*Sophia's synsvinkel*
Efter at Martinus bare sådan lagde på, fortæller jeg det hele til Bella.
Hun bliver en smule ked af det på hans vegne. Men jeg tør ikke at spørge ind til mere.
Vi står stadig på det samme fortov som der, Martinus ringede. Solen er begyndt at forsvinde ned bag horisonten. Det ligner næsten at himlen brænder. Dens rødlige nuancer som kommer fra solen, er meget kraftige.
"Hvad er klokken?", spørg Bella og tager sig til hovedet.
"Den er vel ved at være 8", siger jeg stille. Vi er begge lidt nedtrykt. Bella's fly går om en time. Hvad nu hvis jeg aldrig ser hende igen? Hvis vi mister kontakten?
Et liv helt uden Bella, næ nej! Det vil jeg bestemt ikke være med til. Hvad mon ikke Martinus tænker. Han vil jo heller ikke miste hende.
Hvorfor skal alt være så indviklet?..
"Jeg tror at vi skal se at komme hjem", siger Bella og begynder ligeså stille at gå. Jeg følger bare efter hende, helt tavs.*Bella's synsvinkel*
Jeg kan mærke at savnen til Martinus kommer frem igen. Jeg bliver nødt til at glemme ham, selvom det er svært. Jeg magter bare ikke det her mere.. Jeg skal siger farvel til alt. Alt jeg har, og elsker.
Sophia og jeg er lige kommet hjem til mit hus. Vi er lige kommet ind i entréen da min mor kalder på mig, "Bella, vi køre altså nu". Hun kommer fra stuen ind til Sophia og jeg. Hun har allerede sko og jakke på. Hun holder sine bilnøgler og telefon i hånden. Det betyder at det er nu vi kører til lufthavnen. Nu at jeg skal sige farvel til Sophia, Trofors og i det hele taget Norge. Nu går turen videre tilbage til Danmark.
Jeg kigger trist på Sophia. "Det kan vidst ikke blive anderledes", siger jeg trist til Sophia. Hun trækker mig ind i et stort og dejligt kram. "Vi må bare face time så meget vi nu kan. Op med humøret. Vi skal nok se hinanden igen. Det lover jeg", siger Sophia opmuntrende og trække sig fra krammet. Jeg smiler til hende. "Ja, vi må gøre alt for at holde kontakten", siger jeg. Min mor afbryder os. "Bella, det er nu. Ellers kommer vi forsent", siger hun stresset og puffer lidt til mig. "Sophia, vi ses. Hils nu Marcus og sig farvel fra mig af". Vi går ud og Sophia går vinkende hjem. Min mor har allerede sat sig ind i bilen. Suk..
"Har du husket at låse døren?", spørg jeg forsigtigt. Hun skulle nødigt ende med at komme hjem til et helt tomt hus. "Ja, ja. Jeg har helt styr på det skat", siger hun grinende men roligt.
Hun kører ud af indkørslen og ud på vejen. Nu skal vi så bare sidde i bilen en times tid. Så kan det være at, jeg kan få en smule søvn. Slet ikke fordi, jeg skal sidde i et fly i over to timer. Ahaa. Jeg var vidst den eneste der grinte der. Wow, jeg er sjov. Stop dig selv, Bella.Cirka en time senere går vi rundt på lufthavnenen for at finde den rigtige gate. Lufthavnen vrimler med stresset mennesker der løber fra det ene til den anden og helt tredje sted.
Jeg tror faktisk at, min mor og jeg næsten er de eneste helt rolige mennesker her. Eller noget.
Mor fandt endelig det rigtige sted og nu sidder vi bare og venter på at jeg kan komme om bord (hva faen man nu kalder det, ahaa).
Flyet er allerede kommet, men vi fik af vide at, vi skulle vente et par minutter før vi må gå om bord.
Endelig kommer en dame gående ind af døren som fører ud til flyet. "Værsgo, følg med mig", siger damen venligt. Jeg skal så lige sige farvel til min mor først. Jeg vender mig mod min mor og trække hende ind i et dejligt lang og varmt mor og datter kram. "Vi ses mor. Jeg elsker dig. Jeg kommer og besøger dig i den næste ferie", siger jeg. En tåre triller ned ad min kind. "Ja, selvfølgelig ses vi igen. Kommer til at savne dig meget. Jeg ringer til dig i aften, for at hører om du er kommet hjem til far i god behold", siger hun smilede. Jeg griner lidt af hende og vinker farvel. Damen og jeg går så ind af døren og hen ad en lang gang, ud til flyet, hvor hun viser mig min plads. Jeg siger tak til hende og hun går.
Jeg dumper mig ned i sædet og spænder selen.
Hvorfor ikke bruge tiden på noget fornuftigt? Jeg vælger at sætte en playliste på. Jeg putter øretelefonen i ørene og afspiller playlisten, hvor jeg ender med at falde i søvn.
Vi ses igen en anden dag Norge.~~~
- Stopper den her (:
Tak fordi du læste med. Undskylder for fejl. I må være meget velkommen til at skrive mine fejl i kommentaren<3
STAI LEGGENDO
Wish I Was Yours ~ M.G
FanfictionMit navn er Bella. Jeg er bare en almindelig 14 årig pige. Ikke noget specielt. Jo, lige udover at jeg er Martinus Gunnarsens kæreste. Eller jeg 'var', må jeg nok heller sige. Vi passer vel bare ikke sammen. Han er populær, talentfuld og har udseen...