The Only One - Stefan Hjort

"Ring til mig når du ikke er pisse irriterende"

(Stefans synsvinkel)
Jeg er på vej over til Mads nu. Han er fucking klam. Tænk at kunne finde på det. Han ved jo godt at mig og Emilie er kærester. Jeg begynder at kunne se hans hus. Jeg kommer tæt på og ser at Anthon står foran og skal lige til at ringe på. "Anthon" råber jeg. Han vender sig om og kigger på mig. "Øhh Stefan hvad laver du her?" Spørger Anthon forvirret. "Det samme som dig" siger jeg og trækker et baseball bat op ad min taske. Anthon griner. "Du vil ikke slå ham ihjel vel?" Spørger Anthon og griner. "Arh skræmme ham" siger jeg og smiler. Jeg ringer på døren. Døren åbner. Der står Mads. "Halløjsa" siger Anthon. "Hvad kan jeg hjælpe med?" Siger Mads forvirret. Jeg griner. Jeg skubber ham til siden og går indenfor det samme gør Anthon. "Hvad fanden laver i? Hvem er i overhovedet?" Råber Mads. Vi stiller os ind i stuen. "Stefan, Stefan Hjort" siger jeg flabet. "Der her det er Anthon, Anthon Edwards" siger jeg. Han kan godt regne den ud nu. "Hvad vil i?" Siger Mads. "Vi vil bare lære dig en lille ting" siger Anthon. "Hvad?" Spørger Mads. "Hvis du nogensinde rør Emilie igen, slå vi dig ihjel" siger jeg hårdt. Pust ud. Mads begynder at grine. "Jeg rør de piger jeg vil, bare så i ved det var Emilie med på den" siger Mads. Nu bliver jeg sur. Jeg trækker baseball battet op af min taske. Mads kigger forskrækket på mig. "Hey Mads!" Råber nogle som lige er gået ind af døren. Ej. Døren til stuen og åbner og ind kommer..Mark? Wtf? "Mark?" Spørger jeg forvirret. "Shit Stefan" mumler Mark. "Øhh hvad laver i her?" Spørger Mark og hentyder til baseball battet. "Din klamme ven her har krænket Emilie" siger Anthon. "Hvad? Er det rigtigt Mads?" Spørger Mark vredt. Mads nikker. Mark ser ret sur ud. "Bare gå jeg skal nok ordne det" siger Mark. Arh. "Øhm okay" siger jeg akavet. Mig og Anthon kigger underligt på hinanden og går ud. "Hvad fanden skete der lige?" Siger jeg. "Det var fandme mærkeligt" svare Anthon. Jeg nikker. "Sååå Mark er tilbage" siger Anthon. "Tror jeg skal være bange?" Spørger jeg. "Det var nok en grund til at Emilie valgte dig frem for ham" siger Anthon. Jeg nikker og smiler. Jeg bliver helt glad ved bare at høre hendes navn. Elsker hende. Er også mega glad idag fordi vores nye sang kommer ud idag.:)) jeg går ind på Instagram og poster et billede.

Stefan_hjort: Min pige😍

Pellehp: ❤️😮🙊
Emilieedwaards: Årh skønneste😘
Lauritzemil: i er lidt søde💕😩
Anthonedwards: 🤔💕

(Emilie's synsvinkel)
Årh sødt billede Stef! Jeg skal ud og løbe. Det gør jeg Ellers aldrig fordi jeg orker det ik rigtig. Lol. Det er da Også mega hårdt når man er gravid. Jeg løber ned af gaden og hører nogle grine rigtig højt. Jeg vender mig om. Der står han. Mark. Hvad fanden laver han her? Vi står bare og kigger på hinanden. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige. Han står nemlig sammen med Mads. Jeg kan mærke en tåre tårer triller ned af min kind, så en til. Tårnene triller ned af kinderne på mig. Jeg skynder mig at vende mig og løber så hurtigt hjem som jeg kan. Jeg stopper udenfor vores hus og stor tuder. Stefan kommer kørende. Han træder hurtigt ud af sin bil og løber hen til mig. "Hvad er der sket?" Spørger Stefan bekymret og krammer mig. "Jeg så M-ad-s" hulker jeg. Stefan siger ikke noget men krammer mig bare. "Kom lad os gå indenfor" siger Stefan og tager min hånd. Vi går indenfor og sætter os på sofaen. "Emilie er der noget andet galt?" Spørger Stefan. Han har nok gennemskuet det. "Jeg så Mark" siger jeg stille. Jeg tror Stefan ikke ved helt havd han skal sige. "Jeg så ham også imorges hjemme hos Mads" siger Stefan. Hvad?. "Hvorfor har du været hjemme hos Mads?" Siger jeg surt. "Emilie lad nu vær, jeg vil bare snakke med ham" siger Stefan irriteret. "Lad vær med hvad?"  Siger jeg. "At blive så hurtigt sur" siger Stefan irriteret. "Jeg bliver kun sur fordi du kunne godt havde sagt det til mig at du ville snakke med ham" siger jeg. Stefan sukker. "Det med Mads ville aldrig ha været sket hvis du ikke valgte at tage til klasse-reunien" siger Stefan. Ej okay. "Jeg havde jo aldrig taget med hvis jeg vidste du ville ha været hjemme, fordi det er du jo aldrig" siger jeg irriteret. Stefan sukker. "Undskyld hvis jeg har et job som jeg skal tage mig af, i forhold til dig" siger Stefan. "Ring til mig når du ikke er pisse irriterende" siger jeg og går. Jeg bare lige brug for noget luft. Det er det første skænderi vi har haft i meget lang tid. Hader når vi skændes. Jeg går bare ned af gaden. Længere nede går Mark... Fuck. Han ser mig og smiler nervøst. "Hey" siger Mark stille. "Hej" siger jeg. Akavet stilhed. "Øhm du er tilbage" siger jeg. "Jeps, USA Var ikke så spændene mere" siger Mark. Jeg nikker. "Emilie jeg syntes vi skal snakke om alt det der er sket" siger Mark. "Jear det er nok en god ide" siger jeg. Mark nikker. "Skal jeg skrive et tidspunkt?" Spørger Mark. Jeg nikker. "Okay, så ses vi" siger Mark og smiler. "Ja vi ses" siger jeg og smiler igen. Akavet. Min mobil ringer. Håber det er Stefan. Jeg tager den op af min lomme. Det er Stefan. Oki. Jeg tager den ikke, men begynder bare at gå hjem.

Så er jeg hjemme. Jeg går ind i stuen hvor Stefan sidder. Jeg sætter mig på sofaen ved siden af ham. "Undskyld jeg skulle ikke havde taget hjem til ham uden at tale med dig om det" siger Stefan. Jeg nikker bare. "Påvirker det dig meget når jeg ikke er hjemme" spørger Stefan. "Altså jeg er bare bange for at jeg skal stå med babyen helt alene" siger jeg. "Emilie ligemeget hvad vil jeg altid være her for dig og babyen" siger Stefan og fletter sin hånd i min.  "Undskyld jeg blev så hurtigt sur" siger jeg. "Det gør ikke noget jeg skal nok bare vende mig til at dine hormoner er meget oppe og kører, når du er gravid" siger Stefan. Jeg siger ikke noget men krammer ham bare. "Jeg elsker dig" siger Stefan. "Jeg elsker også dig" svare jeg. Så kysser vi. Et dejligt kys.
Husk at stemme!