Element ulvene

Transformationen .5

Jeg lukkede øjnene et øjeblik, og så åbnede jeg dem. Jeg kiggede på mig selv, og så at min pels var blå og hvid, min hale var dækket af diamanter og, jeg havde fået en krave som var dækket de fineste diamanter jeg nogensinde havde set.

⬆️ Billede øverst er Aida
       i hende anden form.

"Catello, hvad skete der?"
Han bukkede og sagde:
"Du er vores nye dronning af is elementet."
"Hvad?!!" Råbte jeg.
"Når så du har endelig vist dig til kende min elskede søster Aila, længe siden." Sagde Shadow og grinte.
"Hvad, jeg kan ikke være din søster jeg har aldrig mødt dig." Sagde jeg og gik lidt i chok. Jeg kunne hører alle gispe, bag mig.
"Prøv, at tænke på dit tidligere liv, da jeg faldt og du hjalp mig op med din is." Sagde han og kiggede mod mig.
"Hvad snakker du o...." sagde jeg, og lige pludselig, fik jeg billederne til at flimre i mit hoved.
"Ja nu kan du huske Aila." Sagde Shadow lumsk.
"Mit navn er Ai.." sagde jeg da jeg blev afbrudt af Coda.
"Ikke sig dit navn Aila!!" Råbte Coda og angreb Shadow med sine slyng planter. Shadow fik ramt på ham med sine vinger, og *bang* han røg ind i en sten og besvimede.
"Far hjælp mig." Udstødte jeg.
"Lad min flok være i fred dit uhyre." Sagde min far, og gjorde klar til et angreb. Min far sprang på ham, men han nåede ikke, at ramme ham, da han brugte sine vinger til, at flyve.
"Far!!" Råbte Milo og løb hen til ham.
Shadow vente sig om og kiggede på resten af flokken som bestod af kvinderne. Han sprang hen mod dem, med sin pote frem ad, og sigtede hen mod Isabelle.
"Nej!!" Råbte Milo, og løb hen til hende, da hun blev ramt. Shadow gik til angreb mod de andre.
"Denne vej alle sammen!" råbte jeg.
Alle fulgte efter mig, men de sårede kunne jeg ikke hjælpe.
Kom nu Aida, nu er du blivet hvad du ønskede dig, og er endda en dronning, så må du da også kunne gøre noget. Tænkte jeg.

Jeg lukkede øjnene, et øjeblik tog en dyb indånding og åbnede dem igen.
"Du kan ikke skade min flok!" Snerrede jeg og råbte "Arhhhhh." Jorden begyndte at ryste, foran mine poter begyndte, der at komme en mur af is. Den var stærk nok til, at han ikke kunne komme igennem, i hvert fald i et stykke tid. Jeg fokuserede, på at løfte alle de døde og de skadede ulve op, så de kunne komme med. Da jeg fokuserede nok, kom der en lille tyk plade is under dem alle, og så blev de løftet fra jorden. Jeg vendte mig om og løb hen mod flokken, hvor alle de andre stod og ventede, mine is plader fulgte efter mig, men det var lidt hårdt, at bærer dem alle.
"Følg med mig." Sagde jeg og løb.
Milo lå sammen med Isabelle, mor måtte løbe med de andre, men jeg kunne se hun var bekymret over for far.
"Jeg skal nok finde jer!!!" Råbte Shadow, bag den tykke is.