Kapitel 7

356 10 0
                                    

8 Juli 2017

Kære Dagbog

Vi er midt i sommerferien, og jeg hader stadig mit liv. Eller jeg er glad for at der er sommerferie, så jeg er væk fra skolen. Det er en blandet sommerferie indtil videre, jeg slapper bare af herhjemme, jeg skal ikke ud og rejse i år, så jeg er herhjemme i danmarks dejlige sommervejr (mærk ironien) vi har ikke haft en dag med 22 grader + endnu, så det jo dejligt at se flere af dem jeg er venner med på snap poste my stories af at de er i udlandet og er træt af varmen. Jeg har faktisk noget positivt, jaer hvad sker der, der er sket noget positivt i mit liv wow. Jeg er begyndt at snakke meget med en der hedder Emilie, vi har haft streak i lang tid efterhånden, men vi har aldrig rigtig snakket sådan sammen. Jeg ved ikke rigtig hvordan det begyndte, men vi snakker meget sammen nu, og hun er en pisse god veninde. Hun er den eneste der kender til alle mine problemer, og hun forstår mig. Hun forstår mig for hun har det lidt på samme måde, hun har heller ikke nogle venner i hendes klasse, de er også bare vendt hende ryggen. For det ikke skal være løgn skal Emilie også starte i min klasse efter sommerferien. Det vidste jeg ikke da vi startede med at snakke, men hun fortalte mig det efterfølgende. Jeg vidste godt vi skulle have en ny pige i klassen, men jeg havde egentlig bare troet vi ville få endnu en bitch for at sige det som det er. Så nu glæder jeg mig faktisk lidt til skole, jeg håber det går. Dog er der noget der bekymre mig lidt. Grunden til jeg startede med at snappe med Emilie var fordi engang var jeg rimeligt gode venner med Sofia, og på det tidspunkt var hun også rigtig gode venner med Emilie, så en dag jeg var sammen med Sofia mødtes vi med Emilie. Sofia hun er klassens bitch den dag idag og jeg snakker overhovedet ikke med hende, jeg vil nærmest bare gerne så langt væk fra hende som muligt. Emilie og Sofia er dog ikke rigtig veninder mere, men jeg er bange for at når vi begynder i skole igen, vil Sofia bare "tage" Emilie fra mig, men som jeg tit får at vide "lad vær med at tage sorgerne på forskud" men altså det kan jeg heller ikke lade vær med. Noget lidt andet, de sidste par dage har jeg set på mine my stories der er blevet holdt klassefest, eller fest for alle i klassen uden mig, hvor de drikker og ihvertfald ser ud til at have det pisse sjovt og for at være ærlig så knuser der mig. Jeg lægger i min seng om aftenen og skal til at sove mens jeg så løbene kan se folk fra klassen poste videoer af hinanden hvor den ene bare er mere fuld end den anden, og altså jeg gad da også godt være med. Det bliver da hyggeligt at komme tilbage efter sommerferien også kan jeg bare høre på alle de sjove minder de nu har sammen fra festerne, hvis de altså kan huske dem. Jeg har aldrig været til fest, og jeg drikker ikke sådan rigtig og det er ikke noget jeg føler behov for at komme i gang med lige med det samme. Jeg gad bare godt være med og ikke blive holdt udenfor. Emilie har været til fester få gange med nogle andre af hendes venner fra en anden skole og hun har sagt hun gerne ville have mig med, men hvordan spørger man sine forældre første gang om man må komme til fest? En fest hvor man drikker osv? Jeg ved det ikke for jeg har jo ikke prøvet det før. Men. Altså det er ca. En måned tilbage til vi starter igen og den tror jeg bare jeg vil prøve at nyde, bare slappe af herhjemme også håbe på vejret bliver bedre så jeg trods alt også kan få bare lidt tan, det ville være lækkert

- Caroline 

22 APRIL -CITYBOISWhere stories live. Discover now