(^Laura^)
Jeg vågner ved at Laura hopper på mig. "Laura gå ned" mumler jeg træt. Hun hopper af mig men begynder at kilde mig. "La Lau..Stoop" griner jeg "Kun hvis du står op nu" Siger hun bestemt. "Fi..int" siger jeg og hun stopper. Hun går over til mit skab og finder noget tøj. Jeg er ligeglad bare jeg for noget tøj på.
(Madlen)
(Laura)
Jeg vender mig om og ser at Laura har fået os til at ligne tvillinger "Laus din skid" siger jeg og hun vender sig om. "Alle skal vide at vi er søstre" siger hun og lyder fornærmet "Men vi er jo ikke søstre" siger jeg og laver duh udtryk "Det ville du ønske vi var" protestere hun " True. Men jeg er sulten kan vi ikke kommer afsted" Vi går neden under og spiser morgenmad. Vi sidder og spiser og hygger da Oliver kommer ned og smider et par legens i hovedet på mig."For kort" siger han. Og som den voksne jeg er rækker jeg tunge af ham. Men går alligevel ud og tager dem på. Jeg kan altid tage dem af sener. Han er så overbeskyttende at det er helt irriterende. Jeg kigger ud af vinduet og ser bussen. Jeg hiver Laura op af stolen og går ud og tager sko på. Først kigger hun mærkeligt på mig men så forstår hun hvad jeg mener. Vi løber ud til bussen. Heldigvis når vi den. Busturen tar et kvarter så jeg finder min mobil frem. Jeg ser at Marcus har sent mig en snap.
(Madlen=M Marcus=C)
C:Godmorgen
C: Hvad laver du??
C: Jeg keder mig skriv til mig
M: Jamen hej da
C:Hvad laver du
M:I byen med en veninde??
C:Fedt jeg kommer med
M:NEJ!!!
C:Hvorfor :(
M: 1. Jeg har ikke fortalt hende at jeg kender dig
C: Jeg forstår ikke problemet
M: Jeg tror nok hun får et chok hvis du lige pludselig kommer gående og begynder at snakke tiln os.
C:Okay:( SES
M:Ses?
Jeg ligger min mobil ned i lommen. Hvorfor fanden ville han med. Altså du må sku da indrømme det er mærkeligt. Jeg kigger over på Laura. Hun har hovedet begravet i hendes mobil. Jeg prikker til hende igen reaktion. Jeg prikker igen og igen og igen. Men der sker igen ting. " Laura Laura hvad laver duuu " siger jeg. Hun er sådan en zombie. "Laura vi skal af nu" råber jeg op i hendes hoved. "Hvad" siger hun og kigger forvirret på mig. "Vi skal af" siger jeg og peger ud på vejen. Vi rejser os op og går ud. Vi går straks hen til Calvin Klein butikken.
Vi har nu været i 7 butikker. Og sidder nu på Joey And The Juice. " Hvad betyder det hvis en dreng æhh gerne ved med en i æhh byen " spørg jeg slet ikke akavet. "Omg der er en der er vild med dig" Skriger hun op i mit ansigt. "Nej det er 100% umuligt" Siger jeg. "Nå nå nå. Men hvem er det" Spørg hun og kigger sjovt på mig "Du kender ham ikke såååeee" Siger jeg og kigger nervøst på hende "Kom nu bare et navn. Er det Rasmus. Vær sød at sig det ikke er Rasmus" Siger hun og kigger nervøst på mig. Rasmus er Laura's kæreste "Ro på jeg lover dig det ikke er Rasmus" Siger jeg og prøver at lyde beroligende "Okay godt. Men et navn" Siger hun og trækker været igen "Marcus...Min fætters ven" Løg jeg lige.
Vi går hen til Olivers bil. Han snakker i telefon så vi sætter bare poserne ind i bagage rummet. Vi sætter os ind på bagsædet og han lægger på. Han starter bilen og vi køre hjem. Jeg åbner døren og tager mine sko af. Jeg kommer ind i spise stuen mine forældre sider og kigger alvorligt på mig.........
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Undskyld for sådan et kort kapitel. Vil gerne gøre det længere men har sku ikke meget tid
CZYTASZ
It's just love - Marcus & Martinus
FanfictionVi har en fest på scenen. Jeg kigger ud på publikum hun er der ikke. Hvor er hun. Hun ligger på gulvet. Jeg går ned til en af sikkerheds vagterne og fortæller ham at der er en pige der ligger på jorden. Jeg går op på scenen igen. Det her er histori...