Hemmeligheden

166 6 4
                                    

Jeg gik på gangen og spiste en appelsin, da Amanda kom gående imod mig med tårer i øjnene og sagde "Jeg har læst dit brev."

"Alma kom lige herover" siger Amanda. "Kommer, hvad så?" spørger jeg (Alma). "Jeg skal fortælle dig noget og du skal love at du ikke siger det til nogen overhovedet?" siger Amanda. "Ja selvfølgelig" svarer jeg. "Grunden til jeg har været så trist her på det sidste, er fordi min far er på sygehuset og ligger i koma, og han har ligget i koma i 2 uger. De ved ikke hvornår eller om han vågner op igen" siger Amanda grædende. "Kom her og få et kram. Det gør mig ondt at høre. Du kan altid komme til mig, hvis du har brug for det. Er der andre der ved det?" spørger jeg. "Nej, men du skal love ikke at sige det til nogen. Klassen får det af vide efter ferien" siger Amanda. "Skal Sofie ikke vide det?" spørger jeg. "Nej, jeg føler ikke at jeg kan stole på hende" siger Amanda. "Jeg kan godt forstå dig. Jeg stoler heller ikke på hende" siger jeg.

____________________________________________________________Håber i kan lide 1. del af min novelle. Noget af det er baseret på sand historie<3

Hemmeligheden (Novelle)Where stories live. Discover now