Pas på mig

Hjerte itu

Dit navn i historien bliver Y/N
Jeg sætter ( ) sådan man kan se, hvor de kendte kommer fra fx. Minho (Shinee)
———————————————————————————————————————————————————————
Jeg elsker virkelig at sidder her på en sen eftermiddag med en varm kop kakao og der findes ikke noget bedre, når der er ekstra flødeskum på. Jeg kan godt mærke at mine fødder gør helt ondt, efter at gået i alt for stramme sko, men sådan er det. At være model er jo ikke for sjov, det kræver hårdt arbejde og fokus.

Umm.. Leon ved ikke at jeg har fri i nu. Måske skal jeg købe noget lækkert med hjem?
Jeg kan slet ikke huske, hvor lang tid siden vi har lavet noget sammen, han har altid sagt at han skal arbejde, eller være sammen med vennerne. Jeg savner virkelig at være sammen med ham, bare os to.
Jeg går hen til kassen og betaler for min kakao. "Mange tak Y/N." Siger den gamle dame omme bag kassen. Jeg smiler tilbage og går ud af caféen.
I det samme kommer der en løbende bag mig og giver mig en kæmpe krammer.

"Hej Y/N! Hvad laver du her så tidligt? Skulle du ikke have sent fri i dag?" Mathilde har altid betydet, så meget for mig og jeg må indrømme at jeg er så glad for hende. Engang imellem kan jeg godt være lidt jaloux på hende, når jeg ser de billeder hun lægger op på Instagram, af hende og Namjoon. Hun fortæller mig så meget omkring det band Namjoon er med i, og hvordan de var med til AMA's og optrådte med DNA. Jeg prøver heletiden at sige til Mathilde, at hun skal komme sammen med Namjoon, men hun siger at lige nu er de bare venner, og det er bedst, fordi hun ville ikke ødelægge venskabet.
"AH! Mathilde du skræmte mig! Og jo, jeg skulle have sent fri, men de sagde at jeg har arbejdet meget hårdt i dag, så de gav mig tidligere fri." Svarede jeg og sætte min trøje på plads. Mathilde så på mig, med et grin agtigt udtryk. "Såå.. er man på vej hjem til kæresten, med nogle lækkerier?" Spørger Mathilde og slikker sig om munden. "Jeg er faktisk på vej til at købe noget til ham, ville du med?" Siger jeg og smiler stolt. "Det ville jeg meget gerne. Du har jo brug for, at jeg viser dig, hvad de mænd ville have." Jeg griner lidt af hende og svare. "Du ved godt at af os to, er det mig der har en kæreste." "Jaa.. okay du vinder." Siger Mathilde og tager mig under armen.

Det tog noget tid, men vi fandt endelig noget lækkert til Leon og mig.

"Kimchi.. Ikke dårligt Y/N, det bliver Leon nok glad for."
Jeg betaler og jeg glæder mig, så meget til at være samme med Leon, og nu håber jeg bare han har tid til mig.
Mathilde og jeg køre hjem til mig. På vej derhen hører vi de bedste Kpop sange, og vi synger med så godt vi kan. "Y/N? Jeg synes at du skal fokusere på at synge noget mere, du er jo fantastisk." Siger Mathilde mens hun har øjnene på vejen. "Siger du!? Er du klar over hvor DYGTIGT, du er til at rappe?" Svare jeg og kigger seriøst på Mathilde. "Haha.. Det er takket været Namjoon. Jeg siger dig den fyr, kan sine ting!" Siger Mathilde og rødmer en smule.
Vi når fremme, og jeg vinker farvel til Mathilde, derefter kører hun væk.

Jeg låser døren op og går ind, men imens jeg er ved at hænge min jakke op og sætte mine sko på plads, lægger jeg pludselig mærke til, at det ikke er mine sko eller jakke, der hænger der.

Jeg går i chok, men jeg prøver at være så stille som muligt, selvom det er svært, så rasende som jeg er lige nu. Jeg kommer nærmere til soveværelset og jeg hører nogle derinde. Jeg åbner døren med det samme og Leon springer op fra sengen. Men hvad jeg lægger mærke til er at han ikke er alene i sengen. Jeg kigger på Leon koldt og siger. "FORSVIND her fra og kom aldrig tilbage!" Leon og hans pige, forsvandt ud af døren med det samme. Jeg satte mig på sengen og græde i timevis. Jeg var nødt til at få noget luft, så jeg gik udenfor i den kolde aften.
Mine fødder var stadig ømme. Men jeg gad ikke at gå tilbage, så jeg tog bare mine sko af, selvom det var hundekoldt.

Jeg vidste ikke hvor jeg gik hen, jeg vidste bare at jeg skulle væk. Men det var farligt at være så sent ude om aften som jeg var. Nogle mænd kommer tætter på mig og spurgte om, om jeg ikke ville med hjem? I det samme bliver jeg trukket væk fra mændene og ind i en andens arme.

"Hold jer væk fra min Kvinde." Sagde den dybe stemme, som holdte om mig. Mændene forsvandt lige så stille, men han gav ikke slip på mig, til vi ikke kunne se mændene mere. "Hvad laver sådan en kvinde, som dig her ude så sent?" Jeg kiggede på ham og gav slip på ham. "Ikke noget." Svarede jeg og kiggede ned i jorden. Han tog en finger under min hage og løftede mit hoved op, sådan vi fik øjenkontakt. "Hvad det så end det var, kan jeg se det har gjort dig ked af det. Men forresten mit navn er Park Jimin, men bare kald mig for Jimin."