Hemmeligheden (Novelle)

Brevet

"Hvorfor er det bare så svært at gå i 7. klasse" tænker jeg. Jeg begynder at græde, jeg kan ikke mere, jeg er bare så ked af det jeg har gjort. Oven i det stoler jeg ikke på Sofie.

Jeg spørger Amanda "er det i dag du skal sige det til klassen?" "Ja" svarer hun med himmelvendte øjne og vender sig om og går. I det samme råber vores lærer "sæt jer ned oppe på trappen jeg skal fortælle jer noget. Nu i alle er på trappen skal jeg fortælle jer noget vigtigt. Der sker noget hjemme hos Amanda lige i øjeblikket, og det er derfor hun har været lidt trist her på det sidste. Amandas far ligger i koma på sygehuset og har ligget i koma i 2 uger. Amanda du siger bare til hvis der er mere du vil tilføje." Amanda svarer med tårer i øjnene "lægerne ved ikke hvornår eller om han vågner op igen." "I kan spørge hvis i er i tvivl eller bare gerne vil spørge om noget, men i skal også respektere at hun ikke altid vil snakke om det".

Jeg er i gang med at skrive en undskyldning. Jeg kan ikke holde tårerne tilbage, jeg er bare så ked af det, det jeg har gjort. Hvorfor skulle jeg også fortælle det.

Jeg gør mig klar til skole. Det er i dag jeg skal aflevere brevet, men jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det? Jeg kan ikke vente mere, der er en time til skolen starter.

Jeg ved endelig hvordan jeg skal lægge brevet! Jeg skynder mig at gøre mig klar til skole. Jeg skal være der før de andre så jeg kan lægge brevet på hendes bord med det lille hjerte.

I brevet står der:

Undskyld det var mega dumt gjort. Jeg fortryder det så meget. Jeg kan ikke lave om på det desværre, hvis jeg kunne havde jeg gjort det for længst. Jeg har ikke kunne skrive dette uden tårer, jeg har grædt og grædt og grædt i dagevis. Undskyld<3.

___________________________________________________________Håber i kan lide min historie og ville blive ved med at læse den. Der bliver lagt noget nyt op ca hver anden dag<3