V I R G I N I A
Jeg går smilende ind på biblioteket, her er fuldkomment stille, de fleste står nede i den store hal og venter på at klokken slår 13.00, så de kan komme hjem og holde en dejlig lang juleferie. Juleferien der for en gangs skyld dækker hele julen: fra den 1. december til 2. januar 2019. Tanken fylder mig med en varm glæde, mit smil bliver om muligt endnu større end før.
Jeg skal hjem, bare småkager, pynte op, købe juletræ og ordne alt. Og så kommer min familie den 20. december, vi skal have den bedste jul nogensinde. Men først skal jeg aflever mine bøger også låne nogle nye, jeg kan underholde mig selv med, i al den tid jeg ikke skal noget. Jeg skal læse Romeo & Juliet, det' en tradition.
Jeg lægger mine bøger på bibliotekarens bord, hun tager dem bare, når hun får tid. Jeg går ind mellem de høje reoler, hvor jeg begynder at kigge mig omkring, jeg trækker et par bøger ned fra hylderne, læser deres bagside og sætter dem så tilbage igen, eller jeg beholder den ene. Sådan fortsætter jeg i et stykke tid.
Jeg har altid gået på denne kostskole, da jeg var yngre, gik jeg i den lille del, delen der er skyld i den tidlige juleferie. Bygningen blev for gammel, så den skal renoveres, og da det vil forstyrre en del, så gav de os juleferie 20 dage tideligere. Jeg har allerede fået flyttet mine ting hen til mit hus – gjorde jeg i sidste weekend, så jeg er klar. Fuldstændig, har jeg været hele året.
Jeg når enden af biblioteket, jeg følger kanten der er dækket med bøger, de står i alfabetisk rækkefølge, inde for hver deres emne. Jeg trækker endnu fem bøger ud og læser deres bagside, jeg når kun til den første, inden jeg hører nogle fnise. Eller en pige fnise, der plejer at være helt tomt på bibliotekerne. Sådan helt. Især nu, hvor vi har ferie om få minutter. Der er en der tysser, men det bliver ignoreret, og en pige griner. "Her er ikke nogen smukke", sætningen gør mig sikker på, at der er nogle her, og det er ikke bognørder. Bør jeg kigge? Nargh, de er væk om lidt, også kan jeg nyde mine bøger for mig selv, inden jeg går hjem. Perfekt. Jeg køre smilende mine hænder hen over bøgerne, nogle af dem er gamle og skal sikkert snart sættes på den lukkede del. Den lukkede er delen, hvor eleverne ikke må komme, der står alle de gamle bøger, der er ved at gå i stykker. Eller, jeg har fået lov til at gå der et par gange, men der er ikke rigtig andet end historie bøger derinde. Jeg trækker endnu en bog ud, da jeg igen bliver afbrudt af et klagende støn: "Du kan ikke bare forlade mig sådan." stemmen er hæs, charmerende og ikke mindst lokkende. "Jeg bliver nød til det." kort tid efter høres lyden at stiletter mod gulvet og en dør der bliver smækket.
En sukken når mine øre tæt efterfulgt af et hæst grin. Ej nu er det for meget, hvad bib er det? Jeg går roligt mod det hæse grin, jeg går forbi reolen med krimier, til venstre for fakta reolen - der er en del - og stopper så overrasket op.
En fyr ligger på et bord og griner, han har ikke sko, bukser eller bluse på?!
Et skrig forlader mine læber. Der skulle jeg måske bare værre stukket af, men så dum og piget jeg er, bliver jeg stående og skriger. Jeg skal lige hilse og sige fra mine øre, at de meget snart for tinitus. Drengen springer op og kigger overrasket hen på mig, han kigger dig hurtigt omkring, inden han hurtigt dækker min mund med sin hånd og presser min ryg op af sin mave.
Fuck, han slår mig ihjel, jeg er dødsdømt. Han er biblioteks morderen.
Ej okay, han findes ikke.
Vent hvad?!
Jeg slår omkring mig, for at prøve at ramme ham – hvem ville ikke, hvis de var låst op ad en morder? – der ikke er en morder endnu – eller er han? I hvert fald har han gået til karate, tror jeg, for han undgår alle mine syge karatespark.
YOU ARE READING
20 Days With A Fuckboy|✓
Teen FictionVirginia Wolfs jul bliver med et par skrig og låste døre vendt op og ned, da hun finder ud af, at hun mod sin vilje er blevet låst inde på sin på sin skole med en fuckboy. En fuckboy der har flere humørsvingninger end 203 piger med menstruation på s...