Kapitel 11

314 9 0
                                    

I Dag er det den 22 april, et år efter jeg mødte bois. Lige nu sidder jeg faktisk i bilen på vej til posten hvor der er citybois koncert om ca 2 timer og gæt hvad? Emilie så en konkurrence om at vinde meet & Greet og selvfølgelig følte hun for at deltage og jaer hun vandt, så om ca 1 time står Jeg og skal ind og snakke med bois igen, jeg skal have en normal samtale, se dem i øjnene og kramme dem igen. Det bliver mærkeligt. Jeg gad ikke gøre noget ud af mig selv så jeg har et par normale stramme sorte bukser på, et på stans og min blå romantick t-shirt fra Wood Wood på, ved ikke om det var dumt men Emilie syntes det var en god ide og jeg havde ikke andet at tage på rigtigt. Jeg har en mærkelig følelse i maven, jeg har det underligt med at skulle se dem igen. De er jo trods alt stadig mine idoler så jeg glæder mig også og er ret nervøs.

Vi er lige kommet til Posten og står udenfor og venter på en vagt henter os, vi står ved en af mine gode veninder Anna som jeg engang mødte til en bois koncert, det er hyggeligt at se hende igen. "Meet and Greet vinderne skal komme op til døren" kan jeg høre en mand råbe, og det giver mig et chok, jeg ved ikke om jeg er klar til at se dem. Jeg får sagt farvel til Anna også river Emilie mig ellers med op til døren, så vi kan komme ind. Der er i alt 5 sæt der skal ind til bois og vi er de sidste. Hvilket jeg er på en måde glad for. Vi står på en gang og venter, det første hold er lige blevet sendt ind og jeg kan høre bois stemmer gennem væggen. Lad mig være ærlig, hold op hvor jeg savner at høre deres stemme i virkeligheden, det er noget helt andet end "bare" at høre deres stemme igennem spotify. Jo tættere vi kommer på døren jo mere nervøs bliver jeg. Emilie og jeg står i stilhed ligesom de 2 andre hold som ligesom os står og venter. Jeg er virkelig nervøs altså tænk hvis de kan huske mig eller tænk hvis de ikke kan huske mig. Jeg har en ide om lige meget hvilken en af tingene der sker bliver det akavet, ihvertfald for mit synspunkt.

Næste hold er blevet sendt ind og der er nu kun et hold foran os, jeg tager min telefon op af lommen og går ind på snap, jeg vender kameraet mod Emilie og begynder at filme mens jeg spørger "er du klar?" Emilie kigger excited mod kameraet og siger "jaaa" jeg griner lidt og stopper optagelsen og lægger derefter videoen på my story. Jeg tjekker mine snaps, jeg har fået to snap en fra Anna og en fra Lasse. Jeg åbner først den fra Anna, der står "skriv når du har været inde" jeg sender bare et billede af mig der laver thumbs up som svar. Jeg åbner Lasses snap og det er et selfie af ham hvor der står held og lykke, jeg smiler af det og tager bare et random billede og jeg skriver tak. Jeg har snakket med Lasse om hvor nervøs jeg er og han syntes det er lidt komisk, men det er det jo også. I mellemtiden er det næste hold gået ind hvilket vil siger om under 10 min. skal vi nok der ind. Jeg er nervøs!

Holdet inden os er lige gået ud og vagterne åbner døren op så vi kan komme ind, Emilie går forrest og så kommer jeg. 

22 APRIL -CITYBOISМесто, где живут истории. Откройте их для себя