(Stefans synsvinkel) Nu har jeg siddet og ventet i flere timer. Gad vide hvornår jeg må komme ind? En hel masse læger løber ind på Emilie's stue. Jeg går helt i panik. "Hvad sker der?" Råber jeg. "Er du hendes kæreste?" Spørger en læge. Jeg nikker. "Vi skal have assistance!" Råber lægerne inde fra Emilie's stue. Lægen kigger undskyldende på mig og løber der ind. Jeg går helt i chok. Hvad Fuck sker der? Jeg skynder mig hen til hendes stue og prøver at kigge ind af vinduet. Jeg kan ikke se noget. Alle lægerne står rundt om hende. Tårnene triller ned af mine kinder. "Der kommer en til" råber en læge. Hvad? Jeg åbner dørene og skynder mig ind. OMG der kommer en til. Vi skal have tvillinger. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg skynder mig over til Emilie og holder hende i hånden. Der kommer nummer 2. Tænk at vi har fået to børn. Det var fandme en dårlig læge der scannede Emilie. Det var Mads. Et svin. Emilie ligger sig forpustet ned i sengen. "Hey, skat du klarede det fantastisk!" Siger jeg og kysser hende. Emilie smiler. "Vi skal have tvillinger" siger jeg og fælder en tåre. Emilie smiler og nikker. "Du kan komme tilbage om en time" siger lægen. Jeg nikker og kysser hurtigt Emilie. Jeg er så lykkelig. En time senere.. "Stefan Hjort?" Siger en læge. Jeg nikker. "Emilie er vågnet du må gerne komme ind nu" siger lægen. Jeg nikker. Da jeg kommer ind sidder Emilie med vores to drenge i hænderne. Jeg smiler så meget lige nu. Ligepludselig kommer min familie, Emilies familie og drenge ind. "Har i fået tvillinger?" Spørger de overrasket. Vi nikker. "Det kom også som et chok for os" siger jeg og griner. De griner. Jeg sætter mig ved siden af Emilie. "Vent, nu når der er to har i så fundet et navn?" Spørger Anthon. Mig og Stefan kigger på hinanden og smiler. "De skal hedde William og Villum" siger mig og Emilie i kor. De begynder alle sammen at smile. "Ej hvor fint!" Siger Julie. Jeg smiler.
(Emilies synsvinkel) Fuck hvor er jeg bare glad lige nu. Vi kom hjem fra hospitalet igår. drengene ligger og sover. Det vil sige William, Villum og Stefan. Amen mine ynglings drenge❤️ jeg lister stille ind på værelset og tager et billede.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Emilieedwaards: 😴🤩😍 Pellehp: ❤️❤️❤️ Lauritzemil: Alt for sødt😍 Anthonedwards: Nej nej hvor sødt!❤️❤️ Thor_farlov: Århh💛 Jonaseilskov: 😘 Mark_larsen: ❤️😁 Vennerne🤘🏼 elsker dem. Fuck det et egentlig et sødt billede! Stefan er så træt hele tiden, han skal nok venne sig til det. Jeg er nu også meget træt. Årh så ringer det på døren. Jeg går ud og åbner. Det var bare en sælger. Jeg går ind i stuen igen. Der sider Stefan træt på sofaen. "Hey" siger Stefan træt og gaber. "Hva så? Skulle du ikke sove?" Spørger jeg og sætter mig ned ved siden af ham. "Jeg tænkte måske bare at vi to kunne have lidt voksentid, efter de små sover" siger Stefan og kysser mig op af halsen. Jeg griner. Hvor er han sød. "Er det ikke en god ide?" Spørger Stefan og tager min bluse af. Jeg nikker. Vi snaver ret voldsomt lige nu. Jeg skal lige til at tage Stefans tøj af da en af drengene græder. Stefan kigger uoverskueligt på mig. "Jeg skal nok tage den" siger jeg og kysser ham hurtigt. Stefan nikker og smiler. Jeg går ind på værelset. Det er Villum der græder. Jeg tager ham op og vugger ham frem og tilbage. Jeg kysser ham stille på panden og ligger ham ned igen.. Undskyld for det var et kort kapitel!;) Husk at stemme!
