True Friendship, does exist | M.G

ONKEL MADS

Kapitel 6
MIA'S POV. 

Jeg landede i Norges lufthavn og spejdede efter min Onkel. Jeg så ham hurtigt. Han havde som sædvanligt skjorte på og løse bukser. ADR! Jeg gik hurtigt imod ham. Han gav mig et hurtigt kram da jeg nåede hen til ham og så kørte han mig hen til hans nye hjem. Han viste mig mit værelse og hvor min nye skole var. 

"hvordan går det så derhjemme?" spurgte han venligt. 
"ærligt? Det er blevet værre, meget værre," svarede jeg ærligt og kiggede ned i gulvet. 

"Er det virkelig så forfærdeligt?" jeg nikkede. "Du bør få noget søvn, vi køber dig noget nyt tøj imorgen," sagde han venligt. Jeg smilede taknemligt og smuttede op på mit værelse. 

jeg havde brug for at komme af med mit raseri, og den første der poppede op i mit hoved var... 

***

MIG
MARCUS! Vil du være sød at dræbe mig?! Jeg hader mit liv! og jeg hader min mor! Nu sidder jeg så i freaking Norge hos min onkel fordi at min mor ikke kunne holde mig ud længere! JEG HADER HENDE! Og hun hader mig? Så det er jo perfekt?! Jeg undskylder meget hvis det her er for personligt, men jeg har brug for at komme ud med det, og jeg har ingen venner så... Du var det tætteste på jeg havde! Jeg har virkelig brug for at grine! PLEASE! KOM MED EN KOMMENTAR! EN AF DINE DUMME NOGLE!! VIRKELIG! MARCUS!!!

***
Det føltes fantastisk at komme ud med det! Jeg tænkte ikke over at jeg skrev Marcus med c. Men det skulle nu nok gå. Selvom at jeg normalt ikke skriver om mit privatliv, havde jeg bare brug for at komme ud med det. Normalt talte jeg med Kaya om det... 

***

Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!
Jeg lytter. Men hey! Du skrev mit navn med c! Jeg r stolt! RIGTIG STOLT ENDDA! *klapsalve herfra!* 

***

jeg kunne ikke lade være med at grine, selvom det måske ikke var ment sjovt, men det fik mig nu til at grine

***

MIG
Tak, det havde jeg virkelig brug for. 

Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!
Må jeg så høre hvad det er du har gjort?

MIG
Hvorfor tror du at det er MIG der har gjort noget?!

Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!
R d dig der har gjort noget?

MIG
HUN FÅR MIG TIL AT FLIPPE!

Den irriterende fremmede som ikke vil lade mig være i fred!
Fortæl, jeg er her for at lytte. 

***

Jeg skrev med Marcus i flere timer, og det hjalp virkelig. Han er lidt som min dagbog. Den lytter til en. Bortset fra, at Marcus svarer mig, men med de svar jeg gerne vil have. Han forstår mig faktisk! Vi kom ind på mange områder. Vi kom ind på Kaya, min far, min mor, Mathias, venskaber, og alt sådan noget. Vi var nød til at stoppe da jeg skulle i søvn. 

Jeg vågnede næste morgen og vækkede min onkel. Btw, han hedder Mads. Han var lidt muggen, men jeg fik ham op og vi smuttede til det nærmeste indkøbsningscenter. Vi købte en masse dejligt tøj og jeg var sindssygt glad, noget som jeg ikke har været virkelig længe. Dagen gik faktisk virkelig hurtigt. Inden jeg nå at se mig omkring skulle jeg i seng igen, kedeligt. Men jeg skulle i skole imorgen, uheldigvis. Det er en af de ting der var dårligt ved at være hos Mads, jeg skulle altid tilbage til den samme klasse, men denne gang er det en ny klasse. Heldigvis. Jeg skrev slet ikke med Marcus den dag, men det var måske godt? Ej, jeg ved ikke. Men... GODNAT!

MATHIAS' POV. 

Mor råbte ad mig. Jeg græd og jeg græd. Det endte med at jeg løb hen til Farmor. Hun var hende jeg ville have lige nu. Havde jeg været mindre, inden jeg var 5, havde det været mor jeg ville være løbet til, men nu, nej! ALDRIG I LVET! men jeg savner min mor. Min rigtige mor. I dag er det kun Torsdag, jeg vil gerne snart afsted! JEG VIL SE MIA! JEG SAVNER HENDE FRYGTELIGT MEGET! vi snakkede lidt i morges, men ikke meget, før at mor hev mig ud af samtalen. Typisk. 

✧ ✧ ✧

undskyld hvis det var lidt kort.