Troublemaker

Nervøs

Collins og jeg aftalte at mødes hjemme hos mig efter skole. Tiden den dag gik alt for hurtigt og pludselig stod vi foran hoveddøren til mit hus. Jeg vidste at Collins ventede et svar, men jeg kunne bare ikke få mig selv til at give ham det svar, han ledte efter. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil bare ikke miste ham. Vi gik ind i huset og op på mit værelse. Collins satte sig på min seng. Jeg stod midt i rummet og vidste egentlig ikke hvad jeg skulle gøre eller sige. "Har du lyst til noget at drikke?" fik jeg endelig fremstammet. Collins så lidt tænksom ud og svarede så: "Vand er fint tak." Jeg åndede lettet op og gik ned i køkkenet. Det ville give mig tid til at overveje hvad jeg skulle sige. Jeg fandt en kande frem og fyldte den med vand og isterninger, hvorefter jeg tog den og et par glas med op på værelset. Jeg havde endelig besluttet mig at sige tingene som de var, hvis han ikke forstod det, var han nok ikke den "fantastiske" ven, jeg troede han var. Jeg stilte vandet på sengebordet og satte mig ved siden af Collins. "Okay Collins.." startede jeg. Han kiggede på mig med et blik jeg aldrig havde set før. Han var bekymret for mig. I det øjeblik vidste jeg, at han elskede mig..