Da vi endelig er færdige maser han mig op ad væggen og skal til at sige noget, da en person kommer nærmere..
Og selfølgelig er det Isabella. Hvem ellers?
Isabella - "Såe.. hvad sker der her?" Hun smiler lusket og blinker, føj.
Mig - "Ehm.. altså vi snakker bare.." var det virkelig det eneste jeg havde?
Martinus indser hvad der sker og trækker sig hurtigt. Martinus - "ja, vi snakkede bare.." Isabella - "okay, i snakkede 'bare' helt mast op af væggen?" Hun griner og jeg rødmer. Isabella - "når, men nu vil jeg lade jer 'snakke' alene" hun vender sig om og vi flækker af grin.
Martinus stopper og jeg stopper stille efter ham, han hiver mig ned mod gangen, og udenfor i skolegården.
Alle er til time så det er kun os.
Igen maser han mig stille op af en mur og kigger spørgende om lov. Jeg nikker og han kysser mig stille.
Vores lærer kommer ud og kigger underligt på os, Martinus har ikke opdaget hende så han bliver ved. Ahah.
Lærer - "Nånånå.." Martinus trækker sig hurtigt og vi begge rødmer stille.
Akaaavet..
Akavet? Hahaha
Håber kapitlet blev godt nok, er ikke helt tilfreds selv men ja:)
Tusind tak for at læse med!<3
~Selina💓
YOU ARE READING
Jeg hader jer "Markus & Martinius Gunnarson!!!"
FanfictionDenne historie handler om 15 årige Nicoline der simpelthen ikke kan fordrage Marcus & Martinus! Men ændre det sig? Følg med for mere. Og selfølgelig mener jeg ikke det jeg skriver om drengene i starten.
