His Littlesister - [[AFSLUTTET]]

[[Kapitel 5]]

Jeg har siddet oppe hele natten og skrevet, mens jeg studerede nattehimlen. Jeg sidder og sover i min vindueskarm med blyant, viskelæder og notesbog i skødet. Døren bliver åbnet.

- Lala?, spørger Suga forsigtigt. Jeg åbner stille øjnene og kigger hen på ham. Han stiller morgenmaden på mit sengebord og går hen til mig.

- Har du sovet her?, spørger han og tager mine ting og lægger dem på sengen. Jeg nikker og bliver hjulpet ned.

- Hvorfor?

- Jeg skulle skrive noget, og så faldt jeg i søvn., siger jeg og smiler. Han hjælper mig hen i sengen, hvor jeg spiser min morgenmad. Han sidder og studere mig, mens jeg spiser. Jeg kigger på ham, og vi begynder at grine.

- Er jeg spændende at se på?, spørger jeg og spiser af min bolle. Han rødmer en smule og kigger ned i hans hånd.

- Måske.., siger han og kigger ikke op igen. Jeg ligger bollen fra mig og læner mig over til ham, hvor jeg løfter hans hage og kigger ham i øjnene.

- Tak!, siger jeg og smiler. Jeg kysser ham på kinden og læner mig tilbage og spiser videre. Han reagere over hovedet ikke, alt han gør er at smile.

---

Jeg spiller basket med Yoongi igen. Det er mega hyggeligt. De andre, ved jeg sku ikke, hvad laver. Jeg scorer, og stillingen står 7-5 til ham. Jeg jubler over min scoring. Han kommer hen til mig og svinger mig rundt.

- Got scoret!, siger han og smiler til mig. Jeg nikker med et stort smil.

- Jo tak, Hr. Yoongi!, siger jeg høfligt. Vi begynder at grine igen. Han løfter mig op og bærer mig hen mod poolen. Jeg kan se, hvor det her ender.

- Du skal ikke smide mig i!, råber jeg. Det næste jeg ved er, at jeg bliver omfavnet af vand. Han smed mig fanme i. Jeg kommer op til overfladen og ser min trøje er væk.

- Jeg hader dig!, siger jeg med et smil på læben, samtidig med jeg panikker over, min trøje er væk. Jeg kigger panisk efter den. Yoongi står og griner. Han må ikke se mig sådan her. Jeg er flov over min krop, derfor må han ikke se mig sådan her.

- Noget galt?, spørger han bekymret. Jeg kigger op på ham.

- Min trøje? Har du set den?, spørger jeg med et løftet øjenbryn. Han kigger rundt og ryster på hovedet.

- Du er jo ikke nøgen., siger han og klør sig i nakken. Jeg ryster på hovedet. Han har jo ret.

- Jeg har det bare ikke så godt uden mere tøj på end det her...

Han nikker forstående og går indenfor, nok for ar hente en trøje til mig - håber jeg. Han kommer ud med et håndklæde og en trøje.

- Sæt dig i solen og tør, så finder jeg noget mere tøj til dig., siger han og kaster håndklædet hen til bassinkanten, mens han lægger trøjen på vores terrasse bord. Han forsvinder ud af syne, og jeg går op ad poolen. Jeg tager håndklædet og tørre mig, hvor jeg efter ligger mig i solen.

Jeg får noget tøj kastet i hovedet og panikker. Yoongi står og studere min krop.

- Hvad nu?, spørger jeg og skynder mig at tage tøj på. Han svarer mig ikke rigtig.

- Dine ar... Du har mange, hvorfor?, spørger han og kigger på mig med et trist blik. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

- Jeg.. jeg... det er ingenti..., jeg bliver afbrudt af Yoongi, som efterhånden er træt af mig.

- Nej! Hør her Laura! Det er den samme undskyldning, du kommer med hele tiden. Nu fortæller du mig, hvad der er sket. Jeg er bekymret. Ja, det kan jeg godt være!

Han skælder ikke ud, men det føltes sådan. Jeg kigger undskyldende på ham.

- Det er ikke så let at forklare., undskylder jeg og er på vej indenfor, da han tager fat i mit håndled. Jeg vender mig om og kigger ham i øjnene.

- Prøv.

Jeg giver op og sætter mig tilbage i stolen.

- Da vi boede hos vores forældre, blev jeg mishandlet, mens Lucas så på., jeg ved ikke, hvor jeg skal kigge hen.

- Øhm.. Jeg blev slået, sparket, skåret, brændt med cigaretskod og blev tvunget til at drikke vand, til jeg brækkede mig, hvis jeg spurgte om vand ved aftensmaden. Derudover elskede min far mig, på en måde, der ikke rigtigt er lovligt. Hver gang vi var steder, eller vi havde besøg, opførte mine forældre sig, som om intet var galt. Lucas og jeg ville blive straffet, hvis vi sagde noget, eller gjorde noget, der ville virke mistænksomt. Der har du det, grunden til mine ar., siger jeg og læner mig tilbage i stolen, mens tårerne triller ned af kinderne.

- Jeg.. Undskyld. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan hjælpe, men sig endelig til!, siger han og kigger forvirret rundt. Det er vel fedt nok han ved det, for nu skal jeg ikke skjule noget for ham.

Jeg hader når stemninger er triste, så jeg smiler til ham.

-Well, du spurgte, jeg svarer., siger jeg og rejser mig. Han trækker på skuldrene og ser stadig trist ud. Jeg sætter mig på skødet af ham.

-  Lad nu hver, du gjorde det jo i en god mening!, siger jeg og prøver at få ham i godt humør. Jeg slår ham på over armen og løber væk. Han løber efter mig og fanger mig ved bassinkanten. Med en smule overbalance falder vi i poolen. Vi griner hele tiden.

Under vandet får vi øjenkontakt. Vi kommer op til overfladen igen. Han svømmer hen mod mig og holder om mig. Derefter planter han sine læber på mine. Jeg kysser igen.

Stemningen er nu helt anderledes i mellem os, og Hobi skal ikke vide noget.