Ny start

58 2 0
                                    

Jae-Hwas synsvinkel

Jeg sad i en bil, sammen med min mor og min lille bror, min far døde i en bilulykke for nogle år siden, jeg var 10, min bror var 6... Ja min bror er 4 år yngre end mig. Vi er på vej til vores nye hus, vi flytter fra Seoul til Suncheon. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør vi.

"Jae-Jae, vi er her nu". Siger Min lille bror, han sidder og hopper op og ned i sædet, han har faktisk altid kaldt mig Jae-Jae, selvom han er 15 år nu, han siger det dog ikke når hans venner er omkring, han er altid som et lille barn omkring mig og mor, men når hans venner er omkring er han som en på min alder.

"det kan jeg godt se". Siger jeg en smule irriteret.

"er du sikker?". Spøger han, han sidder med et lumsk smil på læben.

"ja, jeg er meget sikker". Siger jeg og går ud af bilen. Jeg hjælper mor med at tage tingene ud af bilen, men jeg kunne mærke at jeg havde nogle øjne i nakken, jeg kiggede mig omkring, jeg så at naboen stod og kiggede på mig, jeg gav et lille smil og et lille nik med hoved. 

Han var faktisk meget attraktiv ud, men jeg kiggede ikke så meget på ham, jeg havde desværre mere travlt med at hjælpe min mor

Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.

Han var faktisk meget attraktiv ud, men jeg kiggede ikke så meget på ham, jeg havde desværre mere travlt med at hjælpe min mor. 

Da jeg havde sat alle kasserne som var i bilen, vendte jeg mig om for at se på vores nabo igen, men denne gang stod han bag ved mig, så da jeg så ham gav jeg et lille hop, men jeg sagde ikke noget.

"har du brug for hjælp med noget?". Spøger han, hans stemme var en smule dyb, men ikke meget.

"uh... Uhm... Det tror jeg ikke, jeg tror vi har styr på det". Siger jeg med et lille smil.

"er du helt sikker, jeg kan få mine brødre til at hjælpe til og så". Siger han, han havde et lille smil, men det så heller ikke ud til, at han kunne smile meget større.

"2 sek.". Siger jeg, jeg havde taget mine hånd op til at vise to fingre oppe. Jeg løb hurtigt ind til min mor, jeg fandt hende i køkkenet. "mor, har vi brug for hjælp? Fordi vores nabo spøger". Siger jeg, jeg køre fingrene igennem mit halv korte hår, mit hår går til skuldrende på mig.

"uh... se om han kan bære dine ting op på dit værelse". Siger mor med et smil på læben, men mor hvorfor lige mine ting... aish lige meget.

Jeg går ud til ham igen, men denne gang står der ikke kun en... der står 8 andre end ham fra før.

"uh... hey". Siger jeg, jeg lyder akavet, men hvornår gør jeg ikke det omkring fremmede.

"hey, du må nok være vores nye nabo". Siger en dreng med lyse brunt hår, men med lidt lyse striber og bandana omkring hans hår, han havde gråt/sort tøj på, men  han så nu meget godt ud.

"øhm... kunne vi hjælpe dig med noget?". spøger den som var der først, nu når jeg kigger på ham nærmere, ser han nu meget godt ud.

"ah ja, men efter i har sagt hvad i hedder". Siger jeg med et lille grin til sidst, de så lidt overraskede ud, efter jeg havde sagt det, men jeg ville da ikke lade fremmede gå ind i huset.

"jeg hedder Sehun, jeg er 24 år, jeg er 1,83... mere du vil vide?". siger ham, som har været der siden vi kom, jeg ryster stille på hoved, han siger et lille 'godt' bagefter.

"jeg hedder Baekhyun og det her er min kæreste Chanyeol". Siger ham med bandana, også tror jeg at han hentyder til ham drengen bag sig, han havde nogle øre lige som Yoda i Star Was.

"jeg hedder Junmyeon og det her er min kæreste Yixing". Siger en anden og nikker med hoved bag sig, hvor der står en dreng og smiler.

"jeg hedder Kyungsoo, min kæreste er ham der står ved siden af Sehun, det ham med den lidt mørkere hud end os andre og han hedder Jongin". Siger Kyungsoo med et lille grin, jeg smiler selv en smule.

"jeg hedder Minseok og min kæreste hedder Jongdae". Siger Minseok og ligger sine arme om ham, som jeg så tror er kæresten.

"så Sehun er den eneste uden en kæreste?". spøger jeg med et lille grin.

"ja jeg det er jeg, har du et problem?". Sehun lød en smule sur da han sagde det, men jeg forstår ikke, hvad der er at blive sur over.

"hey, der er ikke noget galt i ikke at have en, jeg har heller ikke en, men jeg vil så også gerne være færdig med skolen inden jeg får en... Såe gir' sig selv". Siger jeg, jeg står med et stort grin, alle drenge nikker en smule, alle har et smil på læben, eller Sehun har ikke, men det undre mig heller ikke så meget. "når ja, jeg hedder Jae-Hwa, jeg er 19 og jeg er 1,73 høj, andet jeg skulle sig?". siger jeg, stadig med et smil, men mit smil blev kun større og større, jeg plejer ikke at smile så meget omkring fremmede.

"vent du sagde 1,73?". spøger Minseok, jeg nikker stille, mit smil falder stille. "så er du på højde med mig, Jongdae, Kyungsoo og Junmyeon". Siger Minseok og griner.

"når ikke mere snak, skulle vi hjælpe dig". Siger Sehun.

"yeah, i kan tage i der kasser der ovre". Siger jeg, jeg peger over på mine kasser, jeg tror jeg faktisk har 20 kasser mig selv, men jeg elsker små ting, såe yeah. Drengene går over, de stabler to kasser oven på hinanden alle 9 drenge. "pas på dem, der er faktisk ting der kan gå i stykker i". siger jeg, jeg kigger bekymret på dem.

"rolig pigebarn, det skal nok gå". siger Junmyeon og griner, det samme gør de andre. 


Something I never would forgetTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang