20 Days With A Fuckboy|✓

:: 22. Monsterhund & søvn ::

V I R G I N I A

Jeg smækker døren og tramper ud på gaden, jeg sparker til noget sne og ryger på røven. Great.

Jeg går irriteret ned ad gaden, så vil min mor have, at jeg køber ind. Nej tak...

Jeg glider endnu engang på noget is, fuck det her.

Jeg falder tilbage og kigger op i den grå overskyet himmel. Store snefnug falder ned fra den, og dækker alt i et hvidt lag.

Det smukt, men jeg orker det ikke. Det minder mig om Jayden, da han råbte at det sneede og viste mig taget. Der hvor han også fortalte mig om hans mor og søster, og far.

Jeg rejser mig op og går videre, jeg stopper op foran hans hus, det stort og hvidt. Det der overrasker mig er, at Jayden står i sin have med en hund, han griner og kaster en pind, en pind som hunden løber efter, der er to?! En lille nuttet en, og en stor monster hund.

Hvad jeg mere lægger mærke til, er at vær gang hundene ikke kigger blegner hans smil, av.

Pludselig stopper begge hunde op, de vender sig mod mig og gør. Jayden kigger forvirret hen på mig, han taber kæben og møder mit blik. Jeg snøfter og går væk, men i det jeg tager et skridt glider jeg og falder.

Kort efter bliver jeg overfaldet af hundene, den lille er cute, men den store er skræmmende.

Jeg stivner og dækker mig ansigt med mine hænder, "ik' gør mig noget" piver jeg, "Virginia" Jayden for hundene væk og placere sig smilende oven på mig, så han har et knæ på vær side af mig, "fuck af" mumler jeg vredt, "jeg er ked af det med Buster og Makeyla", undskylder han, "du tror ærligt, at jeg er sur på dig, på grund af det?" Spørg jeg irriteret og prøver at komme op og sidde, men han holder mig nede.

Han kigger fokuseret ned på mig, "hvad er du så sur over? Det er dig der har ignoreret mine opkald", han skyder underlæben frem og laver hundeøjne, cute, stop med det der Virginia! Han er ikke cute!

"Fordi du kaldte mig "ingen"", jeg slår hårdt til hans bryst, mine fingre er virkelig kolde. Jayden tager blidt fat i mine hænder og kysser dem, "undskyld" som om det der hjælper ham, jeg er træt af "undskyld", når han ikke mener det.

"Jeg ved ikke, hvad jeg lavede. Undskyld" han kysser blidt mine hænder igen, "jeg smed hende ud, direkte efter jeg havde s..." "Ja været sammen med hende" afbryder jeg ham, "nej V lad vær med det der", han klynker og knuger mine hænder ind til sig, "jeg var ikke sammen med hende", lover han, "det sværger jeg", tilføjer han.

"Jeg er ligeglad! Det rager mig!" udbryder jeg iltert og prøver at komme fri, "mine bukser er helt våde nu!" Fortsætter jeg vredt, "også bliver jeg syg!" Tilføjer jeg vredt, "undskyld" han fjerner sig fra mig og hjælper mig op, "vil du med ind? Så kan dine bukser nå at tørre, i mens vi snakker"; han bider sig i læben og kigger bedene ned på mig, "nej" svare jeg koldt, "jeg skal handle ind, også tager jeg hjem, og du kan lige vove på at lyve for mig igen. Nogensinde, jeg vil faktisk slet ikke snakke med dig igen", det sidste er en løgn, men det er nødvendigt.

"Det jo løgn Virginia", han smiler skævt og griber fat i min hånd, "du er ked af det, fordi du ikke kan lide tanken om mig med andre", hans smil bliver bredere, "nej" lyver jeg, "du har for høje tanker om dig selv", jeg skubber til ham, "nej jeg har ej", han ryster på hovedet, "du cute, når du er sur", siger han pludseligt, jeg fnyser og kigger ondt op på ham, "hvis jeg kysser dig nu, bliver du så sur?" Spørg han og lægger hovedet på skrå, "meget" svare jeg koldt, "jeg for helt lyst til det", kommentere han og stryger mit våde hår væk fra min skulder.