Jeg vågner op næste morgen ved sidden af en Marcus. Han ligger og holder om mig. Der er ret sødt. Jeg prøver at vende mig om uden at vække ham. Nu ligger jeg og kigger på hans sovende ansigt. Han savler en lille smule. "Du stiger" Mumler en stille stemme. Jeg får et lille chok men mumler et eller andet som skulle lyde som et undskyld. Han trækker langsomt sin arm tilbage og strækker sig. Jeg kigger over på Laura og Martinus. De ligger helt op ad hinanden. Jeg vender mig om og kigger på Marcus igen. "Skulle du ikke ligge på gulvet" Spørg jeg. "Jo men jeg blev lidt ensom og du så bare så sød ud" Siger han med en sløv stemme. Jeg griner lidt og rejser mig
"Skal vi ikke lave noget mad og lade de to turdelduer sove lidt længere" Hvisker jeg og går mod køkkenet. Marcus løber straks efter mig. Jeg vender mig om og kigger på ham med tag-nogen-bukser-på-blikket. Han kigger ned af dig selv og løber ind og tager nogle nat-bukser på.
Jeg finder nogen æg skinke ost og så videre. Jeg står og gør klar til at lave omelet da et par arme sniger sig rundt om min mave. "Hvad laver du" Hvisker han ind i mit øre. "Jeg laver omelet Marcus" " Må jeg få en med kun med skinke og ost" " Jamen Marcus skal du slet ikke have noget sundt" " Nej da"
Han ligger sit hoved ned i min nakke. "Hvad har du gang i" Griner jeg. "Nusser dig" Hvisker han ind i mit øre som giver mig kuldegysninger. Han kysser min skulder hvilket giver mig endnu flere kuldegysninger. "Nå nå. Hvad sker der lige her" Høre jeg Olivers stemme. Jeg kigger forskrækket om på ham. "Ingenting" Siger jeg hurtigt og skubber Marcus væk. "Virkelig ingenting" Siger han med et hævet øjenbryn."Ja bare..Æhh.....Vi laver bare morgenmad" Han kigger mistænktsom på i 2 sekunder vender sig om og går op på hans værelse.
Maden er færdig og mig og Marcus lister os op på værelset. Jeg sætter maden på skrivebordet. Kravler forsigtigt over på Laura og Martinus seng. "Vågn op der er morgenmad!!" Råber jeg og vi begynder at hoppe rundt op dem. "Gå ned. Jeg vil bare sove" Klynker Martinus. "Madleeen stop vi skal nok komme op nu" Klynker Laura med. Jeg stopper og hiver hende ud af sengen. "Så lad vær med at putte med din KÆRESTE" Driller jeg "Så lad hver med at putte med DIN" Råber hun mig op i ansigtet. "Han er ikke min kæreste" Råber jeg tilbage "Nå men han er heller ikke min" Råber hun igen. "Vil i have morgenmad eller hvad" Spørg Marcus. "Ja mad er godt" Siger mig og Laura i kor.
"Mmmm det smager godt" Mumler Martinus med munden fuld af mad. "Ja Madlen er en mester kok" Råber Laura sikkert og bevidst. "Tak tak, men hvad skal vi så lave nu?" Siger Marcus som om han lavede det hele. "Ehmm.. idk se film? Igen" Siger jeg
YOU ARE READING
It's just love - Marcus & Martinus
FanfictionVi har en fest på scenen. Jeg kigger ud på publikum hun er der ikke. Hvor er hun. Hun ligger på gulvet. Jeg går ned til en af sikkerheds vagterne og fortæller ham at der er en pige der ligger på jorden. Jeg går op på scenen igen. Det her er histori...
