22 APRIL -CITYBOIS

Kapitel 6

28 maj 2017

Kære Dagbog!

Det er omkring en måned siden jeg mødte bois og jeg ved ikke hvad der sker, for det er som om verden er gået mod mig lige siden. Jeg snapper eller skriver ikke sådan med bois mere, vi har mistet streak. Det er lidt mærkeligt, jeg havde på en måde lige vænnet mig til at skrive med dem. Og altså vi er stadig venner på de forskellige sociale medier, og de følger mig også på insta. Og billedet af Thor og jeg sammen som Thor posted er der også stadig. Det lyder måske ikke som noget vildt, men allerede ugen efter jeg mødte bois, begyndte mine venner i skolen og ignorere mig, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg har gjort. Det var nærmest bare fra den ene dag til den anden. I starten skrev jeg lidt med Anthon omkring det osv. og det hjalp mig, også det bare at få en snap fra Thor eller Anthon det var det der rede mig hverdag, også var det hårdt at de pludselig ikke rigtig er der mere. Jeg kunne self også prøve at skrive til dem igen, men jeg har sendt en snap 2-3 gange uden at få svar, så jeg har valgt at lade vær med at prøve igen. Men ja det er jo nok bare et tegn på de ikke gider en lille pige som mig fra fyn, altså det var jo også idiotisk af mig og tro de faktisk, gad bruge tid på mig. Jaer som i kan høre tager dette også en del på min selvtillid. Der er ikke så meget der gå godt for mig for tiden, mine venner vendte mig ryggen og jaer, så jeg er lidt alene. Men selvfølgelig når min forældre spørger "Går alt godt" jeg har virkelig ikke brug for deres hjælp til det her, det ville bare gå værre af det, det er jeg sikker på. Dog går selve lære delen af skolen faktisk nogenlunde, nu jeg har ikke har nogle venner har jeg mere tid til at lave lektier, okay det lød virkelig stræber agtigt, men det vil da heller ikke gøre mig noget hvis, det er vil hjælpe mig, så jeg kan slutte året med et godt gennemsnit, og forhåbentlig bringe det med videre i 9. klasse næste år. Jeg satser på at overleve, det skal nok gå. Det prøver jeg ihvertfald at overbevise mig selv om, men jeg savner bois og jeg savner dem der engang var mine venner, især fordi jeg ikke ved hvad jeg har gjort galt, det er ret hårdt. Men som skrevet, det skal nok gå, jeg kæmper mig igennem!

- Caroline