Pas på mig

Park Jimin?

Park Jimin eller Jimin, hvor har jeg hørt det navn før?

"Oh.. hej Jimin. Tak fordi du fik de mænd til at forsvinde" Sagde jeg genert imens han stadig havde hans finger, under min hage. Jeg kiggede forsigtigt op, for at se hans udtryk. "Jamen selvfølgelig. Jeg ville ikke have at sådan en smuk kvinde, som dig skulle komme noget til." Svarede Jimin og tog sin jakke af. Kort tid efter var Jimin's jakke over mine skuldre, og nu var der ikke så koldt mere. "Forresten, jeg fik ikke fat i dit navn." Jimin så interesseret på mig. "Jeg giver ikke bare mit navn, ud til fremmede!" Svarede jeg surt. Jeg tror ikke han forstod, at jeg ikke ville sige det, han så det mere som en leg. "Okay.. det er vel fair, men jeg skal nok finde ud af det på et tidspunkt." Sagde han og blinkede til mig. Jeg blev helt rød i hovedet, men det værste var nok at Jimin så det, og han blev ved med at kigge på mig til jeg sagde noget.
"Jeg må nok hellere komme tilbage."
Det går op for mig, at jeg har gået så langt at jeg ikke ved, hvor jeg befinder mig henne. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men Jimin kan godt se på mig, at jeg ikke ved hvor jeg er henne. "Skal jeg ikke følge dig hjem? Jeg kender stedet her rigtigt godt." Siger Jimin og tager min hånd, og trækker mig med. "Hvad så, hvis jeg siger nej?" Råber jeg til ham, imens han åbner hans hånd, sådan vi fletter fingre. Jimin stopper op og kigger mig dybt i øjnene, og med det samme kan jeg mærke, at jeg bliver rød i hovedet. "Det får du ikke lov til! Jeg ville ikke have der skal ske' dig noget, selvom jeg ikke kender dit navn." Siger han og smiler.

Vi gik i mange timer, hånd i hånd og vi snakkede i timevis. Han snakkede om, at finde en han kan passe på og en der kan elske, ham for den han er. Jeg bliver helt fortryllet, når jeg hører hans dybe stemme. Men jeg må passe på, fordi jeg tror ikke der er nogen der kan elske hinanden, så højt som Jimin tror på. Hans varme hånd holder stadig stramt om min hånd.
Vi når fremme, men jeg har ikke lyst til at slippe hans hånd. "Det er her du bor ik'?" Spørger Jimin, men jeg ligger og halv sover på hans skulder, fordi jeg er så træt efter at havde gået så langt. "Jimin? Ville du ikke låse min dør op?" Spørger jeg mens jeg stadig halvsover på hans skulder. "Okay, hvis du gerne ville have mig til det?" Spurgte Jimin forvirret.

Jeg nikkede og gav ham nøglerne. Derefter låste han min dør op. Jeg gav slip på ham og stillede mig foran ham og sagde søvnigt. "Tusind tak for alt Jimin. Jeg skylder dig noget tilbage engang, så sig bare til." Jimin stod og tænkte sig om. Kort tid efter, så det ud som om han havde fundet på noget . "Du kan starte med at fortælle mig dit navn." Jeg rystede på hovedet og sagde drillende."Det kan du få at vide, hvis vi mødes igen." Jeg burde stoppe der, men derefter stod jeg op på mine tæerne, og mærkede Jimin's bløde læber mod mine.

Jeg slap hans læber og løb ind af døren, og smækkede den efter mig. Det var først der, det gik op for mig hvad jeg havde gjort. "Shit!"