Troublemaker

Nej

Jeg satte mig på en bænk i skolegården i håb om at være alene. Desværre tog jeg fejl. Collins tænkte jo selvfølgelig ikke ligesom alle andre. Han kendte mig ikke. Han satte sig ved siden af mig og prøvede at fange mit blik. "Har jeg gjort dig noget?" Jeg rystede på hovedet og kiggede væk. "Hvorfor vil du så hverken kigge på mig eller sige noget?" spurgte han igen. Altså hvorfor kunne den dreng ikke bare tie stille? Jeg tænkte lidt og svarede så: "Fordi jeg ikke vil skræmme dig væk ligesom alle andre." Collins kiggede mærkeligt på mig. "Hvad mener du med det? En smuk pige som dig kan da ikke skræmme nogen væk?" Jeg må indrømme at jeg rødmede lidt, men rystede det hurtigt væk. Jeg kiggede på ham, men undgik stadig at få øjenkontakt med ham. "Du kender intet til mig eller mine evner. Bare hold dig væk fra mig! Det er det bedste for dig." Jeg rejste mig hurtigt op og løb ind på toilettet. Jeg låste døren efter mig. Der ville ingen være i fare. Jeg faldt grædende sammen på gulvet.
Jeg forstår det ikke. Hvorfor lige mig? Hvorfor skal JEG lige være den generation som får denne kraft? Hvorfor i det hele taget min familie? Jeg kan ikke kigge nogen i øjnene uden at trænge ind i deres sjæl, alt sammen på grund af denne pokkers tankelæsning..

———————————————————————————
Det var del 3! Jeg håber i kunne lide den💕