22 APRIL -CITYBOIS

47. Det er svært at blive ved med at elske dig

Flashback

Thor er på vej hjem til mig nu, ej hvor jeg glæder mig til at se ham. Jeg har ikke set ham i 2 uger, ej hvor bliver det dejligt at se ham igen. Det er første dag vi har kunne mødtes, jeg har haft en masse modeljobs og Thor har haft en masse klub jobs, indspilning og andet popstjerne hejs at gøre.

Thor er lige kommet og vi har sat os ind på mit værelse. "Caro, der er forresten noget jeg gerne lige vil snakke med dig om?" siger Thor, og jeg nikker til ham. "Jeg synes det er lidt svært Caro, det er svært vi ses aldrig mere, du arbejder hele tiden så vi mødes sjældent" siger Thor, jeg forstår ham da han sige det, men bliver lidt irriteret samtidig for han har jo også arbejdet meget. "Jeg forstår dig THor, det gør jeg. jeg synes virkelig også det er svært at se dig så sjældent, men det er også dig der arbejder meget. Vi arbejder meget begge to også er det svært." Siger jeg, THor kigger på mig og man kan se han ikke kan lide det her, hvilket jeg heller ikke kan. "Jeg ved også godt jeg har arbejdet meget, men jeg føler bare det er lidt nemmere når kun den ene af os arbejder, og altså du kan jo sagtens komme med mig i studiet eller med ud til jobs. Jeg er stolt af hvor du er kommet til og det her, men det er også bare svært og" Thor holder en pause og fortsætter så efter han har taget en dyb indånding "Og det kan godt være lidt svært at blive ved med at elske dig så højt som jeg gør nu hvis vi sjældent ses" den ramte mig, av. Jeg forstår jo 100 '% hvad THor mener men av, jeg tårer triller ned af min kind og jeg kan se Thor også har en tåre eller to i øjet. "Thor jeg elsker dig af hele mit hjerte, men det er svært det her" Vi er begge glade for vores jobs, men vi skal også finde en løsning for hvordan vi får dette til at hænge sammen. Og et par sms'er eller et opkald engang imellem klare det ikke, men Thor jeg elsker dig og jeg vil ikke miste dig" da jeg siger det sidste får tårerne frit løb, det var alligevel en hård sætning at sige. "Jeg vil heller ikke miste dig" siger THor og vi mødtes i et kys.

Det mest ironiske af det her, er at det var sidst gang jeg så Thor inden jeg endte her, her på hospitalet. Vi har det som sådan godt sammen, vi begyndte at ringe og skrive lidt mere efter den samtale, men vi mødtes alligevel ikke, vi havde ikke tid. Jeg vil også være ærlig at sige at snakken med Thor fik mig ikke til at få det bedre ordene "Det kan godt være svært at blive ved med at elske dig" blev ved med at køre rundt i mit hoved, og det fik mig også til at spise mindre, eller glemme at spise. Men Thor har været at besøge mig hverdag på hospitalet indtil videre, det jo langt fra godt jeg er endt her, men jeg føler alligevel det har styrket vores forhold. Så nu satser jeg på det bare går fremad. Lægerne sagde idag at jeg nok ville blive udskrevet inden for den næste uge, det går bedre og jeg får noget at spise. Og vigtigst af alt jeg ville nå at komme hjem inden jul. wow hvor jeg glæder mig, jeg har altid elsket jul! Thor har også sagt at når jeg kommer hjem vil han "flytte" ind hos mig, så er vi meget sammen og han har ikke så travlt det næste stykke tid, så skal vi tilbringe en masse tid sammen. Jeg har også besluttet mig for jeg dropper det model noget igen, jeg havde det sjovt, men det havde en forkert indvirkning på mig. Jeg skal ikke have et arbejde der ikke vil respektere mig, og som vil have jeg skal tabe mig når jeg i forvejen var alt for tynd. Så nu vil jeg egentlig bare gerne ud her fra sygehuset.

HJÆLP

Er der stadig nogle der læser med? Jeg føler ikke rigtig der er så mange der læser mere både generelt, men jeg kan også se at læserne på min historie er dykket lidt på det sidste. Så jeg ville høre om folk stadig syntes jeg skal opdatere og om jeg så skal prøve at opdatere noget oftere eller om det bare er ved at dø hen? tror at lige meget hvad vil jeg skrive historien færdig, men så bliver det nok bare lidt hurtigere hvis ikke folk læser med mere. Stem gerne eller skriv en kommentar så jeg kan se om folk stadig vil læse med?