Emh, jeg har om socialdemokraterne. Jeg -" Jeg blev afbrudt af mine tanker. Hvad nu hvis du fejler? Hvis du ikke er god nok? Hvis dit oplæg ikke er godt nok? Hvis alle begynder at grine af dig? Hvad vil de andre ikke tænke? Hvad vil dine forældre ikke tænke? Hvad vil skolens ikke tro? Hvad vil mit fremtidige gymnasium ikke tro? Hvad hvis jeg bliver nød til at tage på efterskole? jeg vil ikke på efterskole! jeg har ikke rigtig noget imod efterskoler, jeg gider bare ikke på en selv.

Efter skolen, også kaldt helvede, skyndte jeg mig hjem og smed mig på min seng med tårerne løbende ned ad mine kinder, ligesom hver dag i mit triste og lange liv.

Typisk, god timing, min mobil begyndte at ringe. "Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!" stod der.

"Hvad vil du Marcus?!" Spurgte jeg irriteret.

"Wow! Hvem har tisset på din sukkermad?" Spurgte han og grinede i den anden ende. Jeg sukkede og himlede med øjnene, også selvom at han ikke kunne se det.

"Hvad er det præcis du vil Marcus? Du ringer på et ret så nederen tidspunkt!" Sagde jeg opgivende og lyttede afventende på hans lamme undskyldning. Jeg orkede virkelig ikke at høre hans så irriterende stemme! Hans provokerende kommentarer eller hans kække kommentarer for den sags skyld. Jeg gad i det hele taget ikke bare høre på ham?! Hvorfor lagde jeg så ikke på? Det spurgte jeg mig også selv om, men det gjorder jeg i hvertfald ikke!

"Fortæl, hvad er der sket?" spurgte han afventende. 

"Hell no!" sagde jeg vredt og lagde på. Jeg fortæller ikke om mit privatliv, til nogen! Kun dem jeg stoler 110% på! Og jeg stoler overhoved ikke på MARCUS! HELL NO! Jeg havde brug for at ødelægge noget! VIRKELIG! NU! LIGE NU! Hvis du ikke har opdaget det, jeg har lidt problemer med mit temperament. 

Min mor kom ind på værelset. God timing, lige nu ville jeg for helvede da bare være alene! Er det så svært at forstå?! Jeg havde brug for at ødelægge noget, og så kommer min mor bare ind på værelset?! SIKKERT MED EN LORTE NYHED?! 

"Skat, du kommer til at bo hos din onkel i de næste par dage, jeg skal på en forretningsrejse," sagde min mor alvorligt. Jaer fedt. Jeg gider fandme ikke op til fjeldaberne i NORGE?! Hvem tror hun lige at hun er? Hun kan fandme ikke bare komme her og kommandere mig til at tage til Norge?! OP TIL FJELDABERNE?! HELL NO! OP TIL MIN ONKEL?! ER HUN DA SKUDT I HOVEDET?! 

"Hell no! BLOODY HELL! MOR! FOR FANDME NEJ! Ikke nok med at du siger det på det værste tidspunkt, så gør det det ikke bedre med at jeg skal til fucking NORGE?! Hader du mig? Prøver du at tage livet af mig?! Husker du ikke hvad der skete sidste gang jeg var i Norge?!" flippede jeg og råbte ad hende. 

"Skat, din onkel er flyttet, du vil ikke komme på den samme skole som sidst, og husk, det er bare nogle uger," sagde hun alvorligt. Jeg sukkede. 

"MOR! Jeg bliver her! Uanset hvad du siger, jeg tager ikke til norge! FÆRDIG BUM BASTA!" jeg råbte ad hende med al min kraft. Min hals gjorder ondt af alt den råben, men jeg var fucking lige glad! "HVEM TROR DU EGENTLIG LIGE AT DU ER? AT DU KOMMER HER OG KOMMANDERE MIG TIL AT FLYTTE? VIL DU SÅ VIRKELIG GERNE AF MIG MED?! VIRKELIG?!" spurgte jeg vredt og gjorder mine øjne smalle. Jeg havde virkelig brug for at ødelægge noget! NOGET STORT! Men min mor skulle væk! Hun skulle ikke se mig sådan her! Ikke fordi at hun ikke har set mig sådan her før! 

"SKAT! Jeg er ked af at skulle være sådan her, men jeg er din mor! Jeg bestemmer over dig! Og uanset om du vil eller ej tager du afsted til Norge i denne weekend, på lørdag. Begynd at pakke, ellers får du intet tøj med!" sagde hun skarpt og gik ud af værelset og smækkede døren hårdt i.  Jeg tog min hånd ind i en knytnæve og slog den ind i væggen. Der kom et kæmpe hul, men jeg tog bare og hang en plakat over. Intet sket.